Kirkeskat 2026. Satser efter kommune og sådan melder du dig ud

For de fleste lønmodtagere koster kirkeskatten typisk 2.000 til 4.000 kr. om året. Den trækkes automatisk sammen med din A-skat, så længe du står som medlem af folkekirken. Melder du dig ud, forsvinder den fra lønsedlen. Satsen er kommunal, så to naboer med samme løn kan betale vidt forskelligt, hvis de bor i hver sin kommune.

Hvad er kirkeskat?

Kirkeskat er et medlemsbidrag til folkekirken, opkrævet som en procentdel af din skattepligtige indkomst. Den fastsættes af din kommune ud fra menighedsrådenes og provstiernes budgetter, og Skattestyrelsen opkræver den sammen med kommuneskatten. På årsopgørelsen står den som én linje.

Beløbet består af to dele. Den lokale kirkeskat, der bliver i din kommune, og landskirkeskatten, der går til folkekirkens fælles kasse. Du kan ikke selv vælge størrelsen. Den følger din kommunes sats og din indkomst.

Hvem betaler kirkeskat?

Kun personer, der er medlemmer af den danske folkekirke, betaler kirkeskat. Medlemskabet står registreret i CPR og følger typisk af, at du er blevet døbt i folkekirken. Er du ikke medlem, betaler du ingenting, uanset hvor meget du tjener.

Det betyder også, at du ikke betaler kirkeskat, hvis du er meldt ud, aldrig er blevet døbt eller tilhører et andet trossamfund. Katolikker, frikirker og andre religiøse fællesskaber opkræver ikke folkekirkens kirkeskat. Deres eventuelle bidrag er frivilligt og noget helt andet. Personfradraget på 54.100 kr. gælder også kirkeskatten, så du betaler ikke af de første 54.100 kr., du tjener.

Hvor meget er kirkeskat i 2026?

Kirkeskatten er i gennemsnit cirka 0,87 % af den skattepligtige indkomst for medlemmer i 2026. Det er på niveau med 2025, hvor gennemsnittet også lå på 0,87 %. Satsen sættes lokalt og går fra 0,38 % til 1,30 %, så dit eget tal afhænger helt af, hvilken kommune du bor i.

Du støder måske på to forskellige gennemsnit, og begge kommer fra Skatteministeriet. Landsgennemsnittet på 0,64 % for 2026 er beregnet på samtlige skattepligtige, også dem, der ikke er medlemmer. Skatteministeriet opgør samtidig et gennemsnit på 0,87 % for de knap 75 % af skatteyderne, der er medlemmer af folkekirken, og det er dette tal, du betaler efter, for som medlem betaler du din kommunes fulde sats. Kirkeskatten er desuden ikke omfattet af det skrå skatteloft, som ellers sætter en grænse for de øvrige indkomstskatter.

Kirkeskat efter kommune

Din kommune bestemmer satsen, og forskellen er stor. Beboere i landkommuner betaler markant mere end folk i de store byer. Tabellen viser satsen for 2026 og kirkeskatten ved en skattepligtig indkomst på 350.000 kr.

Kommune	Kirkeskatteprocent 2026	Kirkeskat/år ved 350.000 kr.
Gentofte	0,38 %	1.330 kr.
Frederiksberg	0,50 %	1.750 kr.
Odense	0,68 %	2.380 kr.
Aarhus	0,74 %	2.590 kr.
København	0,80 %	2.800 kr.
Aalborg	0,89 %	3.115 kr.
Læsø	1,30 %	4.550 kr.
Landsgennemsnit for medlemmer Ny	0,87 %	3.045 kr.

Gentofte har landets laveste kirkeskat, mens Læsø har den højeste. Flytter du fra en lavskattekommune til en med høj sats, kan din kirkeskat mere end tredobles, selvom din løn er den samme.

Hvad koster kirkeskat ved forskellig løn

Kirkeskatten stiger med din indkomst, fordi den er en procentsats. Tabellen viser, hvad den koster ved forskellig månedsløn, beregnet med gennemsnittet på 0,87 %. Grundlaget er lønnen efter 8 % AM-bidrag og personfradrag, og det faktiske beløb følger din kommunes sats.

Bor du i en kommune med lav sats som Frederiksberg, betaler du kun godt halvdelen. Bor du på Læsø, betaler du omkring halvanden gang så meget. Vil du se, hvordan kirkeskatten spiller sammen med resten af dine skatter, forklarer bruttoløn og nettoløn hele vejen fra løn til udbetalt, og du kan regne dit eget tal i lønberegneren.

Hvad går kirkeskatten til?

Kirkeskatten finansierer størstedelen af folkekirkens drift. Hovedparten bliver i dit lokale sogn og dækker løn til præster og ansatte, vedligeholdelse af kirker og kirkegårde samt lokale aktiviteter som dåb, konfirmation og gudstjenester. En mindre del, landskirkeskatten, går til fælles udgifter og pension til præster.

I 2024 blev der opkrævet cirka 8,4 mia. kr. i kirkeskat. Heraf gik omkring 7,0 mia. kr. til de lokale kirkekasser og cirka 1,4 mia. kr. til landskirkeskatten. Staten dækker desuden en del af folkekirkens økonomi, blandt andet en andel af præstelønningerne.

Meld dig ud af folkekirken

Du stopper kirkeskatten ved at melde dig ud af folkekirken. Det gør du ved at kontakte dit lokale sogn eller kirkekontor, skriftligt eller personligt. Nogle kommuner tilbyder digital selvbetjening med MitID. Du skal oplyse, hvor og hvornår du er født og døbt, og det står på din dåbs- eller navneattest.

Udmeldelsen bliver registreret i kirkebogen og automatisk i CPR, og du får en ny attest med datoen. Efter udmeldelsen skal du ikke betale kirkeskat. Fortryder du senere, kan du melde dig ind igen gennem en præst.

Sådan stopper du trækket på lønnen

Udmeldelsen fjerner ikke automatisk trækket med det samme. Ret din forskudsopgørelse i TastSelv, så kirkeskatten tages ud af beregningen. Så dannes et nyt skattekort med en lavere trækprocent, og ændringen slår igennem på næste lønseddel. Du finder felterne i forskudsopgørelsen.

Er du blevet trukket kirkeskat, efter du meldte dig ud, retter Skattestyrelsen det. Du får pengene tilbage via årsopgørelsen. Tjek derfor både din forskudsopgørelse og din lønseddel, når udmeldelsen er registreret, så du ikke betaler for en skat, du ikke længere er omfattet af.