Forbrugerprisindeks og inflation i Danmark
Inflationen i Danmark er 1,7 %, målt som forbrugerprisindeksets årsstigning i juli 2026. Kerneinflationen er 2,3 %, og selve indekset står i 102,92 (basis 2025=100). Danmarks Statistik offentliggør nye tal den 10. i hver måned, og denne side opdateres automatisk samme dag.
Hvad er inflationen i Danmark lige nu?
Den seneste måling viser 1,7 % inflation for juli 2026. Det betyder, at det samlede forbrug, som kostede 100 kr. for et år siden, nu koster 101,70 kr. Måneden før var indekset 101,56, så priserne steg +1,3 % fra juni 2026 til juli 2026. Vil du regne på dine egne beløb, så brug inflationsberegneren, som dækker alle år siden 1900.
Hvad stiger mest i pris lige nu?
Inflationen er et gennemsnit, og bag gennemsnittet gemmer der sig store forskelle. Lige nu stiger priserne mest på restauranter og hoteller med +8,1 % på et år, mens den svageste udvikling er i gruppen fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer med −1,6 %. Tabellen viser alle 13 hovedgrupper i forbrugerprisindekset med deres vægt i indekset og prisudviklingen på både ét og fem års sigt.
| Kategori | Vægt i indekset | Prisudvikling, ét år | Prisudvikling, fem år |
|---|---|---|---|
| Restauranter og hoteller | 7,9 % | +8,1 % | +36,0 % |
| Transport | 12,2 % | +5,5 % | +17,7 % |
| Information og kommunikation | 6,6 % | +4,6 % | +12,4 % |
| Undervisning | 1,0 % | +4,5 % | +20,7 % |
| Forsikring og finansielle tjenesteydelser | 3,5 % | +2,9 % | +19,3 % |
| Alkoholiske drikkevarer og tobak | 3,1 % | +1,6 % | +15,2 % |
| Personlig pleje samt diverse varer og tjenester | 5,7 % | +1,5 % | +14,3 % |
| Beklædning og fodtøj | 4,3 % | +0,9 % | +5,0 % |
| Fritid, sport og kultur | 6,2 % | +0,8 % | +23,1 % |
| Sundhed | 3,1 % | +0,7 % | +11,8 % |
| Bolig, vand, elektricitet, gas og andet brændsel | 29,3 % | +0,0 % | +13,3 % |
| Bolig-, husholdningsudstyr samt husholdningstjenester | 4,8 % | −1,1 % | +7,7 % |
| Fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer | 12,2 % | −1,6 % | +29,0 % |
Vægten er gruppens andel af husholdningernes forbrug (vægtgrundlag 2026, baseret på forbruget i 2025). Femårs-kolonnen er den samlede prisstigning siden juli 2021; det samlede indeks er steget +17,9 % i samme periode. Kilde: Danmarks Statistik (PRIS01).
Udviklingen i fødevarepriser
Fødevarepriserne er dér, de fleste mærker inflationen, og gruppen vejer 12,2 % af forbrugerprisindekset. Kun boligposten vejer mere. Over de seneste fem år er fødevarer og ikke-alkoholiske drikkevarer steget +29,0 %, mod +17,9 % for det samlede indeks, mens udviklingen det seneste år er −1,6 %. Historisk stiger fødevarepriserne ikke jævnt: i flere perioder er de faldet, fx faldt prisen på en liter sødmælk fra 1990 til 2000. Se tabellen over dagligvarepriser fra 1970 til 2010 og omregn dem selv til nutidskroner.
Inflation i Danmark 2025 og 2026 måned for måned
Tabellen viser forbrugerprisindekset og inflationen de seneste 25 måneder. Kerneinflationen er prisudviklingen uden energi og ikke-forarbejdede fødevarer, som svinger mest.
| Måned | Indeks | Inflation (år/år) | Kerneinflation |
|---|---|---|---|
| Juli 2026 | 102,92 | +1,7 % | +2,3 % |
| Juni 2026 | 101,56 | +1,9 % | +2,3 % |
| Maj 2026 | 101,32 | +1,9 % | +2,1 % |
| April 2026 | 100,74 | +1,4 % | +1,6 % |
| Marts 2026 | 100,50 | +1,2 % | +1,7 % |
| Februar 2026 | 100,54 | +0,7 % | +1,8 % |
| Januar 2026 | 99,53 | +0,8 % | +1,9 % |
| December 2025 | 100,10 | +1,9 % | +2,3 % |
| November 2025 | 100,49 | +2,1 % | +2,3 % |
| Oktober 2025 | 100,89 | +2,1 % | +2,3 % |
| September 2025 | 100,41 | +2,2 % | +2,2 % |
| August 2025 | 100,52 | +2,0 % | +2,2 % |
| Juli 2025 | 101,17 | +2,2 % | +2,2 % |
| Juni 2025 | 99,69 | +1,8 % | +1,9 % |
| Maj 2025 | 99,44 | +1,6 % | +1,7 % |
| April 2025 | 99,39 | +1,6 % | +1,7 % |
| Marts 2025 | 99,33 | +1,5 % | +1,6 % |
| Februar 2025 | 99,82 | +2,0 % | +1,8 % |
| Januar 2025 | 98,75 | +1,5 % | +1,4 % |
| December 2024 | 98,21 | +1,9 % | +1,4 % |
| November 2024 | 98,46 | +1,7 % | +1,2 % |
| Oktober 2024 | 98,77 | +1,6 % | +1,4 % |
| September 2024 | 98,21 | +1,3 % | +1,5 % |
| August 2024 | 98,56 | +1,4 % | +1,2 % |
| Juli 2024 | 98,99 | +1,1 % | +1,0 % |
Historisk inflation i Danmark (1900 til 2025)
Over de seneste 5 år har inflationen i gennemsnit været 3,2 % om året, og over de seneste 10 år 1,9 %. Grafen viser den årlige inflation helt tilbage til 1900. De store udsving er historien om dansk økonomi: dyrtiden under 1. verdenskrig, deflationen i 1920'erne (priserne faldt 15 % alene i 1921), oliekriserne i 1970'erne med toppen på 15,3 % i 1974 og 12,3 % i 1980, de rolige årtier efter fastkurspolitikkens indførelse i 1982, og senest energikrisen, hvor inflationen i oktober 2022 toppede lige over 10 % på månedsbasis. Det var det højeste niveau i 40 år.
Årlig inflation i procent, 1900 til 2025. Kilde: Danmarks Statistik (PRIS9). Hold musen over grafen for at se tallet for et enkelt år.
Inflation år for år (2000 til 2025)
| År | Indeks (årsgennemsnit) | Inflation |
|---|---|---|
| 2025 | 100,00 | +1,9 % |
| 2024 | 98,14 | +1,4 % |
| 2023 | 96,81 | +3,3 % |
| 2022 | 93,72 | +7,7 % |
| 2021 | 87,02 | +1,9 % |
| 2020 | 85,44 | +0,4 % |
| 2019 | 85,08 | +0,8 % |
| 2018 | 84,44 | +0,8 % |
| 2017 | 83,76 | +1,1 % |
| 2016 | 82,81 | +0,3 % |
| 2015 | 82,60 | +0,5 % |
| 2014 | 82,22 | +0,6 % |
| 2013 | 81,76 | +0,8 % |
| 2012 | 81,12 | +2,4 % |
| 2011 | 79,22 | +2,8 % |
| 2010 | 77,09 | +2,3 % |
| 2009 | 75,36 | +1,3 % |
| 2008 | 74,37 | +3,4 % |
| 2007 | 71,93 | +1,7 % |
| 2006 | 70,72 | +1,9 % |
| 2005 | 69,40 | +1,8 % |
| 2004 | 68,16 | +1,2 % |
| 2003 | 67,39 | +2,1 % |
| 2002 | 66,01 | +2,4 % |
| 2001 | 64,45 | +2,4 % |
| 2000 | 62,96 | +2,9 % |
Indeks med basis 2025=100, omregnet fra Danmarks Statistiks kædede årsserie. Hele serien tilbage til 1900 indgår i inflationsberegneren.
Hvad er inflation?
Inflation er en vedvarende stigning i det generelle prisniveau. Når priserne stiger, kan du købe mindre for det samme beløb, så inflation er reelt et fald i pengenes købekraft. I Danmark måles inflationen som årsstigningen i forbrugerprisindekset. Moderat inflation på et par procent er normalt og forventet i en sund økonomi. Problemet opstår, når priserne stiger hurtigere end lønningerne, eller når inflationen bliver så uforudsigelig, at den forvrider opsparing og investeringer.
Hvorfor opstår inflation?
Økonomer skelner mellem tre hovedårsager, som ofte virker samtidig. Efterspørgselsinflation opstår, når husholdninger og virksomheder samlet vil købe mere, end økonomien kan nå at producere, så sælgerne kan hæve priserne. Omkostningsinflation opstår, når virksomhedernes egne omkostninger stiger, typisk energi, råvarer eller løn, og stigningen sendes videre til forbrugerne. Importeret inflation kommer udefra: når priserne stiger hos de lande, vi handler med, stiger de danske importpriser med. For en lille, åben økonomi som den danske betyder importpriserne meget, og energikrisen i 2022 var i høj grad både omkostnings- og importdrevet.
Hvad er deflation?
Deflation er det modsatte af inflation: et vedvarende fald i det generelle prisniveau. Det lyder umiddelbart som en fordel, men deflation får typisk forbrugere til at udskyde køb og øger den reelle byrde af gæld, og derfor frygter centralbanker den mere end moderat inflation. Danmark oplevede kraftig deflation i 1920'erne, hvor priserne faldt 15,0 % i både 1921, 1922 og 1926, og igen i begyndelsen af 1930'erne. I nyere tid har deflation været sjælden og marginal: siden 2001 har prisniveauet kun i 3 enkeltmåneder ligget under samme måned året før (januar 2015, marts 2016 og maj 2020), hver gang med et fald på under en halv procent.
Stagflation, hyperinflation og dyrtid
Stagflation er kombinationen af økonomisk stagnation og høj inflation på samme tid. Det kanoniske eksempel er 1970'ernes oliekriser, hvor væksten gik i stå, mens priserne løb: den danske inflation toppede med 15,3 % i 1974. Hyperinflation defineres normalt som prisstigninger på over 50 % om måneden. Det klassiske eksempel er Tyskland i 1923, hvor priserne i oktober fordobledes cirka hver fjerde dag, og lønninger mange steder blev udbetalt dagligt. Historiens voldsomste tilfælde er Ungarn i juli 1946, hvor priserne fordobledes cirka hver 15. time.
Danmark har aldrig haft hyperinflation. Den højeste årlige inflation siden 1900 er 24,4 % i 1940, fulgt af 19,3 % i 1920. Til gengæld har vi haft dyrtid: under 1. verdenskrig og årene lige efter, fra 1914 til 1920, blev priserne 2,6 gange højere. Den modsatte bevægelse, disinflation, altså faldende inflationstakt, fulgte efter fastkurspolitikkens indførelse i 1982: inflationen faldt fra 12,3 % i 1980 til 4,7 % i 1985, hjulpet på vej af stramninger som kartoffelkuren i 1986, der bremsede det lånefinansierede forbrug.
Sådan beregnes forbrugerprisindekset
Danmarks Statistik indsamler cirka 23.000 priser fra cirka 1.600 butikker, virksomheder og institutioner, typisk mellem den 7. og 15. i måneden. Priserne grupperes i omkring 500 basisaggregater, som samles i de 13 hovedgrupper efter EU's forbrugsklassifikation (ECOICOP), og vejes sammen efter husholdningernes faktiske forbrug, opgjort ud fra nationalregnskabet og forbrugsundersøgelsen. Vægtene opdateres hvert år. Indekset offentliggøres den 10. i den følgende måned eller første hverdag derefter. Fra januar 2026 beregnes indekset med basis 2025=100, hvor det tidligere var 2015=100. Basisskiftet ændrer kun indeksniveauet, ikke inflationstakterne, fordi serierne er kædet sammen.
Kerneinflation og HICP
Kerneinflationen er årsstigningen i forbrugerprisindekset uden energi og ikke-forarbejdede fødevarer. De to grupper svinger mest, så kerneinflationen viser det underliggende prispres bedre. Lige nu er den 2,3 % mod en samlet inflation på 1,7 %. HICP er det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks, som Eurostat bruger til at sammenligne inflation på tværs af lande. Det beregnes på samme prisdata som det danske indeks. Den vigtigste forskel er, at ejerboliger indgår i det danske forbrugerprisindeks, men ikke i HICP.
Pengepolitik: Nationalbanken, renten og inflationen
Danmark styrer ikke selv sin inflation med renten. Siden 1982 har Danmark ført fastkurspolitik, først over for D-marken og siden 1999 over for euroen. Kronen holdes stabil omkring centralkursen på 7,46038 kroner pr. euro inden for et aftalt bånd på plus/minus 2,25 %. Kommer kronen under pres, griber Nationalbanken først ind ved at købe eller sælge valuta og dernæst ved at ændre de pengepolitiske renter. Renten er altså reserveret til at forsvare kronekursen, ikke til at styre konjunkturerne.
Konsekvensen er, at Danmark importerer euroområdets prisudvikling: Den Europæiske Centralbanks inflationsmål på 2 % bliver reelt også det danske. Da inflationen i euroområdet steg voldsomt i 2022 og 2023, hævede ECB renterne, og de danske renter fulgte med. Moderat inflation er i øvrigt et bevidst mål: et lavt, positivt tal giver en sikkerhedsmargin mod deflation, hvor faldende priser kan blive selvforstærkende, og det giver centralbanken afstand til rentens nedre grænse.
Forventet inflation i 2026 og 2027
De seneste officielle prognoser (pr. juli 2026): Nationalbanken skønnede i marts 2026, at inflationen bliver 1,8 % i 2026 og 2,0 % i 2027, målt ved det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP), med en kerneinflation på 2,2 % i 2026. Økonomiministeriets prognose fra maj 2026 venter 1,5 % i 2026 og 1,6 % i 2027, målt ved det danske forbrugerprisindeks. De to skøn kan ikke sammenlignes direkte, fordi de bruger hvert sit indeks. Prognoser revideres løbende; Nationalbankens næste ventes omkring september 2026, og de faktiske tal måned for måned står øverst på denne side.
Inflation, løn og købekraft
Realløn er lønnen renset for prisudvikling: stiger din løn 3 %, mens priserne stiger 2 %, er din reallønsfremgang 1 procentpoint. Om du reelt bliver rigere, afgøres altså af reallønnen: lønstigningen minus inflationen. Lønnen er steget 3,2 % det seneste år (1. kvartal 2026, Danmarks Statistiks lønindeks), mens priserne er steget 1,7 %. Reallønnen stiger altså med omkring 1,5 procentpoint. Se gennemsnitslønnen i Danmark for lønniveauet, eller beregn hvad din løn er værd udbetalt med lønberegneren.
100 kr. i år 2000 svarer til 163 kr. i dag. Omregn selv beløb mellem alle år fra 1900 til juli 2026.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er inflationen i Danmark lige nu?
Inflationen er 1,7 % målt som forbrugerprisindeksets årsstigning i juli 2026. Kerneinflationen, som er renset for energi og ikke-forarbejdede fødevarer, er 2,3 %. Kilde: Danmarks Statistik.
Hvad er inflation?
Inflation er en vedvarende stigning i det generelle prisniveau, som gør hver krone mindre værd. I Danmark måles den som årsstigningen i forbrugerprisindekset, der følger priserne på husholdningernes samlede forbrug.
Hvad skal inflationen ligge på?
Der findes ikke et dansk inflationsmål, men centralbanker sigter typisk efter omkring 2 % om året. Danmark fører fastkurspolitik over for euroen, og prisudviklingen følger derfor euroområdet tæt, hvor Den Europæiske Centralbank har et mål på 2 %.
Hvorfor stiger renten, når inflationen er høj?
Centralbanker hæver renten for at dæmpe efterspørgslen. Dyrere lån får husholdninger og virksomheder til at bruge færre penge, og det tager toppen af prisstigningerne. Derfor fulgte rentestigningerne i 2022 og 2023 direkte af den høje inflation.
Hvordan måles inflation?
Danmarks Statistik indsamler cirka 23.000 priser fra cirka 1.600 butikker, virksomheder og institutioner hver måned og vejer dem sammen efter husholdningernes faktiske forbrug. Årsstigningen i det samlede indeks er inflationen.
Hvad er forskellen på inflation og kerneinflation?
Kerneinflationen udelader energi og ikke-forarbejdede fødevarer, fordi de svinger mest. Den viser derfor det underliggende prispres bedre end den samlede inflation, som kan trækkes op og ned af fx olie- og elpriser.
Hvordan påvirker inflation min opsparing og løn?
Inflation udhuler købekraften af både opsparing og løn. Stiger priserne 1,7 % på et år, skal din løn stige mindst det samme, før du reelt har fået mere mellem hænderne. Forskellen kaldes reallønnen.
Hvordan opstår inflation?
Typisk af tre årsager, der ofte virker samtidig: efterspørgselsinflation (der købes mere, end økonomien kan producere), omkostningsinflation (virksomhedernes omkostninger til fx energi og løn stiger og sendes videre i priserne) og importeret inflation (prisstigninger i udlandet smitter af på importpriserne).
Hvad er det modsatte af inflation?
Deflation: et vedvarende fald i det generelle prisniveau. Danmark oplevede kraftig deflation i 1920'erne, men i nyere tid har den været sjælden og marginal.
Hvad er en god inflation?
Omkring 2 % om året regnes for passende. Den Europæiske Centralbank sigter efter 2 %, og via fastkurspolitikken gælder målet reelt også for Danmark. Et lavt, positivt tal giver sikkerhedsmargin mod deflation og holder priserne forudsigelige.
Hvad er realløn?
Lønnen renset for prisudvikling. Reallønnen stiger, når lønningerne stiger mere end priserne, og falder, når inflationen er højere end lønstigningerne. Den viser, hvad lønnen reelt kan købe.
Se også: inflationsberegner · nettoprisindeks og pristalsregulering · gennemsnitsløn i Danmark.
Metode og kilde
Tallene hentes automatisk fra Danmarks Statistiks statistikbank: tabel PRIS01 (forbrugerprisindeks og kerneinflation pr. måned), PRIS8 (årsgennemsnit siden 1900) og PRIS9 (årlig inflation siden 1900). Årsserien er omregnet til basis 2025=100, så alle tal på siden er i samme skala. Danmarks Statistik opdaterede senest serien 10. august 2026, og seneste måned med tal er juli 2026. Siden genopbygges automatisk, når der udkommer nye tal. Historiske nøgletal i teksten (toppen i 1974, oktober 2022, dyrtiden 1914 til 1920 og deflationsårene i 1920'erne) er de officielle værdier fra samme serier. Hovedgruppe-tabellen bruger Danmarks Statistiks vægtgrundlag 2026 (forbrugsår 2025), og prognoserne stammer fra Nationalbankens analyse fra marts 2026 og Økonomiministeriets Økonomiske udsigter fra maj 2026. Afsnittene om pengepolitik bygger på Nationalbankens egne beskrivelser af fastkurspolitikken.