Inflationsberegner
Omregn et beløb til nutidskroner, eller mellem to vilkårlige år, med den officielle danske prisudvikling. Beregneren bruger forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik og dækker alle år fra 1900 til juli 2026. Som eksempel svarer 100 kr. i år 2000 til 163 kr. i dag.
Formlen er: nyt beløb = beløb × (nyt indeks / gammelt indeks). Hele år bruger årsgennemsnittet af forbrugerprisindekset, og "i dag" bruger den seneste måneds indeks. Resultatet rundes til hele kroner. Kilde: Danmarks Statistik (PRIS8 og PRIS01, basis 2025=100).
Omregn til nutidskroner
Nutidskroner er et beløb omregnet til nutidens prisniveau, så det kan sammenlignes på tværs af år. Økonomer skelner mellem løbende priser (beløbet som det faktisk var dengang, også kaldet nominelle priser) og faste priser (beløbet renset for inflation). Beregneren øverst laver præcis den omregning: vælg beløbets år og "I dag", så får du beløbet i nutidskroner. Den virker også til omregning til et bestemt års prisniveau, fx 2025- eller 2026-kroner, og den bruges typisk til gamle lønsedler, arv, huskøb, studietidens budget eller historiske regnskaber.
Hvad svarer 100 kr. fra tidligere år til i dag?
Tabellen viser pengenes værdi i dag: hvad 100 kr. fra udvalgte år svarer til i juli 2026-priser, og hvor meget priserne er steget siden.
| År | 100 kr. svarer til i dag | Priserne er steget |
|---|---|---|
| 1900 | 8.587 kr. | ×85,9 |
| 1920 | 2.726 kr. | ×27,3 |
| 1950 | 2.236 kr. | ×22,4 |
| 1970 | 916 kr. | ×9,2 |
| 1980 | 358 kr. | ×3,6 |
| 1990 | 202 kr. | ×2,0 |
| 2000 | 163 kr. | ×1,6 |
| 2010 | 133 kr. | ×1,3 |
| 2020 | 120 kr. | ×1,2 |
Omregnet til juli 2026. Priserne er cirka 86 gange højere i dag end i 1900.
Hvad kostede det dengang? Dagligvarepriser 1970 til 2010
Priserne herunder er Danmarks Statistiks officielle gennemsnitspriser i løbende priser, altså som de faktisk stod på hylden. Den sidste kolonne omregner 1970-prisen til nutidskroner, så du kan se, om varen reelt er blevet dyrere eller billigere. Bemærk at priserne ikke stiger jævnt: sødmælken faldt fra 1990 til 2000, og kaffen var billigere i 1990 end i 1980.
| Vare | 1970 | 1980 | 1990 | 2000 | 2010 | 1970-prisen i nutidskroner |
|---|---|---|---|---|---|---|
| Rugbrød, groft (1 kg) | 1,43 | 4,56 | 7,46 | 13,63 | 16,94 | 13,10 |
| Sødmælk (1 liter) | 1,29 | 3,49 | 6,39 | 6,19 | 7,40 | 11,82 |
| Smør, saltet (1 kg) | 12,52 | 23,85 | 41,20 | 45,40 | 59,68 | 114,73 |
| Kaffe (1 kg) | 26,55 | 60,97 | 51,87 | 61,25 | 67,30 | 243,30 |
| Æg, str. L (10 stk.) | 5,40 | 9,71 | 14,12 | 18,32 | 22,35 | 49,49 |
Kr. pr. enhed, løbende priser. Kilde: Danmarks Statistik, Statistisk Årbog 2011 (gennemsnitspriser på fødevarer). Nutidskroner er omregnet med forbrugerprisindekset til juli 2026-niveau.
Benzinprisens udvikling i faste priser
Benzin er et godt eksempel på forskellen mellem løbende og faste priser. I september 1982 kostede en liter benzin 6,60 kr., dengang rekord. Det lyder billigt, men i nutidskroner svarer det til 19,22 kr. pr. liter. Målt i faste priser var benzinen altså markant dyrere i 1982 end i 2020, hvor literprisen på 11,19 kr. svarer til 13,48 nutidskroner.
| År | Pris dengang (kr./liter) | I nutidskroner |
|---|---|---|
| 1982 | 6,60 | 19,22 |
| 1993 | 5,23 | 9,98 |
| 2000 | 8,16 | 13,34 |
| 2020 | 11,19 | 13,48 |
Blyfri 95 (1982: daværende benzintype), løbende priser. Kilder: Drivkraft Danmark via FDM (1982) og OK's prisstatistik, årsgennemsnit (1993, 2000, 2020). Omregning med forbrugerprisindekset.
Gennemsnitlig inflation pr. årti siden 1900
Siden 1900 er priserne i gennemsnit steget 3,6 % om året, målt som geometrisk gennemsnit af forbrugerprisindeksets årsgennemsnit. Bag gennemsnittet ligger vidt forskellige årtier: dyrtiden under 1. verdenskrig, deflationen i 1920'erne, oliekrise-årtierne og de rolige årtier efter fastkurspolitikken i 1982. Det er derfor, beløb fra 1910'erne og 1970'erne ganges så hårdt op i beregneren, mens beløb fra 1990'erne og frem kun ændrer sig lidt. Læs mere om epokerne på siden om forbrugerprisindekset og inflationen i Danmark.
| Årti | Gennemsnitlig årlig inflation |
|---|---|
| 1900'erne | +0,9 % |
| 1910'erne | +11,2 % |
| 1920'erne | −5,0 % |
| 1930'erne | +3,5 % |
| 1940'erne | +3,7 % |
| 1950'erne | +3,3 % |
| 1960'erne | +5,8 % |
| 1970'erne | +9,8 % |
| 1980'erne | +5,9 % |
| 1990'erne | +2,1 % |
| 2000'erne | +2,0 % |
| 2010'erne | +1,0 % |
| 2020'erne (til 2025) | +3,2 % |
Købekraft: hvad er 1.000 kr. værd om 10, 20 og 30 år?
Inflation virker også fremad: den udhuler købekraften af kontant opsparing. Det afgørende er realrenten, altså den nominelle rente minus inflationen. Er inflationen højere end renten på kontoen, falder opsparingens købekraft, selv om beløbet i kroner vokser. Omvendt reducerer inflation realværdien af gæld med fast rente: restgælden er fast i kroner, mens priser og typisk også lønninger stiger. Tabellen viser, hvad 1.000 kr. er værd i dagens købekraft efter 10, 20 og 30 år ved forskellige inflationstakter.
| Årlig inflation | Om 10 år | Om 20 år | Om 30 år |
|---|---|---|---|
| 1 % | 905 kr. | 820 kr. | 742 kr. |
| 2 % | 820 kr. | 673 kr. | 552 kr. |
| 4 % | 676 kr. | 456 kr. | 308 kr. |
Købekraften af 1.000 kr. i dagens priser. Ved 2 % årlig inflation, som er centralbankernes typiske mål, halveres pengenes værdi på cirka 35 år.
Hvad kan du bruge beregneren til?
Beregneren besvarer spørgsmål som "hvad svarer min startløn fra 1995 til i penge i dag?", "hvor meget er arven fra 1987 reelt værd nu?" eller "var huset dyrt, da mine forældre købte det i 1979?". Den omregner alene med den generelle prisudvikling. Enkelte varer kan have udviklet sig helt anderledes end gennemsnittet, fx er elektronik blevet relativt billigere og boliger relativt dyrere.
Skal du i stedet regulere en kontrakt eller en husleje, er det normalt nettoprisindekset, der skal bruges, fordi det er renset for moms og afgifter. Og vil du se, om din løn er fulgt med priserne, kan du sammenligne med gennemsnitslønnen i Danmark eller se den aktuelle inflation på forbrugerprisindeks-siden.
Ofte stillede spørgsmål
Hvordan regner inflationsberegneren?
Den bruger forbrugerprisindekset fra Danmarks Statistik: nyt beløb = beløb × (indeks for det nye år / indeks for det gamle år). For hele år bruges årsgennemsnittet, og for i dag bruges den seneste måneds indeks. Det er samme metode, som Danmarks Statistik selv bruger i sin prisberegner.
Hvor langt tilbage går beregneren?
Til år 1900. Danmarks Statistiks kædede forbrugerprisindeks dækker 1900 til i dag, så du kan omregne beløb over mere end 125 år.
Kan jeg også regne baglæns?
Ja. Vælg et nyere år som udgangspunkt og et ældre år som mål, fx fra i dag til 1980. Så ser du, hvad et beløb i dag svarede til i datidens priser.
Hvorfor viser beregneren også en gennemsnitlig årlig inflation?
Den samlede prisstigning over mange år kan være svær at forholde sig til. Den gennemsnitlige årlige inflation viser, hvor meget priserne i snit steg pr. år i perioden, så du kan sammenligne forskellige perioder direkte.
Hvad betyder omregning til nutidskroner?
At et historisk beløb justeres med prisudviklingen, så det udtrykkes i nutidens prisniveau. Så kan beløb fra forskellige år sammenlignes på købekraft i stedet for på kronebeløbet alene.
Hvad er forskellen på løbende og faste priser?
Løbende (nominelle) priser er beløbene, som de faktisk var i deres samtid. Faste (reale) priser er renset for inflation og udtrykt i ét bestemt års prisniveau. Beregneren omregner mellem de to.
Hvad kostede en liter mælk i 1980?
En liter sødmælk kostede i gennemsnit 3,49 kr. i 1980 ifølge Danmarks Statistiks prisstatistik. Det svarer til 12,51 kr. i nutidskroner.
Hvad er en rigsdaler værd i dag?
Da kronen blev indført i 1870'erne, blev én rigsdaler ombyttet til to kroner. Prisserien her går tilbage til 1900, så omregningen bliver omtrentlig, men to kroner i 1900 svarer til cirka 172 kr. i dag.
Metode og kilde
Datagrundlaget er Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks: årsserien PRIS8 (1900 til 2025, årsgennemsnit) og månedsserien PRIS01, begge omregnet til fælles basis 2025=100. Serierne er kædede, så omregning mellem to vilkårlige år er et simpelt forhold mellem indeksværdierne. Beregningen svarer til Danmarks Statistiks egen prisberegner, udvidet med den seneste måned. Gennemsnitlig årlig inflation beregnes som geometrisk gennemsnit, der reproducerer den samlede prisudvikling. De historiske dagligvarepriser stammer fra Statistisk Årbog 2011 (Danmarks Statistik) og benzinpriserne fra Drivkraft Danmark (via FDM) og OK's prisstatistik. Tallene opdateres automatisk, når Danmarks Statistik offentliggør nye. Beregneren er vejledende og udgør ikke økonomisk rådgivning.