Personligt tillæg til pensionister. Hvad du kan få dækket i 2026

Får du folkepension eller førtidspension efter de gamle regler, og rækker pengene ikke til en nødvendig udgift, kan du søge kommunen om personligt tillæg. Det er hjælp efter pensionslovens § 14 til pensionister, hvis økonomi er særligt vanskelig. Der findes ingen fast sats. Kommunen regner på din samlede økonomi og afgør, om udgiften er rimelig og nødvendig.

Hvad er personligt tillæg?

Personligt tillæg er en behovsbestemt ydelse til de pensionister, der har mindst at leve for. Modsat folkepensionens grundbeløb og pensionstillæg er det ikke en fast månedlig ydelse, men hjælp du søger til en konkret udgift. Kommunen bevilger det efter pensionslovens § 14 og ser på hele din økonomi, ikke kun indkomsten.

Tillægget kan gives som et engangsbeløb til en enkelt regning eller som et løbende beløb, hvis behovet er varigt. Du skal som udgangspunkt ikke betale det tilbage. Kun i særlige tilfælde kan kommunen beslutte, at det er et lån, og det skal du i så fald have besked om på forhånd.

Hvad kan man få personligt tillæg til?

Du kan få personligt tillæg til rimelige og nødvendige udgifter, som din pension ikke kan dække. Loven indeholder ingen fast liste. Kommunen vurderer den enkelte udgift, og disse typer går ofte igen.

Udgift	Eksempel
Tandbehandling	Egenbetaling til tandlæge og tandprotese
Briller	Nødvendige briller med lægelig begrundelse
Medicin	Egenbetaling, som helbredstillæg ikke dækker
Varme og el	Forhøjede eller uforudsete regninger
Husleje	Restance, der truer med udsættelse
Flytning	Flytteudgifter, depositum og etablering
Diætkost	Merudgift til lægeordineret kost

Kommunen ser på, om du selv kan betale ved en rimelig tilrettelæggelse af din økonomi. Kan du det, får du ikke tillægget. Ordningen er også subsidiær. Kan udgiften dækkes af helbredstillæg, varmetillæg eller boligstøtte, skal de bruges først. Har du brøkpension og derfor en lavere pension end normalt, kan personligt tillæg supplere, hvis dine faste udgifter er lige så høje som andres.

Hvem kan få personligt tillæg?

Personligt tillæg er forbeholdt folkepensionister og førtidspensionister, der fik tilkendt pension før 1. januar 2003. Er du kommet på førtidspension efter de nye regler fra 2003, er du ikke omfattet, men kan i stedet have ret til enkeltydelser og anden hjælp efter de sociale love.

Betingelse	Krav
Pension	Folkepension eller førtidspension tilkendt før 2003
Økonomi	Særligt vanskeligt stillet efter kommunens konkrete vurdering
Udgift	Rimelig og nødvendig, og ikke dækket på anden måde

Alle tre skal være opfyldt. Det afgørende er ikke, hvor lav din pension er isoleret set, men hvad du har tilbage, når de faste udgifter er betalt.

Sådan beregnes din personlige tillægsprocent

Den personlige tillægsprocent viser, hvor meget du kan få i tilskud ved siden af pensionen. Den ligger mellem 0 og 100 og falder, jo mere indkomst du har ved siden af folkepensionen. Procenten styrer helbredstillæg, varmetillæg, ældrecheck og mediecheck. Personligt tillæg er derimod ikke bundet til en fast procent. Her laver kommunen en konkret vurdering. Men en høj tillægsprocent er et godt tegn på, at du også er økonomisk trængt.

Beløbene er årlige indkomster ved siden af pensionen i 2026. Med i beregningen tæller arbejdsindkomst, udbetaling fra private pensioner, ATP, positiv kapitalindkomst og aktieindkomst. For arbejdsindkomst har folkepensionister et bundfradrag på de første 122.004 kr. i 2026. Din ægtefælles egen arbejdsindkomst tæller ikke med. Hvordan tillægsprocent og modregning hænger sammen, kan du læse mere om under folkepension 2026.

Er der en formuegrænse for personligt tillæg?

Nej. Der er ingen fast formuegrænse for personligt tillæg. Kommunen laver en konkret vurdering af din samlede økonomi og kan bruge vejledende formuegrænser i vurderingen. Det adskiller personligt tillæg fra de andre pensionisttillæg, hvor grænsen er fast.

Ydelse	Likvid formuegrænse 2026
Personligt tillæg	Ingen fast grænse, konkret vurdering
Helbredstillæg	108.000 kr. Ny
Ældrecheck	108.000 kr.

Likvid formue er kontanter, indestående i banken og værdipapirer som aktier og obligationer. Din bolig, bil, indbo og pensionsopsparing tæller ikke med. Grænsen på 108.000 kr. gælder helbredstillæg og ældrecheck og er steget fra 103.100 kr. i 2025. For personligt tillæg er der ingen tilsvarende fast grænse, men en stor formue vil trække ned i den samlede vurdering.

Personligt tillæg eller helbredstillæg?

Helbredstillæg er en fast, beregnet ordning. Personligt tillæg er et skøn. De to supplerer hinanden, og mange pensionister bruger begge.

	Personligt tillæg	Helbredstillæg
Type	Konkret behovsvurdering	Fast beregnet tilskud
Dækker	Alle rimelige, nødvendige udgifter	Op til 85 % af egenbetaling til medicin, tandlæge m.m.
Formue	Ingen fast grænse	Højst 108.000 kr. likvidt
Afhænger af	Din samlede økonomi	Personlig tillægsprocent

I praksis søger du helbredstillæg til de løbende sundhedsudgifter som medicin og tandlæge, hvor du automatisk får op til 85 procent af din egenbetaling. Rækker det ikke, eller falder udgiften uden for ordningen, kan personligt tillæg dække resten efter en konkret vurdering.

Er personligt tillæg skattefrit?

Ja. Du betaler ikke skat af personligt tillæg. Det står i modsætning til folkepension, pensionstillæg og ældrecheck, som alle er skattepligtige. Et personligt tillæg er derfor mere værd, end beløbet umiddelbart ser ud til, fordi der ikke ryger skat af det.

Vil du se, hvad et skattepligtigt beløb til sammenligning svarer til efter skat, kan du regne på det i lønberegneren. Tillægget påvirker heller ikke dine øvrige ydelser, og det tæller ikke med som indkomst, når kommunen beregner boligstøtte eller andre tilskud.

Sådan søger du personligt tillæg

Du søger hos din kommune, som regel digitalt på borger.dk med MitID. Nogle kommuner har deres eget ansøgningsskema. Du skal oplyse din økonomi med indtægter, formue og faste udgifter og vedlægge dokumentation for den udgift, du søger til, for eksempel et tandlægebudget, et tilbud på briller eller en huslejeopkrævning.

Søg helst, inden du betaler eller bestiller, så kommunen kan tage stilling først. Du får en skriftlig afgørelse, og er du uenig, kan du klage til Ankestyrelsen. Bor du i udlandet, er det Udbetaling Danmark og ikke kommunen, der behandler din ansøgning.