Løn for elektriker

Elektrikerens løn er svær at aflæse på overenskomstens mindsteløn alene, for faget er drevet af akkord. Sjakket afregnes efter det udførte arbejde, og derfor ligger den faktiske fortjeneste markant over den timeløn, der står i overenskomsten. Tallene her gælder gruppen elektrikere (DISCO 7411).

En elektriker trækker stærkstrøms- og datakabler, monterer tavler, stikkontakter, belysning og alarmer, og fejlfinder på el-installationer. En voksende del af arbejdet er den grønne omstilling, hvor elektrikeren installerer varmepumper, solceller og ladestandere til elbiler.

Arbejde på faste el-installationer kræver, at virksomheden har el-autorisation, og den enkelte svend arbejder under den autorisation. Hverdagen svinger fra installation i private hjem til store industri- og byggeprojekter, og en del af faget er også service med direkte kundekontakt.

Uddannelsen har to hovedspecialer. Elektriker 1 handler om installation i boliger og mindre bygninger, mens Elektriker 2 dækker installation og styring i store bygninger og industri. Derfra kan du specialisere dig i bygningsautomatik, i kommunikation og overvågning, i industristyring og robotter, eller i service.

Specialet påvirker lønnen. Industri- og offshore-elektrikere ligger typisk over installationsgennemsnittet, blandt andet på grund af skifteholds- og udetillæg. Offshore-arbejde er en efterspurgt niche med et højere lønniveau.

Elektriker er en erhvervsuddannelse, der tager 4,5 til 5 år og kan tages som EUX med gymnasialt niveau oveni svendebrevet. Forløbet starter med to grundforløb på skole og fortsætter som en vekseluddannelse mellem virksomhed og skole. Adgangskravet er mindst 2,0 i både dansk og matematik fra folkeskolens afgangseksamen.

Du skal have en uddannelsesaftale med en virksomhed, og lønnen løber fra den dag, aftalen træder i kraft. Er du fyldt 25, kan du tage den som voksenlærling med en højere sats. Se adgangskrav og forløb på UddannelsesGuiden.

Lærlingelønnen stiger i faste lønperioder efter erfaring og selvstændighed, ikke efter kalenderår. Den starter omkring 76 kr. i timen i den første periode og stiger til omkring 139 kr. i timen i den femte og sidste periode. Omregnet til månedsløn før skat svarer det til cirka 13.000 kr. i begyndelsen og op mod 17.000 kr. mod slutningen.

Er du voksenlærling over 25, får du en højere sats. Med den seneste overenskomst er lærlingenes vilkår desuden forbedret med udvidet sygedækning og ret til betalt forældreorlov. Det er stadig en løn, men modsat mange videregående uddannelser tjener du, mens du lærer.

Her ligger fagets særpræg. Overenskomstens mindsteløn er cirka 210 kr. i timen, men den faktiske fortjeneste for en erfaren elektriker ligger omkring 335 kr. i timen, altså cirka 47.000 kr. om måneden. Forskellen er akkorden. Sjakket afregnes efter udført arbejde via prislister, og det løfter indtjeningen langt over mindstelønnen.

Oveni kommer overarbejde, udkald, forskudt tid og smudstillæg. En nyuddannet svend starter omkring 40.500 kr. om måneden, en erfaren ligger højere, og en specialist i toppen kan nå 55.000 kr. Vil du se en løn efter skat, kan du bruge lønberegneren.

De fleste elektrikere er dækket af Elektrikeroverenskomsten mellem TEKNIQ Arbejdsgiverne og Dansk El-Forbund, mens industriens elektrikere hører under El-overenskomsten med DI. Overenskomsten regulerer mindstebetaling, adgangen til akkord, pension på 11 % og en fritvalgskonto, der er på vej op mod 11 %.

Karrierevejen går fra svend til formand eller sjakbajs og videre til el-installatør, en erhvervsakademiuddannelse, der giver adgang til el-autorisation og dermed retten til at drive egen virksomhed. En selvstændig med autorisation kan tjene mere end en ansat svend, men med driftsrisiko.

Fordi faget er akkord-drevet, er den største lønløftestang ikke den individuelle timeløn, men akkordsedlerne og produktiviteten i sjakket. Oven på mindstelønnen forhandles et personligt tillæg individuelt, hvor kvalifikationer, certifikater og ansvar som formand tæller.

Konkrete løftestænger er autorisationsrelevante kurser, offshore- og industricertifikater og kompetencer inden for bygningsautomatik. Meld dig ind i Dansk El-Forbund for løntjek og backing, og brug tillidsrepræsentanten ved lokalaftaler om akkordvilkår.