Løn for ingeniørtekniker

Ingeniørtekniker er ikke en beskyttet titel, men en samlebetegnelse for de tekniske medarbejdere på mellemniveau, der arbejder tæt sammen med ingeniørerne uden selv at have en ingeniøruddannelse. Tallene her dækker DISCO-gruppen 3119, andet teknikerarbejde inden for fysisk videnskab og ingeniørvirksomhed, som i 2024 talte 8.243 beskæftigede. Det er teknikere, teknologer og konstruktører i industri, byggeri, energi og procesanlæg, ikke civil- og diplomingeniører, der har deres egen gruppe.

Fordi kategorien er bred, dækker medianen på 55.008 kr. om måneden over mange forskellige job og uddannelser. En produktionsteknolog på en fabrik, en automationstekniker på et anlæg og en byggetekniker på en tegnestue kan alle lande her. Beslægtede tekniker-fag som teknisk designer og laborant tælles for sig, så de påvirker ikke gennemsnittet.

En ingeniørtekniker omsætter ingeniørernes beregninger og projekter til noget, der kan bygges, produceres og drives i praksis. Arbejdet er en blanding af tekniske beregninger, tegning og dokumentation, kvalitetssikring og planlægning. Du udarbejder specifikationer, styklister og arbejdstegninger, regner på materialeforbrug og kapacitet og sørger for, at dokumentationen passer med det, der faktisk står på gulvet.

Rollen er et bindeled. Ingeniøren har ansvaret for det overordnede design og de principielle valg, mens teknikeren står tættere på produktionen, montagen eller byggepladsen og får løsningen til at fungere. Derfor fylder praktisk problemløsning, fejlsøgning og dialog med operatører, håndværkere og leverandører meget i hverdagen. Præcis hvad du laver, afhænger af branchen, men den praksisnære tilgang er fælles.

Feltet dækker en række teknolog- og teknikertitler, som ofte hænger sammen med uddannelsen. En produktionsteknolog arbejder med produktudvikling, teknisk tegning og produktionsplanlægning i industrien. En automationsteknolog programmerer og idriftsætter PLC-styringer, robotter og automatiske anlæg. En procesteknolog sikrer kvalitet og dokumentation i fødevare- og procesindustrien, og en energiteknolog arbejder med el, VVS og energioptimering i bygninger og forsyning.

Dertil kommer byggeteknikeren på tegnestuen, kvalitetsteknikeren i produktionen og de mere generiske titler som projekttekniker, konstruktør og ingeniørassistent. Titlen siger ikke altid, hvad man kan, for den samme opgave kan hedde forskelligt fra virksomhed til virksomhed. Fælles er, at ansvaret ligger på det anvendte niveau, under ingeniørens overordnede projektansvar.

Den almindeligste vej går gennem en toårig erhvervsakademiuddannelse. Produktionsteknolog, automationsteknolog, energiteknolog og procesteknolog er alle korte videregående uddannelser med stærk vægt på praksis. Produktionsteknolog er den bredeste. Den tager to år, giver titlen produktionsteknolog AK og udbydes 13 steder, blandt andet Erhvervsakademi Aarhus, UCN i Aalborg, Zealand i Slagelse og Erhvervsakademi MidtVest i Herning. Adgangskravet er en gymnasial eksamen med matematik på C-niveau, eller en relevant erhvervsuddannelse med matematik C og engelsk C.

En del kommer også ind via erhvervsuddannelsen til teknisk designer og bygger ovenpå med erfaring. Du kan læse om adgangskrav og studiesteder på UddannelsesGuiden, og se hvordan lønnen følger uddannelsesniveauet på løn efter uddannelse. Mange teknologer bygger senere ovenpå med en professionsbachelor og kan derfra læse videre mod en diplomingeniør.

En helt nyuddannet ligger et godt stykke under de 55.008 kr. Startlønnen i tabellen ovenfor, 47.989 kr., er beregnet ud fra de 25 til 29-årige og rummer også nogle med et par års erfaring, så en fersk dimittend starter lavere. På teknikerområdet findes der ikke en central dimittendsats, sådan som de akademiske overenskomster har.

Teknikeroverenskomsten mellem Dansk Industri og Teknisk Landsforbund bygger på en generel lønbestemmelse, hvor lønnen aftales individuelt ud fra uddannelse, opgaver og ansvar. Erhvervsakademiernes egne dimittendtal peger på, at en nyuddannet produktionsteknolog typisk starter mellem 33.000 og 36.000 kr. om måneden. UCN opgør startlønnen for en nyuddannet produktionsteknolog til 35.400 kr. om måneden, og niveauet rykker op i takt med erfaring og ansvar. Vælger du en branche som medico, energi eller offshore, ligger startlønnen ofte i den høje ende.

Arbejdsgiverne er spredt ud over hele det tekniske erhvervsliv. Produktions- og industrivirksomheder er den store aftager, men teknikere sidder også hos de rådgivende ingeniørfirmaer som COWI, Rambøll og Niras, i byggebranchen, i energisektoren og i det offentlige. Sektoren rykker en del ved lønnen. En ingeniørtekniker i det private tjener i gennemsnit 57.257 kr. om måneden, mod 54.494 kr. i det offentlige, og i staten er niveauet 54.900 kr.

Forskellen er reel, men det private trækker fra, fordi industrien, medico og energi betaler ekstra for tekniske kompetencer, der er svære at skaffe. Det offentlige lægger til gengæld en højere og mere forudsigelig pension oveni og har typisk mere fast arbejdstid. Vil du regne en konkret løn om til udbetalt efter skat, kan du bruge lønberegneren.

Medianen på 55.008 kr. ligger tæt på de nære teknikerfag. En maskintekniker tjener 55.559 kr., og en elektrotekniker 56.712 kr. om måneden, altså stort set samme niveau. De arbejder ofte side om side i de samme virksomheder, og forskellen ligger mere i det tekniske felt end i lønnen.

En teknisk designer ligger lavere med 48.280 kr. Det hænger sammen med, at teknisk designer er en erhvervsuddannelse med fokus på tegning og dokumentation, mens ingeniørteknikeren typisk har en videregående teknolog-uddannelse og et bredere ansvar for beregning og proces.

Din løn er i høj grad til forhandling. Teknikeroverenskomsten og aftalen for tekniske funktionærer sætter en bund og nogle rammer, men selve lønnen aftales mellem dig og arbejdsgiveren ud fra dine kvalifikationer og stillingens ansvar. Det giver plads til at rykke tallet, hvis du kan dokumentere resultater, nye kompetencer eller ansvar for større projekter.

Byg dit udspil på Teknisk Landsforbunds lønstatistik, så I taler ud fra et fælles grundlag, og forhandl hele pakken, ikke kun grundlønnen. Pension, efteruddannelse og tillæg tæller med. I det offentlige er en større del af lønnen bundet i overenskomstens trin, mens der i det private er mere at forhandle om lokalt. Timing hjælper. Tag snakken efter et afsluttet projekt, og ved jobskifte venter du, til tilbuddet ligger på bordet.