Løn for politimæssigt undersøgelsesarbejde

Medianlønnen for politimæssigt undersøgelsesarbejde er 60.135 kr. om måneden. Tallene dækker politiets efterforskere, altså kriminalassistenter og efterforskere, der arbejder med at opklare straffesager. Det uniformerede beredskab og patruljetjenesten tælles i en anden gruppe, så det er ikke en helt ny politibetjent, du ser her, men en mere erfaren medarbejder, der har specialiseret sig i efterforskning.

Det forklarer, hvorfor niveauet ligger over en almindelig politibetjents. Man bliver ikke efterforsker direkte fra Politiskolen. Vejen går gennem den treårige politiuddannelse, nogle år i beredskabet og derefter en specialisering i kriminalafdelingen. Lønnen er tjenestemandsløn med faste løntrin plus tillæg, og den samlede fortjeneste tæller også pension med.

En efterforsker opklarer straffesager. Du gennemgår anmeldelser og tekniske spor fra gerningsstedet, lægger en efterforskningsplan, afhører sigtede, vidner og forurettede og bygger sagen op, så anklageren kan rejse tiltale. En stor del af arbejdet er skriftligt. Rapporter, sagsfremstillinger og juridiske vurderinger skal kunne holde i retten, hvor du selv kan blive indkaldt som vidne.

Det adskiller sig fra beredskabets arbejde. Hvor patruljen rykker ud her og nu, arbejder efterforskningen over uger og måneder med at samle beviser. Efterforskeren sidder mere på kontoret og i afhøringslokalet end i patruljebilen og samarbejder tæt med anklagemyndigheden, kriminalteknikere og retsmedicinere.

Efterforskning er delt op efter kriminalitetstype, og specialet præger både hverdagen og lønnen. De klassiske områder er personfarlig kriminalitet med drab, vold og røveri, sædelighedsforbrydelser og overgreb, narkotika og bandekriminalitet samt økonomisk kriminalitet som bedrageri og hvidvask.

De tungeste sager løftes af National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK), der tager de mest komplekse sager om økonomisk og organiseret kriminalitet på tværs af landet. IT- og cyberkriminalitet er det hurtigst voksende felt, og her arbejder efterforskere sammen med it-specialister om digitale spor. Politiets Efterretningstjeneste (PET) står for efterforskning i sager om terror og spionage. Specialiseringen kræver som regel flere års erfaring og interne kurser oven på grunduddannelsen.

Første skridt er politiuddannelsen, som tager tre år på Politiskolen i København og Vejle. Uddannelsen veksler mellem skoleophold og cirka 18 måneders praktik på en politistation. De første 12 måneder er på SU, og resten af uddannelsen får du løn.

For at komme ind skal du være fyldt 21 år ved studiestart, men du kan søge og gå til optagelsesprøve som 20-årig. Der kræves dansk statsborgerskab, kørekort til bil og en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse. Dertil kommer fysiske prøver, en helbredsvurdering og en sikkerhedsgodkendelse. Efterforsker bliver du ikke direkte. Det sker efter nogle år i beredskabet, hvor du søger over i en kriminalafdeling og bygger videre med efteruddannelse i afhøring, sporsikring og sagsbehandling. Se adgangskrav og forløb på UddannelsesGuiden.

Der findes ikke en ren dimittendløn for efterforskere, fordi ingen starter direkte i faget. En helt ny politibetjent på prøve har en grundløn omkring 29.222 kr. om måneden (Politiforbundet, november 2025), og den stiger med løntrin og anciennitet. Grundlønnen er kun en del af billedet. Oveni kommer rådighedstillæg, tillæg for aften, nat og weekend samt en tjenestemandspension, og de løfter den samlede fortjeneste markant.

Derfor ligger sidens startestimat på 52.462 kr. om måneden højere end grundlønnen på lønsedlen. Estimatet bygger på de 25-29-årige i gruppen, og de har allerede uddannelsen og nogle år i politiet bag sig, samtidig med at tallet tæller pension og tillæg med. En efterforsker med speciale og anciennitet ligger over medianen på 60.135 kr.

De fleste efterforskere sidder i en af landets 12 politikredse, hvor kriminalafdelingen håndterer sagerne lokalt. Rigspolitiet koordinerer på landsplan, NSK tager de særlige sager, og PET har sit eget efterforskningsområde. Alle er offentlige arbejdsgivere, så du er ansat som tjenestemand, uanset hvor du lander.

Karrieren følger et rangsystem. Fra politibetjent rykker du til politiassistent, og som efterforsker kan du specialisere dig og tage ansvar for mere komplekse sager. Videre op ligger blandt andet politikommissær og vicepolitiinspektør med ledelsesansvar. Rigspolitiet har sat karriereveje i system, så både faglig specialisering og ledelse er reelle spor.

Efterforskere er tjenestemænd, og det præger hele lønnen. Grundlønnen følger faste løntrin, som du ikke forhandler, og oveni ligger tillæg og en tjenestemandspension. I det offentlige, som reelt er hele feltet, er gennemsnittet 63.986 kr. om måneden for de statsansatte. Tillæggene fylder meget. Politiforbundet oplyser, at genetillæg i snit giver omkring 2.500 kr. om måneden og op mod 4.000 kr. ved fast skiftet tjeneste.

Blandt beslægtede fag tjener told- og grænsebetjente mindre med en median på 44.742 kr., mens administration af skatte- og afgiftslovgivning ligger på 54.180 kr. Efterforskningsarbejdet ligger i den høje ende af myndighedsfagene. Vil du se din egen løn efter skat, kan du bruge lønberegneren.

Grundlønnen kan du ikke forhandle. Den er fastlagt i tjenestemandsaftalen, som Politiforbundet indgår for politiets ansatte. Det, der er til forhandling, er de lokale tillæg. Kvalifikationstillæg for særlige kompetencer, funktionstillæg for bestemte opgaver og engangsvederlag for konkrete indsatser.

Dine stærkeste kort er et efterforskningsspeciale, dokumenteret efteruddannelse og ansvar for tunge sager. Tag din tillidsrepræsentant med, for hun kender niveauet i kredsen og forhandler de lokale tillæg. Husk også vagtbelastningen. Mange nattevagter og fast skiftet tjeneste kan være mere værd på lønsedlen end nogle hundrede kroner på grundlønnen.