Løn for radiograf

En radiograf er ikke det samme som en radiolog. Radiografen er en professionsbachelor, der betjener scannerne og fremstiller billederne, mens radiologen er en speciallæge, der beskriver dem og stiller diagnosen. Den forskel er værd at have på plads fra start. Tallene her gælder gruppen radiografer (DISCO 3211).

En radiograf fremstiller de billeder, som lægerne bruger til at diagnosticere. Det er røntgenbilleder af knogler og lunger, CT- og MR-scanninger, og planlægning og levering af strålebehandling til kræftpatienter. Radiografen betjener det tekniske apparatur, vurderer billedkvaliteten og har ansvaret for strålebeskyttelse og patientomsorg.

Patientkontakten fylder. Radiografen forklarer undersøgelsen, skaber tryghed og lejrer patienten korrekt, ofte i en kort og intens kontakt. Arbejdet foregår tæt sammen med radiologer, læger og andet sundhedspersonale, og en stor del af det er vagtbaseret.

Radiografen arbejder med flere billedtyper, kaldet modaliteter. Den klassiske røntgen danner billeder med røntgenstråler. CT roterer en røntgenkilde om patienten og danner tværsnit. MR bruger et magnetfelt og radiobølger uden ioniserende stråling. Ultralyd danner billeder med ekko.

Dertil kommer nuklearmedicin, hvor et sporstof gør kroppens funktion synlig, og stråleterapi, hvor radiografen planlægger og leverer stråledoser i kræftbehandlingen. På uddannelsens sidste semestre vælger du en retning inden for radiologisk billeddiagnostik, nuklearmedicin eller stråleterapi.

Forvekslingen er hyppig, så her er forskellen klart. En radiograf har en professionsbachelor på 3,5 år og fremstiller billederne. En radiolog er speciallæge med en fuld lægeuddannelse plus speciallægeuddannelse og beskriver billederne og stiller diagnosen. Radiologen tjener typisk to til to en halv gang så meget, netop fordi det er en lægeuddannelse.

Der findes dog en mellemvej. En beskrivende radiograf har taget en videreuddannelse og må beskrive udvalgte billeder på lige fod med radiologer. Det kræver mindst to års erfaring og en toårig overbygning, og det er en af de tydeligste karriere- og lønveje i faget.

Radiografuddannelsen er en professionsbachelor på 3,5 år, i alt 210 ECTS, med omkring 14 måneders klinisk praktik. Adgangskravet er dansk A og engelsk C samt to naturvidenskabelige fag på de rette niveauer, og optaget sker via kvote 1 og kvote 2.

Uddannelsen udbydes på fem studiesteder. København, Næstved, Odense, Aalborg og Herning. Bemærk, at den ikke findes i Aarhus, selvom mange søger efter det. Nærmeste sted i Jylland er Herning. Se studiesteder og adgangskrav på UddannelsesGuiden.

Lønnen består af en basisløn efter anciennitet, pension, genetillæg for vagt og lokale funktions- og kvalifikationstillæg. En nyuddannet starter omkring 33.000 kr. om måneden i basisløn. Genetillæggene for aften, nat og weekend er den store variabel og kan løfte den samlede løn mærkbart.

Med den seneste overenskomst blev radiografernes genetillæg hævet betydeligt, og der kom et pensionsgivende tillæg efter fire års beskæftigelse. En vikar via bureau kan få en højere timeløn, men med færre faste goder. Vil du se lønnen efter skat, kan du bruge lønberegneren.

De fleste radiografer er ansat på offentlige hospitaler i regionerne, på de billeddiagnostiske afdelinger, i nuklearmedicin og i stråleterapi. Dernæst kommer privathospitaler, private røntgenklinikker og leverandører af udstyr og kontraststof. Jobmulighederne er meget gode, og der ventes at mangle radiografer i de kommende år.

Karrierevejen går mod specialradiograf inden for CT, MR, stråleterapi eller intervention, mod den beskrivende radiograf, eller mod klinisk vejleder og ledelse. Videreuddannelse med master eller diplom åbner for forsknings- og undervisningsroller.

Radiografer forhandles af Radiograf Rådet, som er en del af Sundhedskartellet. De regionalt ansatte, som er langt de fleste, er dækket af overenskomsten med Danske Regioner. Lønnen er basisløn efter løntrin plus lokale tillæg plus genetillæg for vagt.

Det, du forhandler lokalt, er funktions- og kvalifikationstillæg for særligt ansvar, specialisering og efteruddannelse. En specialisering i MR eller CT, en beskriverkompetence eller et funktionsansvar er de stærkeste kort. Vagtandelen er reelt en stor del af lønnen, så den er værd at forhandle bevidst.