Løntal.dk

Advokat vs Jurist: hvem tjener mest?

Skrevet af Lasse Lundqvist, økonom · Kilde: Danmarks Statistik

Tjener mest Advokat 78.542 kr. median / md
Jurist 61.071 kr. median / md

En advokat tjener i median 17.471 kr. (29 pct.) mere om måneden end en jurist.

En advokat har en medianløn på 78.542 kr. om måneden (gennemsnit 80.926 kr.), og en jurist tjener 61.071 kr. i median (gennemsnit 64.573 kr.). Tallene er standardberegnet fuldtid, inkl. pension og tillæg, før skat.

En advokat er i bund og grund en jurist, der er gået skridtet videre. Begge fag bygger på den samme kandidatuddannelse i jura, men advokaten har oven i den taget mindst tre års praktik som fuldmægtig, bestået advokateksamen og fået beskikkelse. Derfor er lønforskellen i vinderboksen ikke udtryk for to vidt forskellige fag, men prisen på den ekstra regulerede overbygning, den beskyttede titel og at de fleste advokater sidder i privat advokatvirksomhed. En jurist kan vælge samme vej. De fleste gør det bare ikke.

Tal for tal

AdvokatJurist
Gennemsnit / md (inkl. pension) 80.926 kr. 64.573 kr.
Median / md 78.542 kr. 61.071 kr.
25 pct. tjener under (P25) 59.484 kr. 52.572 kr.
25 pct. tjener over (P75) 97.291 kr. 72.240 kr.
Timeløn ca. 505 kr. 403 kr.
Udvikling seneste år +4 pct. +4 pct.
Kønsgab (mænd over kvinder) 6,4 pct. 6,2 pct.

Lønudvikling 2013–2025

Advokat Jurist
50k 68k 85k 20132025

Gennemsnitlig månedsløn pr. år. Før musen over grafen for at se begge tal. Kilde: Danmarks Statistik.

Løn efter sektor

SektorAdvokatJurist
Stat — 60.258 kr.
Regioner — 57.786 kr.
Kommuner — 60.059 kr.
Privat 81.064 kr. 71.826 kr.

Tom celle = for få i sektoren til at Danmarks Statistik offentliggør et tal.

Forskellen på lønnen

De midterste 50 pct. ligger mellem 59.484 kr. og 97.291 kr. om måneden for en advokat, mens det for en jurist er mellem 52.572 kr. og 72.240 kr. Det bredeste lønspænd er hos en advokat, altså størst forskel mellem de lavest og højest lønnede i faget. Kønsforskellen fylder også forskelligt: mænd tjener i gennemsnit 6,4 pct. mere end kvinder som advokat og 6,2 pct. mere som jurist. Ser man på udviklingen fra 2013 til 2025, er den gennemsnitlige løn steget 37 pct. for en advokat og 25 pct. for en jurist.

Derfor tjener advokater mere end jurister

Tre ting driver forskellen. For det første er advokat en beskyttet titel med adgang til møderet i retten, og den adgang kræver mindst tre års ekstra praktik og en eksamen. Det holder gruppen mindre og mere specialiseret.

For det andet sidder advokater typisk i privat advokatvirksomhed, hvor medianen er 81.064 kr. om måneden mod 66.019 kr. i det offentlige. Jurister er omvendt tungt placeret i staten og kommunerne, hvor en jurist i staten ligger på 60.258 kr. Går en jurist i det private, stiger medianen til 71.826 kr.

For det tredje bygger advokatvirksomhed på fakturerbare timer og et personligt ansvar, der er dækket af en lovpligtig ansvarsforsikring. Det ses på timelønnen, hvor advokater ligger på 490 kr. i timen mod 381 kr. for jurister.

To veje ind i juraen

Vejen til jurist og advokat starter samme sted. Du tager en treårig bacheloruddannelse i jura og en toårig kandidat, i alt fem års studie, og er dermed cand.jur. og jurist. Her stopper de fleste.

Vil du være advokat, skal du videre. Der venter mindst tre års praktisk juridisk arbejde som autoriseret advokatfuldmægtig, en bestået advokateksamen og en retssagsprøve, før justitsministeren via Civilstyrelsen kan give dig beskikkelse. Fra studiestart til titel går der typisk mindst otte år mod fem for en jurist. Reglerne står i retsplejeloven, og Advokatsamfundet afholder advokateksamen. En cand.merc.jur. tæller ikke. Kun en klassisk cand.jur. kan blive advokat. Sammenhængen mellem uddannelse og løn kan du se under løn efter uddannelse.

Hvad de to laver til daglig

En jurist arbejder oftest i det offentlige eller som virksomhedsjurist. Du sagsbehandler i en styrelse eller kommune, rådgiver internt i en virksomhed, laver kontrakter og compliance eller sidder i en interesseorganisation. Meget af det ligner det, en advokat laver på sit kontor.

Forskellen viser sig i retten. Kun en advokat har møderet og kan føre en sag for en dommer på klientens vegne. Alle advokater kan møde i byretten, mens landsretten kræver en bestået prøve i procedure og Højesteret mindst fem års erfaring som procederende advokat. Advokater er pligtmæssigt medlem af Advokatsamfundet, der fører tilsyn, og klager afgøres af Advokatnævnet. En jurist er ikke bundet af de regler, men må til gengæld hverken kalde sig advokat eller føre retssager for andre.

Karriere og lønudvikling

Begge fag er steget solidt siden 2013, men advokaterne har trukket fra. Gennemsnittet for advokater er vokset fra 59.094 kr. til 80.926 kr. om måneden, mens jurister er gået fra 51.640 kr. til 64.573 kr. Forspringet er altså blevet større i kroner, ikke mindre.

Tydeligst er det i toppen. Den bedst lønnede fjerdedel af advokater tjener over 97.291 kr. om måneden mod 72.240 kr. for jurister. Forklaringen er karrierestigen. En advokat kan blive partner eller specialisere sig i for eksempel skatteret eller virksomhedsoverdragelser, hvor timepriserne er høje. En jurist stiger typisk til chefjurist, kontorchef eller afdelingsleder, ofte i det offentlige, hvor lønrammerne er mere faste. Vil du se, hvad et karrieretrin betyder for din løn, kan du regne på det i vores lønberegner.

Hvornår skal du vælge hvad?

Vil du i retten og trives med ansvar, klienter og en løn, der følger din indsats, peger det mod advokat. Du skal bare acceptere den lange vej til titlen og ofte travle uger i en advokatvirksomhed. Vil du hellere have et fagligt bredt job med mere forudsigelig arbejdstid, er jurist en hurtigere vej, og efterspørgslen efter jurister er høj. Valget er ikke endeligt. En jurist kan begynde som advokatfuldmægtig senere og tage beskikkelsen, hvis retssalen alligevel trækker.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem tjener mest, en advokat eller en jurist?

En advokat tjener mest, med en medianløn på 78.542 kr. om måneden mod 61.071 kr. for en jurist — en forskel på 29 pct.

Er tallene median eller gennemsnit?

Vi bruger medianen som hovedtal (Advokat: 78.542 kr., Jurist: 61.071 kr.), fordi den er mindre påvirket af meget høje lønninger. Gennemsnittet er 80.926 kr. for advokat og 64.573 kr. for jurist.

Hvor kommer tallene fra?

Tallene er egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks lønstrukturstatistik (tabel LONS20), referenceår 2025. Det er standardberegnet fuldtidsløn inkl. pension, før skat.

Kan en jurist videreuddanne sig til advokat?

Ja. Advokat er netop en overbygning på juristuddannelsen. Når du er cand.jur., skal du arbejde mindst tre år som autoriseret advokatfuldmægtig, bestå advokateksamen og en retssagsprøve og derefter søge beskikkelse hos Civilstyrelsen. De fleste gør det i årene efter studiet, men du kan også skifte spor senere.

Er jurist en beskyttet titel?

Ikke på samme måde som advokat. Advokattitlen er beskyttet i retsplejeloven, og kun beskikkede advokater må bruge den. Titlen jurist er ikke lovbeskyttet, men Forbrugerombudsmanden har slået fast, at du skal have en juridisk kandidatuddannelse for at bruge titlen erhvervsmæssigt.

Hvor lang tid tager det at blive advokat mod jurist?

Du er jurist efter fem års studie, tre år på bacheloren og to år på kandidaten i jura. For at blive advokat lægger du mindst tre års praktik som fuldmægtig oven i, plus advokateksamen og retssagsprøve. Fra studiestart til beskikkelse går der derfor typisk mindst otte år.

Beslægtede sammenligninger

Se de fulde tal for advokat og jurist, eller sammenlign andre erhverv i vores sammenlign-værktøj.