Løn for arkivar
Udgivet 3. juli 2026. Sidst opdateret 10. november 2026.
En arkivar (DISCO-08 2621) i Danmark har i 2025 en standardberegnet medianløn på 51.678 kr. om måneden, typisk mellem 46.622 kr. og 56.524 kr. (25.–75. percentil). Gennemsnittet er 51.744 kr. Beløbet er inkl. pension og tillæg, før skat.
Arkivar dækker i lønstatistikken en bredere gruppe end selve titlen. Tallene her gælder DISCO-gruppen arkivar- og museumsinspektørarbejde (2621), altså både arkivarer på arkiver og museumsinspektører og kuratorer på museer. De deler akademisk baggrund og arbejder begge med at bevare, registrere og formidle samlinger. Medianlønnen er 51.678 kr. om måneden før skat, og statistikken bygger på 514 ansatte i 2025. Arkivmedarbejdere og assistenter uden akademisk uddannelse tælles i en anden gruppe og ligger lavere. Fordi de fleste er ansat i staten og kommunerne, er lønnen i høj grad overenskomstbestemt, og anciennitet og tillæg betyder mere end store individuelle lønhop.
Lønspænd: 25 pct. tjener under 46.622 kr., 25 pct. tjener over 56.524 kr. Baseret på 514 fuldtidsbeskæftigede (2025). Kilde: Danmarks Statistik.
Hvad laver en arkivar?
En arkivar sikrer, at samfundets dokumenter bliver bevaret, ordnet og gjort tilgængelige. Arbejdet følger dokumentets livscyklus. Du vurderer, hvad der har så stor administrativ, retlig eller historisk værdi, at det skal bevares, og hvad der kan kasseres, ofte inden for rammerne af Arkivloven. Det, der bevares, skal ordnes efter proveniensprincippet, altså efter den myndighed eller virksomhed, der har skabt det, og registreres med metadata, så det kan findes igen.
Den anden halvdel af arbejdet er at gøre materialet brugbart. Du betjener brugere i læsesalen og over mail, hjælper forskere, journalister og slægtsforskere med at finde kilder og formidler samlingerne gennem udstillinger og digitale tjenester. En voksende del handler om digital bevaring, hvor data fra fagsystemer og e-arkiver skal kunne læses mange år frem. Klassisk kildekritik møder her informationsvidenskab og it.
Sådan fordeler lønnen sig
Kurven viser, hvordan lønnen fordeler sig. Halvdelen tjener mindre end medianen, halvdelen mere. De midterste 50 pct. ligger mellem den nedre (P25) og øvre kvartil (P75). Kilde: Danmarks Statistik.
Din løn vs. markedet
Indtast din månedsløn og se din placering i faget, og hvad det svarer til udbetalt efter skat.
Vejledende estimater. Percentilen sammenligner med Danmarks Statistiks fordeling (inkl. pension). Udbetalt efter skat: vejledende estimat for 2026 med AM-bidrag, personfradrag, beskæftigelsesfradrag, jobfradrag, bundskat, kommuneskat, mellemskat og topskat. Beregningen er ikke præcis på kommuneniveau og udgør ikke skatterådgivning. Alders-tallet skalerer fagets median med den generelle aldersprofil (DST har ikke løn pr. erhverv pr. alder).
Vil du have et præcist tal for netop din kommune? Brug lønberegneren efter skat.
Timeløn for arkivar
Standardberegnet timefortjeneste. Månedsløn omregnes til timeløn ved at dividere med 160,33 (fuldtid, 37 timer/uge).
Sådan omregner du: månedsløn = timeløn × 160,33. Timeløn = månedsløn ÷ 160,33. Inkl. pension og tillæg, før skat. Genetillæg (aften, nat, weekend) kan løfte den reelle timeløn. Prøv timeløn-beregneren.
Startløn for nyuddannet arkivar
Estimeret startløn ud fra lønniveauet for de yngste på arbejdsmarkedet. Læs forbeholdet under tallene.
Startløn er estimeret som lønniveauet for aldersgruppen 25–29 år (ca. 87 pct. af fagets median), ikke en overenskomst- eller mindsteløn. Den generelle alderskurve anvendes på faget, så meget lange uddannelser kan afvige. Fagforeninger som IDA og Djøf udgiver vejledende dimittendløn. Kilde: Danmarks Statistik (LONS20 × LONS50).
Karriereniveauer
Hvad kan du forvente at tjene som arkivar?
Estimeret ud fra lønspændet (nedre kvartil, median, øvre kvartil) fra Danmarks Statistik.
Hvad består lønnen af
| Komponent | Kr./md | Andel |
|---|---|---|
| Basisløn | 42.481 kr. | 82 pct. |
| Pension (inkl. ATP) | 8.089 kr. | 16 pct. |
| Genetillæg | 119 kr. | 0 pct. |
| Personalegoder | 53 kr. | 0 pct. |
| Uregelmæssige betalinger | 1.002 kr. | 2 pct. |
Løn efter sektor
| Sektor | Månedsløn |
|---|---|
| Stat | 51.458 kr. |
| Privat | 51.562 kr. |
Løn efter køn
| Køn | Gennemsnit / md |
|---|---|
| Mænd | 52.699 kr. |
| Kvinder | 51.096 kr. |
Kvinder tjener 3,0 pct. mindre end mænd i gennemsnit.
Lønudvikling 2013–2025
Gennemsnitlig månedsløn pr. år. Før musen over grafen for at se tallet for hvert år. Kilde: Danmarks Statistik (LONS20). Ikke inflationskorrigeret.
Løn efter alder
Sådan udvikler lønnen sig typisk gennem et arbejdsliv. Før musen over grafen for at se den gennemsnitlige månedsløn for hver aldersgruppe.
Gennemsnitlig månedsløn pr. aldersgruppe. Tal på tværs af alle erhverv (Danmarks Statistik, LONS50, 2025). Landsdækkende, ikke pr. erhverv.
Løn efter region
| Region | Månedsløn | vs. landsgns. | |
|---|---|---|---|
| Hovedstaden | 57.773 kr. | +9,3 pct. | |
| Sjælland | 49.114 kr. | -7,1 pct. | |
| Syddanmark | 49.835 kr. | -5,7 pct. | |
| Midtjylland | 50.316 kr. | -4,8 pct. | |
| Nordjylland | 48.209 kr. | -8,8 pct. |
Regionstal er på tværs af alle erhverv (Danmarks Statistik har ikke løn pr. erhverv pr. region). Landsgennemsnit: 52.846 kr.
Typer af arkivarer
Feltet dækker flere retninger. De statslige arkivarer er ansat ved Rigsarkivet, der bevarer kilder fra ministerier, styrelser og private helt tilbage til 1100-tallet og driver den digitale portal Arkivalieronline. Kommunale arkivarer, ofte med titlen stadsarkivar, sidder på arkiver som Københavns Stadsarkiv og Aarhus Stadsarkiv og tager sig af den kommunale forvaltnings arkivalier efter Arkivloven.
Ved siden af de offentlige arkiver findes erhvervsarkiver og virksomhedsarkiver, lokalhistoriske arkiver med stærk formidling mod lokalsamfundet, og records management-roller i private virksomheder, hvor fokus er compliance og intern dokumentation. Den type, der er kommet stærkest til, er it-arkivaren, som arbejder med e-arkiver, migrering og bevaringsformater. Her overlapper arkivfaget med rene it-kompetencer, og det trækker ofte lønnen op.
Sådan bliver du arkivar
Der er ingen selvstændig arkivaruddannelse i Danmark. De fleste arkivarer er akademikere, og den klassiske vej er en kandidat i historie, cand.mag., der giver den kildekritik og metode, faget bygger på. Informationsvidenskab og den bibliotekariske bacheloruddannelse i biblioteksvidenskab, it og kommunikation fra Syddansk Universitet i Kolding er også almindelige indgange, især til de digitale og registreringstunge opgaver. UddannelsesGuiden peger desuden på kandidaten i Sustainable Heritage Management for kulturarvssporet.
Selve arkivfagligheden lærer du langt hen ad vejen på jobbet. Rigsarkivet og de større arkiver lærer nyansatte op i Arkivloven, bevaringsstrategier og de interne systemer. Titlen arkivar er ikke beskyttet, så det er uddannelsen og opgaverne, ikke ordet, der afgør, hvilke stillinger du kan søge. Hvor meget uddannelsesniveauet betyder for lønnen, kan du se på løn efter uddannelse. Du kan læse mere om jobbet på UddannelsesGuiden.
Hvad tjener en nyuddannet arkivar?
Tallene øverst dækker hele faget, også de erfarne. En helt nyuddannet starter lavere. Sidens startlønsestimat på 44.763 kr. om måneden er beregnet ud fra de 25-29-årige og inkluderer pension, og den gruppe rummer også nogle med et par års erfaring. En dimittend, der lige er kommet ud, ligger derfor typisk under.
De fleste akademiske arkivarer ansættes på akademikeroverenskomsten. I staten, hvor Rigsarkivet hører til, indplaceres du på et basistrin, der er aftalt centralt, og oven i kommer et individuelt forhandlet tillæg. Dansk Magisterforening, som organiserer mange af faggruppens historikere og magistre, udgiver vejledende dimittendsatser, du kan bruge som pejlemærke, når du forhandler din første løn. Pensionen udgør en stor del af pakken i det offentlige og skal regnes med, når du sammenligner tilbud.
Løn i det offentlige og det private
Sektorforskellen er lille for arkivarer. Privatansatte har et gennemsnit på 51.562 kr. om måneden, mod 52.258 kr. i den offentlige sektor samlet og 51.458 kr. i staten. Til forskel fra mange akademikerfag er der altså ikke et stort spring at hente ved at skifte til det private, blandt andet fordi de private arkivstillinger er få og specialiserede.
Det offentlige lægger til gengæld en høj pensionsindbetaling oven i lønnen og har mere forudsigelig arbejdstid og overenskomstsikrede vilkår. Regn derfor efter, før du skifter sektor for lønnens skyld alene. Med lønberegneren kan du se, hvad tallene betyder udbetalt efter skat.
Arkivar sammenlignet med beslægtede fag
Arkivarens median på 51.678 kr. ligger midt blandt kultur- og velfærdsakademikerne. En bibliotekar tjener 52.354 kr. om måneden, og de to fag overlapper både i uddannelse og opgaver, især omkring samlinger, registrering og digital bevaring. En folkeskolelærer ligger på 52.399 kr., altså stort set samme niveau.
Vil du markant over arkivarniveauet uden at forlade informationsfeltet, går vejen typisk mod it. En softwareudvikler har en median på 66.853 kr., og netop kombinationen af arkivfaglighed og it-kompetencer er det, der løfter en it-arkivar over den brede faggruppe.
Sådan forhandler du løn som arkivar
For de fleste arkivarer forhandles lønnen inden for akademikeroverenskomsten, hvor basislønnen er aftalt centralt. Det er derfor de lokale tillæg, der flytter din løn. Funktions- og kvalifikationstillæg gives for nyt ansvar, særlige kompetencer eller opgaver som systemansvar, digital bevaring eller projektledelse, og de forhandles typisk ved de årlige lokale lønforhandlinger.
I staten og kommunerne fører din tillidsrepræsentant ofte forhandlingen for dig, mens du i det private selv lægger ud. Det stærkeste kort er nyansættelsen, hvor du aftaler indplacering og tillæg, inden du siger ja. Byg dit udspil på Dansk Magisterforenings lønstatistik, så I taler ud fra et fælles grundlag, og forhandl hele pakken, ikke kun grundlønnen.
Videre læsning: Læs om arkivar på UddannelsesGuiden, den officielle uddannelses- og jobguide fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad tjener en arkivar i Danmark?
Ifølge Danmarks Statistik er medianlønnen 51.678 kr. om måneden (2025). De midterste 50 pct. ligger mellem 46.622 kr. og 56.524 kr. Tallet er standardberegnet fuldtid, inkl. pension og tillæg, før skat.
Er tallet median eller gennemsnit?
Vi viser medianen som hovedtal (51.678 kr.), fordi den er mindre påvirket af meget høje lønninger. Gennemsnittet er 51.744 kr.
Hvad er timelønnen for en arkivar?
Median-timelønnen er ca. 322 kr. i timen (standardberegnet, inkl. pension og tillæg, før skat). Du omregner til månedsløn ved at gange med 160,33.
Hvad er startlønnen som nyuddannet arkivar?
Startlønnen skønnes til ca. 44.763 kr. om måneden, baseret på lønniveauet for de 25–29-årige. Det er et estimat, ikke en overenskomst- eller mindsteløn.
Hvor meget er lønnen steget?
Den gennemsnitlige månedsløn er steget 11 pct. fra 2013 til 2025 (fra 46.490 kr. til 51.744 kr.). Tallene er ikke inflationskorrigerede.
Er der lønforskel mellem mænd og kvinder?
Ja. Mænd tjener i gennemsnit 52.699 kr. og kvinder 51.096 kr. om måneden, et gab på 3,0 pct.
Hvordan bliver man arkivar?
Der findes ingen selvstændig arkivaruddannelse. Den almindeligste vej er en kandidat i historie (cand.mag.), men også informationsvidenskab og den bibliotekariske bacheloruddannelse i biblioteksvidenskab, it og kommunikation fra Syddansk Universitet fører ind i faget. Selve arkivfagligheden lærer de fleste på jobbet gennem intern oplæring på Rigsarkivet eller et større arkiv.
Er titlen arkivar beskyttet?
Nej. Arkivar er ikke en beskyttet titel i Danmark, sådan som læge eller advokat er, og der er ingen lovbestemte uddannelseskrav. I staten og kommunerne forudsætter en arkivarstilling dog normalt en relevant akademisk uddannelse, mens mere praktiske arkivopgaver ofte varetages af arkivmedarbejdere.
Hvad er forskellen på en arkivar og en arkivmedarbejder?
En arkivar er typisk akademiker og ansat på akademikeroverenskomsten med ansvar for vurdering, bevaring, registrering og formidling. En arkivmedarbejder eller arkivassistent har oftere en kortere uddannelse, er tit ansat på HK-overenskomst og løser mere praktiske opgaver med håndtering og fremfinding af materiale. Arkivmedarbejdere ligger som regel lavere i løn.
Hvad laver en it-arkivar?
En it-arkivar arbejder med digital bevaring: e-arkiver, udtræk af data fra fagsystemer, migrering mellem formater og metadata, så digitale dokumenter kan læses mange år frem. Rollen kombinerer klassisk arkivfaglighed med it-kompetencer og findes både på Rigsarkivet, i kommunerne og i private virksomheder.
Relaterede erhverv
Guides til løn og skat
Forstå, hvad der sker med lønnen, fra den er tjent, til den står på kontoen.
Se også: Danmarks bedst betalte job · løn efter uddannelse · sammenlign to erhverv.
Metode og kilde
Alle tal stammer fra Danmarks Statistik (lønstrukturstatistik). Vi viser standardberegnet fuldtidsløn inkl. pension, tillæg og goder, før skat. Derfor er tallene højere end det, man får udbetalt. Median er hovedtallet. Region- og aldersopdeling er landsdækkende (ikke pr. erhverv). Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik (tabel LONS20, 2025).