Løn for bager

En bager tjener typisk 36.613 kr. om måneden. Tallet dækker DISCO-gruppe 7512, bager- og konditorarbejde uden for industrien, altså de faglærte i bagerbutikker og konditorier. Bagerne på de store industribagerier tælles i en anden gruppe og er ikke med her.

Feltet er bredere end den klassiske bager bag disken. Det rummer både håndværksbagere, detailbagere, bagværkere og konditorer, og lønnen svinger med speciale, sektor og hvor meget du arbejder på skæve tidspunkter. Langt de fleste bagere er ansat i private bagerforretninger og i supermarkedernes bagerafdelinger.

En bager laver brød og bagværk fra bunden. Arbejdet begynder med at veje råvarer af, ælte og blande dej og styre hævning og bagning, så brød, rundstykker og wienerbrød er klar, når butikken åbner. En stor del af håndværket ligger i at aflæse dejen og styre ovnene, og meget af det foregår tidligt om morgenen eller om natten.

Hverdagen afhænger af, hvor du arbejder. I et håndværksbageri laver du brødet fra bunden og er ofte med til at udvikle nye produkter. I supermarkedets bagerafdeling handler arbejdet mere om bake-off, altså at bage halvbagte og frosne varer færdige og holde disken fyldt. Konditoren arbejder med kager, desserter, chokolade og pynt frem for brød.

Uddannelsen hedder bager og konditor, og på hovedforløbet vælger du speciale. Der er fire at vælge imellem: bagværker, detailbager, håndværksbager og konditor. Håndværksbageren laver hele sortimentet fra bunden, mens detailbageren i højere grad arbejder i butik og bagerafdeling. Konditoren er kage- og dessertspecialisten, der arbejder med marcipan, chokolade og dekoration.

Konditorspecialets hovedforløb udbydes blandt andet på ZBC i Ringsted. Lønmæssigt skelner Håndværksbageroverenskomsten mellem en faglært bager- og konditorsvend og funktioner som brødbager og kagekonditor, der ligger et trin under. En udlært svend har efter overenskomstens lønblad en mindsteløn på 158,65 kr. i timen, mod 149,29 kr. for en brødbager eller kagekonditor.

Vejen går gennem erhvervsuddannelsen til bager og konditor. Du starter med et grundforløb, der er delt i to halvår, og fortsætter på hovedforløbet, hvor du er i lære i et bageri og veksler mellem skole og praktik. Samlet tager uddannelsen mellem tre og fire et halvt år, afhængigt af alder og baggrund, og den slutter med en svendeprøve, der giver svendebrevet.

Adgangskravet til grundforløbet er en bestået 9. eller 10. klasse med mindst 2,0 i både dansk og matematik, og du skal vurderes uddannelsesparat. Er du over 25 år, kan du tage uddannelsen som voksen med mere praktik og et kortere skoleforløb. Grundforløbet udbydes på flere erhvervsskoler, blandt andet Hotel- og Restaurantskolen i København og Syddansk Erhvervsskole, mens konditorernes hovedforløb blandt andet udbydes på ZBC i Ringsted. Du kan læse mere om adgangskrav og skoler på den officielle UddannelsesGuide.

Som bagerlærling får du elevløn efter overenskomsten. En bagerlærling starter på omkring 13.650 kr. om måneden i første læreår og ender på cirka 18.880 kr. om måneden i fjerde læreår ifølge Håndværksbageroverenskomstens lønblad. Når du er udlært, træder svendelønnen i kraft.

En nyudlært svend på mindstelønnen på 158,65 kr. i timen lander omkring 25.400 kr. om måneden for en normal 37-timers uge, før tillæg og pension. Sidens startløns-estimat på 31.941 kr. for de 25-29-årige ligger højere, fordi den gruppe også rummer bagere med et par års erfaring, og fordi de tidlige morgen- og nattevagter udløser genetillæg oven i grundlønnen. Sidens timeløn på 228 kr. er tilsvarende et bredt gennemsnit med pension, tillæg og anciennitet regnet med.

De fleste bagere er i det private. Det er de klassiske håndværksbagerier og konditorier og supermarkedernes bagerafdelinger i kæder som Føtex, Bilka, Rema 1000 og Coop. En mindre del arbejder i det offentlige, typisk i kantiner og institutioner. Forskellen på sektorerne er lille: 36.865 kr. om måneden i det private mod 35.526 kr. i det offentlige.

Det, der for alvor rykker lønnen, er arbejdstiden. Bagere møder tidligt, og for arbejde mellem klokken 18 og 04 giver Håndværksbageroverenskomsten et genetillæg på 51,64 kr. i timen oven i lønnen. Karrieren går fra svend til mestersvend eller førstemand, videre mod bagermester eller egen forretning, og i industrien mod produktionsleder. Titlen bager er ikke beskyttet, men fødevaresikkerhed og hygiejne fylder meget i hverdagen.

Sammenlignet med beslægtede fødevarefag ligger bageren i den lave ende. En slagter tjener 35.709 kr. om måneden, tæt på bageren, mens en mejerist ligger noget højere med 49.766 kr. Se hele billedet på løn efter uddannelse.

Lønnen på bagerområdet er overenskomstbestemt. I håndværksbagerierne står Fødevareforbundet NNF og Bager- og Konditormestre i Danmark bag Håndværksbageroverenskomsten. Arbejder du i et supermarked eller på et industribageri, gælder der andre overenskomster med andre satser og tillæg. Overenskomsten fastsætter mindstelønnen, mens alt derover aftales lokalt.

Det betyder, at du har noget at forhandle om, selv med en overenskomst i bunden. Byg dit udspil på dit speciale og dit ansvar, for der er forskel på en brødbager og en faglært svend med bredt ansvar. Er du villig til at tage de tidlige vagter, tæller genetillæggene hurtigt op og bør være en del af aftalen. Timingen er bedst lige efter svendeprøven eller ved et brancheskifte. Vil du se, hvad din løn bliver efter skat, kan du bruge lønberegneren.