Ægtefællebidrag og underholdsbidrag efter skilsmisse i 2026

Ægtefællebidrag er en løbende betaling til din tidligere ægtefælle efter en separation eller skilsmisse. Det kaldes også hustrubidrag eller underholdsbidrag. Det har intet med børnebidrag at gøre, selvom du godt kan skulle betale begge dele. Der er ingen fast takst. Beløbet afhænger af forskellen på jeres indkomster, og det kræver, at der først er aftalt eller fastslået en pligt til at betale.

Hvad er ægtefællebidrag?

Når I er gift, har I pligt til at forsørge hinanden. Den pligt kan fortsætte efter en separation eller skilsmisse i form af ægtefællebidrag. Det er en betaling fra den ene tidligere ægtefælle til den anden, typisk fordi den ene tjener markant mere. Både mænd og kvinder kan få bidraget. Navnet hustrubidrag stammer fra dengang, det oftest var manden der betalte, men reglerne er kønsneutrale i dag. Bidraget gives som regel, hvis den ene ikke kan forsørge sig selv, for eksempel efter et langt ægteskab hvor den ene har været hjemme med børn.

Forskellen på ægtefællebidrag og børnebidrag

Det er to helt forskellige ting. Ægtefællebidrag går til din tidligere ægtefælle og skal hjælpe med at forsørge personen. Børnebidrag går til barnets anden forælder og skal dække barnets forsørgelse. Du kan sagtens skulle betale begge dele på samme tid. Ægtefællebidrag skal heller ikke forveksles med børnepenge, altså den skattefri børne- og ungeydelse fra Udbetaling Danmark. Her er de vigtigste forskelle.

Forhold	Ægtefællebidrag	Børnebidrag
Hvem modtager	Din tidligere ægtefælle	Barnets anden forælder
Fast beløb	Nej, sættes individuelt	Ja, normalbidrag 1.675 kr./md Ny
Skat for modtager	Personlig indkomst, skattepligtigt (ingen AM-bidrag)	Regnes som barnets indkomst, i praksis skattefrit
Fradrag for den der betaler	Ja, i den personlige indkomst	Delvist. Grundbeløbet kan trækkes fra, ikke tillægget
Varighed	Typisk tidsbegrænset, normalt højst 10 år	Til barnet fylder 18, evt. 24 ved uddannelse

Hvem har ret til ægtefællebidrag?

Retten til bidrag afgøres, når I bliver separeret eller skilt. Enten aftaler I selv, at den ene skal betale, eller også afgør familieretten spørgsmålet, hvis I er uenige. Om der er en bidragspligt, fremgår af jeres separations- eller skilsmissepapirer. Uden en sådan pligt kan Familieretshuset ikke fastsætte et bidrag. Der skal altså først være slået fast, at den ene skal betale, før beløbet kan regnes ud. Vurderingen bygger på, om den ene reelt har behov, og om den anden har evnen til at betale.

Hvordan fastsættes ægtefællebidrag?

Fastsættelsen sker i to trin. Først slås bidragspligten fast ved separationen eller skilsmissen. Dernæst fastsættes selve beløbet. I kan selv lave en aftale om størrelsen, og det er ofte den hurtigste vej. Kan I ikke blive enige, søger du Familieretshuset, som fastsætter beløbet ud fra jeres indkomster. Familieretshuset opkræver ikke gebyr for at fastsætte ægtefællebidrag. En aftale skal være klar om både beløb og periode, ellers risikerer du at miste fradraget.

Hvor meget er ægtefællebidrag?

Der er ingen fast takst. Familieretshuset tager udgangspunkt i forskellen på jeres indkomster og fastsætter typisk bidraget til omkring en femtedel af den forskel. Alle indtægter tæller med, altså løn, bonus, honorarer, renter og aktieudbytte. Jo større forskel, jo større bidrag. Tjener den ene godt, for eksempel som læge, mens den anden har været hjemmegående, trækker det bidraget op. Omvendt sættes bidraget normalt til 0, hvis betaleren tjener under omkring 340.000 kr. om året, eller hvis modtageren selv tjener nok.

Situation	Vejledende bidrag
Udgangspunkt	Ca. 1/5 af forskellen på jeres indkomster
Betaleren tjener under ca. 340.000 kr./år	Normalt 0 kr.
Modtageren tjener ca. 360.000 kr./år eller mere	Normalt 0 kr.
Loft over bidraget	Ægtefælle- og børnebidrag tilsammen højst ca. 1/3 af betalerens bruttoindkomst

Tallene er vejledende. Familieretshuset laver altid en konkret vurdering af jeres situation.

Ægtefællebidrag og skat

Bidraget påvirker skatten for jer begge. Den der betaler, får fradrag for bidraget i sin personlige indkomst. Det gør fradraget mere værd end et almindeligt ligningsmæssigt fradrag, fordi værdien følger din marginalskat. Betaler du via Udbetaling Danmark, får du fradraget automatisk. Ellers oplyser du beløbet selv og skal opgive din tidligere ægtefælles navn og cpr-nummer. Modtageren skal til gengæld betale skat af bidraget. Det regnes som personlig indkomst, men der betales ikke AM-bidrag af det. Modtageren fører beløbet på forskudsopgørelsen i felt 212 og tjekker det på årsopgørelsen. Vil du se, hvad bidraget betyder for din økonomi efter skat, kan du regne det i lønberegneren.

Hvor længe skal man betale ægtefællebidrag?

Ægtefællebidrag er som regel tidsbegrænset. Perioden aftales eller fastsættes og overstiger normalt ikke 10 år. Tanken er, at den der modtager bidrag, får tid til at komme i arbejde og forsørge sig selv. I særlige tilfælde kan bidraget være uden tidsbegrænsning, for eksempel ved sygdom eller efter et meget langt ægteskab, men det er sjældent. Bidraget bortfalder automatisk, hvis modtageren gifter sig igen, eller hvis den der betaler, dør. Flytter modtageren sammen med en ny partner og får økonomisk fællesskab, kan bidraget sættes ned eller helt til 0.

Sådan søger du ægtefællebidrag

Kan I ikke blive enige om et bidrag, søger du Familieretshuset via borger.dk. Du skal vedlægge dokumentation for, at der er en bidragspligt, altså separations- eller skilsmissepapirer, en dom eller jeres egen aftale. Familieretshuset afgør derefter, om du er berettiget til bidrag, og fastsætter beløbet ud fra jeres indkomster. Du kan søge, både mens I er gift, og efter en separation eller skilsmisse. Reglerne er de samme, uanset om det er dig eller din tidligere ægtefælle der har den højeste indkomst.