Løn for læge

Lægelønnen kan ikke koges ned til ét tal. Forskellen mellem en nyuddannet på klinisk basisuddannelse og en erfaren overlæge er omkring det dobbelte, og en praktiserende læge driver reelt sin egen virksomhed. Tallene her gælder gruppen læger (DISCO 2211), og medianen dækker over hele denne spændvidde.

En læge taler med patienter om deres symptomer, undersøger dem, tolker prøver og scanninger, stiller diagnoser og planlægger behandling. Arbejdet spænder fra akut behandling til forebyggelse og opfølgning, og en stor del er journalføring og tværfagligt samarbejde med sygeplejersker og andre faggrupper.

Arbejdsstederne er mange. Sygehuset er det største, men læger arbejder også i almen praksis, i speciallægepraksis, i kommuner, i medicinalindustrien og med forskning på universiteterne. Hverdagen ser vidt forskellig ud alt efter speciale og karrieretrin, og vagterne fylder meget, især tidligt i karrieren.

Vejen er lang. Medicinstudiet tager 6 år med en bachelor og en kandidat og giver titlen cand.med. Derefter følger den kliniske basisuddannelse på 12 måneder, som giver autorisation til selvstændigt virke. Så en introduktionsstilling på cirka et år og til sidst en hoveduddannelse på fire til fem år, der fører frem til speciallægen.

Samlet går der typisk 12 til 15 år fra studiestart til færdig speciallæge. Løntrinene følger denne rejse. En læge starter på basisuddannelsen, rykker til trin 1 og siden trin 2 efter et par års hoveduddannelse. Det er derfor, et enkelt gennemsnitstal siger så lidt om, hvad en konkret læge tjener.

Medicin udbydes på universiteterne i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Adgangskravene er dansk A, engelsk B og matematik A samt fysik og kemi på de rette niveauer. Karakterkravet i kvote 1 er højt, typisk mindst 6 til 7 i snit, og i Odense suppleres kvote 2 med en optagelsesprøve.

Studiet er blandt de mest søgte i landet. Efter kandidaten er den kliniske basisuddannelse obligatorisk, før du kan arbejde selvstændigt. Du kan læse om studiet og adgangskravene på UddannelsesGuiden.

Her er den store forskel. En nyuddannet læge på klinisk basisuddannelse har en grundløn i omegnen af 40.000 kr. om måneden, og med vagttillæg lander den samlede løn typisk mellem 45.000 og 52.000 kr. En afdelingslæge ligger et godt stykke højere, og en overlæge har en gennemsnitlig grundløn med tillæg omkring 78.000 kr. om måneden, før vagt og pension.

Med vagter kan en overlæge nå langt over 90.000 kr. om måneden. Forskellen mellem den nyuddannede og overlægen er altså cirka det dobbelte. Vil du se, hvor faget ligger blandt de bedst betalte job, så husk, at medianen her dækker alle trin på én gang.

En sygehuslæge er ansat i en region og aflønnes efter overenskomst med fast løntrin og vagttillæg. En praktiserende læge er derimod som regel selvstændig med eget ydernummer og driver klinik under aftalen med regionerne. Indtægten er ikke en fast løn, men et resultat af basishonorar pr. tilmeldt patient og honorar pr. ydelse.

Efter driftsomkostninger ligger en praktiserende læges nettoresultat typisk mellem 800.000 og godt 1,2 mio. kr. om året. Det er ofte mere end en sygehuslæge, men det følger med ansvaret for klinikkens økonomi, personale og drift. Vejen dertil kræver speciale i almen medicin og køb af et ydernummer.

Grundlønnen er kun en del af billedet, især for yngre læger. Vagt- og ulempetillæg for aften, nat og weekend fylder meget, og en aftenvagt kan give omkring 30 % oven i grundlønnen, mens helligdage kan give op mod det dobbelte. Rådighedsvagter og merarbejde lægges oveni.

Pensionen er høj, cirka 16 til 18 % i det offentlige gennem Lægernes Pension. Det betyder, at en stor del af den samlede lønpakke går til pension. To læger med samme grundløn kan derfor have markant forskellig indkomst alt efter vagtbelastning.

Yngre læger er dækket af overenskomsten mellem Yngre Læger og Danske Regioner med et løntrinssystem fra basisuddannelse til trin 1 og trin 2. Speciallæger og overlæger hører under Foreningen af Speciallæger, og praktiserende læger under Praktiserende Lægers Organisation med en honorarstruktur i stedet for løntrin.

Grundlønnen er givet, men de lokale tillæg er til forhandling. Kvalifikations- og funktionstillæg for forskning, ph.d., ledelse eller et speciale med mangel på hænder er de stærkeste kort. Tillidsrepræsentanten forhandler ofte med, og vagtbelastningen er en central variabel.