Varmetillæg og varmehjælp 2026. Så meget kan du få

Varmehjælp hedder officielt varmetillæg. Det er Udbetaling Danmark, der udbetaler det, og størrelsen afhænger af din varmeregning, din civilstand og din personlige tillægsprocent. Staten dækker mellem 25 og 75 procent af varmeudgiften over en fast egenbetaling. Der er ingen formuegrænse, og tillægget er skattefrit. Til gengæld kan kun én person i husstanden få det, og du skal være folkepensionist eller førtidspensionist på de gamle regler.

Hvad er varmetillæg?

Varmetillæg er et personligt tillæg til pensionister, der hjælper med at betale for varme. Tillægget dækker de faktiske udgifter til at varme boligen op, uanset om du bruger fjernvarme, olie, gas, el eller brænde. Udgifter til varmt vand tæller også med. Derimod dækker det ikke drift og vedligeholdelse af selve varmeanlægget.

Beregningen bygger på gennemsnittet af de seneste tre års varmeudgifter. Har du fjernvarme eller anden kollektiv opvarmning, trækker Udbetaling Danmark 10 procent fra til vedligeholdelse, som ikke giver tilskud.

Hvem kan få varmetillæg?

Du kan få varmetillæg, hvis du er folkepensionist eller førtidspensionist med pension tilkendt før 1. januar 2003. Er du kommet på førtidspension efter 2003, skal du i stedet søge din kommune om hjælp til varmeudgifter. Kun én person i husstanden kan få varmetillæg.

Tillægget afhænger af din personlige tillægsprocent. Har du en tillægsprocent på 100, får du det fulde tillæg. Er den lavere, sættes tillægget ned tilsvarende, og er den 0, får du intet. Tillægsprocenten falder, jo mere indkomst du har ved siden af pensionen. Hvordan den beregnes, kan du læse under folkepension 2026.

Hvor meget kan du få i varmetillæg i 2026?

Du betaler selv en fast egenbetaling af varmeregningen. Først når din varmeudgift overstiger egenbetalingen, får du tillæg. En enlig kan højst få 1.196 kr. om måneden, en gift eller samlevende højst 999 kr.

Det maksimale beløb kræver, at varmeregningen når op i nærheden af det maksimale beregningsgrundlag på 31.700 kr. om året, og at din personlige tillægsprocent er 100. Bor der mere end to voksne i husstanden, hæves grundlaget med 9.500 kr. pr. ekstra person.

Sådan beregnes varmetillæg

Staten betaler ikke hele varmeregningen over egenbetalingen. Tilskuddet trappes ned, jo højere udgiften bliver.

Årlig varmeudgift, enlig	Statens tilskud
Op til 6.300 kr.	0 % (egenbetaling)
6.301-19.100 kr.	75 %
19.101-25.500 kr.	50 %
25.501-31.700 kr.	25 %
Over 31.700 kr.	0 %

For gifte og samlevende er egenbetalingen 9.450 kr., mens de øvre trin er de samme. Et eksempel. Er du enlig med en årlig varmeudgift på 20.000 kr., betaler du selv de første 6.300 kr. Af beløbet fra 6.301 til 19.100 kr. får du 75 procent, altså 9.600 kr. Af de sidste 900 kr. op til 20.000 kr. får du 50 procent, altså 450 kr. Dit varmetillæg bliver dermed cirka 10.050 kr. om året, eller 838 kr. om måneden, hvis din tillægsprocent er 100.

Bruger du el eller gas til både opvarmning og husholdning, trækkes et fast beløb fra varmeudgiften først, fordi en del af forbruget ikke er varme. Så meget trækkes fra:

Er der en formuegrænse for varmetillæg?

Nej. Varmetillæg har ingen formuegrænse. Du kan altså have en stor opsparing og stadig få tillægget, så længe din personlige tillægsprocent er over 0. Det adskiller varmetillæg fra ældrecheck og helbredstillæg, hvor din likvide formue højst må være 108.000 kr. i 2026.

Til gengæld indgår din indkomst indirekte, fordi den bestemmer din personlige tillægsprocent. Har du høj indkomst ved siden af pensionen, falder tillægsprocenten, og dermed også varmetillægget.

Hvad er petroleumstillæg?

Petroleumstillæg er en særlig form for varmehjælp til pensionister, der varmer boligen op med petroleum købt i dunk. Fordi den slags forbrug er svært at dokumentere med årsregninger, gives tillægget som et fast beløb pr. liter. I 2026 er satsen 262,5 øre pr. liter, altså cirka 2,63 kr. pr. liter petroleum.

Petroleumstillæg følger ellers de samme regler som det almindelige varmetillæg. Det afhænger af din personlige tillægsprocent og administreres af Udbetaling Danmark.

Forskellen på varmetillæg og helbredstillæg

Varmetillæg og helbredstillæg er begge personlige tillæg, der afhænger af din personlige tillægsprocent. Men de dækker vidt forskellige ting, og reglerne for formue er ikke ens.

Helbredstillæg dækker 85 procent af dine egne udgifter til blandt andet tilskudsberettiget medicin, tandlæge, fysioterapi, fodterapi og briller. Det kræver en likvid formue under 108.000 kr. Varmetillæg dækker varme og har ingen formuegrænse. Du kan sagtens få begge dele samtidig.

Sådan søger du varmetillæg

Du søger varmetillæg digitalt på borger.dk med MitID. Det er Udbetaling Danmark, der behandler ansøgningen. Du skal dokumentere dine varmeudgifter for de seneste tre år, typisk med årsopgørelser fra dit varmeselskab. Har du boet i boligen under et år, oplyser du den forventede årlige udgift i stedet.

Varmetillæg udbetales månedligt sammen med din pension, den sidste hverdag i måneden. Sagsbehandlingen tager typisk tre uger og højst omkring fem. Du kan i visse tilfælde få tillægget med tilbagevirkende kraft, hvis du var berettiget tidligere, så det kan betale sig at søge, også selvom varmeregningen allerede er betalt. Ændrer din varmeudgift, indkomst eller husstand sig, skal du give Udbetaling Danmark besked, så du undgår en efterregulering.

Vil du se, hvad din pension svarer til ved siden af en almindelig løn efter skat, kan du regne på tallene i lønberegneren. Er du endnu ikke folkepensionist, afhænger din adgang til varmetillæg af, om din førtidspension er tilkendt før eller efter 2003.