Løn for erhvervsskolelærer
Udgivet 3. juli 2026. Sidst opdateret 10. august 2026.
En erhvervsskolelærer (DISCO-08 2320) i Danmark har i 2024 en standardberegnet medianløn på 47.147 kr. om måneden, typisk mellem 44.471 kr. og 51.528 kr. (25.–75. percentil). Gennemsnittet er 48.431 kr. Beløbet er inkl. pension og tillæg, før skat.
Erhvervsskolelærer er en titel, du får gennem dit fag og din undervisning, ikke gennem én bestemt uddannelse. Nogle kommer fra et håndværk med svendebrev og mange års erhvervserfaring, andre fra en merkantil eller videregående uddannelse. Fælles er, at de underviser de kommende faglærte på tekniske skoler, handelsskoler, SOSU-skoler, landbrugsskoler og AMU-centre.
Tallene her gælder gruppen, der underviser ved erhvervsuddannelserne (DISCO 2320). Det dækker faglærere og undervisere på selve erhvervsuddannelserne og på arbejdsmarkedsuddannelserne, men ikke gymnasielærerne på HHX og HTX, som tælles i en anden gruppe. Medianen er 47.147 kr. om måneden, og fordi lønnen følger en statslig overenskomst med faste løntrin, ligger langt de fleste tæt på hinanden.
Lønspænd: 25 % tjener under 44.471 kr., 25 % tjener over 51.528 kr. Baseret på 9.104 fuldtidsbeskæftigede (2024). Kilde: Danmarks Statistik.
Hvad laver en erhvervsskolelærer?
En erhvervsskolelærer underviser i de fag, der tilsammen gør en elev til faglært. Det er grundfagene som dansk, matematik, engelsk og samfundsfag, de uddannelsesspecifikke erhvervsfag, og på de tekniske uddannelser den praktiske værkstedsundervisning, hvor eleverne lærer teknik, materialer, maskiner og sikkerhed. En stor del af arbejdet er at koble teori og praksis, så matematikken bliver til materialeberegning og dansk til kundekontakt.
Erhvervsuddannelserne er vekseluddannelser, hvor eleverne skifter mellem skoleophold og oplæring i en virksomhed. Derfor er læreren også et bindeled til arbejdsmarkedet. Du vejleder eleverne mod praktikpladser, følger op på deres forløb og bruger dit eget branchenetværk og din erfaring fra faget aktivt i undervisningen. Meget af arbejdet handler desuden om at fastholde og motivere elever, der ikke altid trives i en boglig skoleform.
Sådan fordeler lønnen sig
Kurven viser, hvordan lønnen fordeler sig. Halvdelen tjener mindre end medianen, halvdelen mere. De midterste 50 % ligger mellem den nedre (P25) og øvre kvartil (P75). Kilde: Danmarks Statistik.
Din løn vs. markedet
Indtast din månedsløn og se din placering i faget, og hvad det svarer til udbetalt efter skat.
Vejledende estimater. Percentilen sammenligner med Danmarks Statistiks fordeling (inkl. pension). Nettoløn: AM-bidrag 8 %, personfradrag og ca. 37 % trækprocent (2026), mellemskat over ~58.000 kr./md. Alders-tallet skalerer fagets median med den generelle aldersprofil (DST har ikke løn pr. erhverv pr. alder).
Vil du have et præcist tal for netop din kommune? Brug lønberegneren efter skat.
Timeløn for erhvervsskolelærer
Standardberegnet timefortjeneste. Månedsløn omregnes til timeløn ved at dividere med 160,33 (fuldtid, 37 timer/uge).
Sådan omregner du: månedsløn = timeløn × 160,33. Timeløn = månedsløn ÷ 160,33. Inkl. pension og tillæg, før skat. Genetillæg (aften, nat, weekend) kan løfte den reelle timeløn. Prøv timeløn-beregneren.
Startløn for nyuddannet erhvervsskolelærer
Estimeret startløn ud fra lønniveauet for de yngste på arbejdsmarkedet. Læs forbeholdet under tallene.
Startløn er estimeret som lønniveauet for aldersgruppen 25–29 år (ca. 87 % af fagets median), ikke en overenskomst- eller mindsteløn. Den generelle alderskurve anvendes på faget, så meget lange uddannelser kan afvige. Fagforeninger som IDA og Djøf udgiver vejledende dimittendløn. Kilde: Danmarks Statistik (LONS20 × LONS50).
Karriereniveauer
Hvad kan du forvente at tjene som erhvervsskolelærer?
Estimeret ud fra lønspændet (nedre kvartil, median, øvre kvartil) fra Danmarks Statistik.
Hvad består lønnen af
| Komponent | Kr./md | Andel |
|---|---|---|
| Basisløn | 40.572 kr. | 84 % |
| Pension (inkl. ATP) | 7.047 kr. | 15 % |
| Genetillæg | 125 kr. | 0 % |
| Personalegoder | 40 kr. | 0 % |
| Uregelmæssige betalinger | 648 kr. | 1 % |
Løn efter sektor
| Sektor | Månedsløn |
|---|---|
| Stat | 48.705 kr. |
| Privat | 45.758 kr. |
Løn efter køn
| Køn | Gennemsnit / md |
|---|---|
| Mænd | 48.792 kr. |
| Kvinder | 47.957 kr. |
Kvinder tjener 1,7 % mindre end mænd i gennemsnit.
Lønudvikling 2013–2024
Gennemsnitlig månedsløn pr. år. Før musen over grafen for at se tallet for hvert år. Kilde: Danmarks Statistik (LONS20). Ikke inflationskorrigeret.
Løn efter alder
Sådan udvikler lønnen sig typisk gennem et arbejdsliv. Før musen over grafen for at se den gennemsnitlige månedsløn for hver aldersgruppe.
Gennemsnitlig månedsløn pr. aldersgruppe. Tal på tværs af alle erhverv (Danmarks Statistik, LONS50, 2024). Landsdækkende, ikke pr. erhverv.
Løn efter region
| Region | Månedsløn | vs. landsgns. | |
|---|---|---|---|
| Hovedstaden | 55.461 kr. | +9,5 % | |
| Sjælland | 47.055 kr. | -7,1 % | |
| Syddanmark | 47.751 kr. | -5,7 % | |
| Midtjylland | 48.247 kr. | -4,7 % | |
| Nordjylland | 46.185 kr. | -8,8 % |
Regionstal er på tværs af alle erhverv (Danmarks Statistik har ikke løn pr. erhverv pr. region). Landsgennemsnit: 50.652 kr.
Faglærer, merkantil lærer eller gymnasielærer
Ordet erhvervsskolelærer dækker flere lærertyper med vidt forskellig baggrund. Faglæreren på de tekniske uddannelser, som tømrer, smed, elektriker eller anlægsgartner, har typisk svendebrev og flere års erhvervserfaring bag sig og underviser tæt på værkstedet. Den merkantile lærer på handels- og kontoruddannelserne har oftere en videregående uddannelse, for eksempel i erhvervsøkonomi, og underviser i fag som afsætning og virksomhedsøkonomi.
En tredje gruppe er lærerne på de erhvervsgymnasiale uddannelser, HHX og HTX. De skal have en universitetskandidat og følger et adjunkt- og lektorsystem som gymnasielærere, og de regnes derfor lønmæssigt med til gymnasieområdet, ikke til tallene her. Blandt de rene erhvervsuddannelseslærere betyder din branche og dine tillæg mere for lønnen end selve fagretningen. Se, hvordan uddannelsesniveauet slår igennem på løn efter uddannelse.
Hvordan bliver du erhvervsskolelærer?
Der er ingen enkelt uddannelse til jobbet. Vejen går gennem dit fag først. På de tekniske uddannelser kræves som udgangspunkt svendebrev og relevant erhvervserfaring, på de merkantile en videregående uddannelse. Du bliver ansat på baggrund af den faglige ballast og tager derefter pædagogikken oven på jobbet.
Den pædagogiske del er Diplomuddannelse i erhvervspædagogik på 60 ECTS, der kan tages på op til tre år på deltid ved seks professionshøjskoler. Ifølge Børne- og Undervisningsministeriets regler for erhvervsuddannelserne skal du senest fire år efter ansættelsen have kompetencer svarende til den uddannelse, og du begynder typisk på modulerne inden for det første år. Du kan læse om forløb og adgangskrav på UddannelsesGuiden.
Hvad tjener en nyuddannet erhvervsskolelærer?
Startlønnen er svær at sætte et fast tal på, fordi næsten ingen starter helt fra bunden. Når du bliver ansat, tæller dine år i faget med i lønancienniteten. Har du arbejdet som faglært eller i et job, som stillingen forudsætter, indplaceres du højere på skalaen med det samme. En ny erhvervsskolelærer er derfor sjældent en helt ung nyuddannet, men ofte en erfaren fagperson i et karriereskift.
Sidens startlønsestimat på 41.131 kr. om måneden er beregnet for de yngste på arbejdsmarkedet og ligger under medianen. Den præcise grundløn afhænger af dit løntrin og dine lokale tillæg, og Uddannelsesforbundet udgiver løntabeller, du kan bruge som udgangspunkt for dine forventninger.
Løn i staten og på de private erhvervsskoler
Langt de fleste erhvervsskolelærere er statsligt ansat, fordi erhvervsskolerne er selvejende statslige institutioner. I den offentlige sektor er gennemsnitslønnen 48.714 kr. om måneden, og for de statsligt ansatte specifikt 48.705 kr. En mindre gruppe på private skoler og kursusvirksomheder ligger lavere, med et gennemsnit på 45.758 kr.
Forskellen skal ses sammen med resten af pakken. Det statslige område har en høj pensionsprocent og forudsigelig arbejdstid, mens vilkårene på private skoler varierer mere. Vil du regne en løn om til udbetalt efter skat, kan du bruge lønberegneren.
Sådan forhandler du løn som erhvervsskolelærer
Grundlønnen er fastlagt i den statslige overenskomst, som Uddannelsesforbundet forhandler for lærerne på erhvervsuddannelserne og AMU. En ny samlet EUD-overenskomst indfører en lønmodel med fire løntrin, hvor du rykker op hvert fjerde år, og den træder i kraft 1. april 2027. Oven på grundlønnen kan der aftales lokale tillæg, og det er her, din forhandling foregår.
Dit stærkeste kort er din erhvervserfaring og eventuelle specialkompetencer, som skolen mangler. Sørg for, at din anciennitet fra faget bliver regnet med ved indplaceringen, og få funktionstillæg for særlige opgaver skrevet ind. Fordi lønnen følger overenskomsten, er forskellen mellem mænd og kvinder lille, kun 1,7 %. Til sammenligning ligger en folkeskolelærer på 50.372 kr. og en pædagog på 42.115 kr. om måneden. Din lokale tillidsrepræsentant kender niveauet på skolen og hjælper med indplaceringen.
Videre læsning: Læs om diplomuddannelsen i erhvervspædagogik på UddannelsesGuiden, den officielle uddannelses- og jobguide fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad tjener en erhvervsskolelærer i Danmark?
Ifølge Danmarks Statistik er medianlønnen 47.147 kr. om måneden (2024). De midterste 50 % ligger mellem 44.471 kr. og 51.528 kr. Tallet er standardberegnet fuldtid, inkl. pension og tillæg, før skat.
Er tallet median eller gennemsnit?
Vi viser medianen som hovedtal (47.147 kr.), fordi den er mindre påvirket af meget høje lønninger. Gennemsnittet er 48.431 kr.
Hvad er timelønnen for en erhvervsskolelærer?
Median-timelønnen er ca. 294 kr. i timen (standardberegnet, inkl. pension og tillæg, før skat). Du omregner til månedsløn ved at gange med 160,33.
Hvad er startlønnen som nyuddannet erhvervsskolelærer?
Startlønnen skønnes til ca. 41.131 kr. om måneden, baseret på lønniveauet for de 25–29-årige. Det er et estimat, ikke en overenskomst- eller mindsteløn.
Hvor meget er lønnen steget?
Den gennemsnitlige månedsløn er steget 20 % fra 2013 til 2024 (fra 40.199 kr. til 48.431 kr.). Tallene er ikke inflationskorrigerede.
Er der lønforskel mellem mænd og kvinder?
Ja. Mænd tjener i gennemsnit 48.792 kr. og kvinder 47.957 kr. om måneden, et gab på 1,7 %.
Skal man have svendebrev for at blive erhvervsskolelærer?
På de tekniske erhvervsuddannelser er svendebrev og relevant erhvervserfaring som udgangspunkt et krav, fordi du skal kunne undervise i faget på værkstedet. På de merkantile uddannelser er det oftere en videregående uddannelse, for eksempel i erhvervsøkonomi, der giver adgang. Den faglige baggrund kommer før pædagogikken.
Hvilken efteruddannelse kræver jobbet?
Du skal have en pædagogisk uddannelse mindst svarende til Diplomuddannelse i erhvervspædagogik på 60 ECTS. Du tager den sideløbende med arbejdet og skal ifølge reglerne for erhvervsuddannelserne have den på plads senest fire år efter ansættelsen. Uddannelsen udbydes på seks professionshøjskoler.
Hvem forhandler erhvervsskolelærernes løn?
Uddannelsesforbundet forhandler overenskomsten for lærerne på erhvervsuddannelserne, AMU og en række beslægtede skoler med staten. Lønnen er derfor overenskomstbestemt med faste løntrin plus lokale tillæg, ikke fri forhandling.
Hvad er forskellen på en erhvervsskolelærer og en gymnasielærer?
En erhvervsskolelærer underviser de kommende faglærte og har typisk et fag og erhvervserfaring i bagagen plus en pædagogisk diplomuddannelse. En gymnasielærer, også på HHX og HTX, har en universitetskandidat og følger et adjunkt- og lektorsystem. De to grupper aflønnes efter hver sin overenskomst.
Relaterede erhverv
Guides til løn og skat
Forstå, hvad der sker med lønnen, fra den er tjent, til den står på kontoen.
Se også: Danmarks bedst betalte job · løn efter uddannelse · sammenlign to erhverv.
Metode og kilde
Alle tal stammer fra Danmarks Statistik (lønstrukturstatistik). Vi viser standardberegnet fuldtidsløn inkl. pension, tillæg og goder, før skat. Derfor er tallene højere end det, man får udbetalt. Median er hovedtallet. Region- og aldersopdeling er landsdækkende (ikke pr. erhverv). Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik (tabel LONS20, 2024).