Løn for friluftsvejleder

Medianlønnen for en friluftsvejleder er 32.898 kr. om måneden, men det tal dækker over en stor spredning. Friluftsvejleder er ikke en beskyttet titel, og lønnen afhænger mere af, hvordan du er ansat, end af selve ordet. En efterskolelærer med friluftslinje, en fastansat på en naturskole og en freelance kajakinstruktør kan alle kalde sig friluftsvejleder og tjene meget forskelligt.

Tallene her dækker DISCO-gruppen for instruktørarbejde inden for sport og fitness (DISCO 3423), i alt 484 lønmodtagere. Det er især dem, der er registreret som instruktører, og de fleste er privatansatte. Friluftsvejledere, der arbejder som lærere på en efterskole eller højskole, tæller derimod med i lærernes lønstatistik, ikke her.

En friluftsvejleder planlægger og gennemfører friluftsaktiviteter for andre, som regel med et pædagogisk eller sundhedsmæssigt sigte. Det er kano- og kajakture, klatring, vandreture, mountainbike og lejrliv, hvor du både står for det tekniske og for at lære deltagerne det. Du vælger ruter, vurderer vejr og vind, sikrer udstyret og har ansvaret for sikkerheden undervejs.

Arbejdet er lige dele teknik og formidling. Du skal kunne padle en kajak og sætte et klatresystem op, men også omsætte turen til læring, trivsel eller teambuilding for en gruppe. Målgrupperne spænder fra skoleklasser og efterskoleelever til virksomheder på teambuilding og udsatte unge på et socialpædagogisk forløb.

De to titler bliver ofte blandet sammen, men de dækker forskellige uddannelser og job. En friluftsvejleder har fokus på selve friluftsaktiviteterne: kano, kajak, klatring, lejrliv og turledelse med et pædagogisk formål. En naturvejleder har fokus på naturformidling, altså at fortælle om arter, økosystemer, klima og bæredygtighed.

Uddannelserne er også adskilte. Naturvejlederuddannelsen ligger på Skovskolen under Københavns Universitet og er rettet mod formidling, mens naturvejledere typisk arbejder i kommunale naturskoler, naturcentre og grønne organisationer. Friluftsvejledere er oftere på efterskoler, højskoler og i outdoor-virksomheder. I praksis overlapper de to roller, og på en lille naturskole kan det være samme person.

Den formelle vej er akademiuddannelsen i friluftsvejledning, en efter- og videreuddannelse på 60 ECTS. Den består af tre obligatoriske moduler, to valgmoduler og et afgangsprojekt, og du afslutter med titlen AU som friluftsvejleder. På fuld tid tager den cirka et år, på deltid op til tre. Adgangskravet er en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse plus to års relevant erhvervserfaring, og du skal kunne vandre 10 km med rygsæk og svømme 400 meter.

Uddannelsen udbydes flere steder: Skovskolen ved Københavns Universitet, UCL i Odense, UCN i Aalborg, VIA i Viborg og UC SYD. Valgmodulerne lader dig specialisere dig i for eksempel kano, havkajak, klatring eller vinterfjeld. Du kan se moduler og adgangskrav på UddannelsesGuiden. Titlen er dog ikke beskyttet, og mange kommer ind i faget via en lærer-, pædagog- eller idrætsuddannelse suppleret med kurser.

Fordi friluftsvejleder ikke er en autoriseret profession, er det de konkrete certifikater, arbejdsgiverne og forsikringerne kigger efter. For aktiviteter på vandet følger branchen Dansk Kano og Kajak Forbunds instruktørsystem med niveauerne Instruktør 1, 2 og 3 samt de internationale IPP- og EPP-kurser. For klatring er det Klatresamrådets retningslinjer, der sætter standarden.

Dertil kommer førstehjælp, ofte i form af et Wilderness First Aid-kursus rettet mod uheld langt fra nærmeste vej. Der er ingen lovpligtig autorisation, men i praksis fungerer certifikaterne som adgangskrav til at få ansvar for de mere risikofyldte ture. De er samtidig et af de stærkeste kort i en lønforhandling.

De største arbejdsgivere er efterskoler, frie fagskoler og folkehøjskoler, hvor friluftsvejlederen som regel er ansat som lærer med en friluftslinje. Dertil kommer kommunale naturskoler, spejderkorps, DGI og private outdoor- og teambuildingvirksomheder. En stor del af det kommercielle arbejde er sæsonbetonet og freelance, hvor du honoreres pr. dag eller arrangement frem for en fast månedsløn.

Karrieren er sjældent en fast stige. Med erfaring og certifikater kan du gå fra instruktør til kursusleder, koordinator eller uddannelseskonsulent, der selv uddanner nye instruktører. Specialer i kajak, klatring eller vinterfjeld åbner for de bedre betalte og mere ansvarsfulde ture. Til sammenligning tjener en sportstræner 35.730 kr. og en sportsudøver 39.650 kr. om måneden, altså tæt på friluftsvejlederens niveau.

Der findes ingen officiel dimittendløn for friluftsvejledere, fordi titlen ikke har sin egen overenskomst. Startlønnen afhænger helt af, hvor du bliver ansat. Bliver du lærer på en efterskole, følger lønnen lærerens overenskomst for de frie skoler med en basisløn plus tillæg. Starter du som freelance instruktør, er det dagssatser og antal opgaver, der afgør indkomsten.

Startløns-estimatet i tabellen ovenfor (28.700 kr.) er beregnet ud fra de yngste i gruppen og ligger under medianen. Fordi mange unge i faget arbejder deltid eller på sæsonkontrakter, kan den reelle startløn for en fastansat friluftsvejleder ligge både over og under det tal. Se, hvordan lønnen hænger sammen med uddannelsesniveauet, på løn efter uddannelse.

Hvad du kan forhandle, afhænger af ansættelsen. På en efterskole eller friskole er grundlønnen fastlagt i overenskomsten for de frie skoler, som Frie Skolers Lærerforening står bag, mens funktions- og kvalifikationstillæg forhandles lokalt. Her er dine certifikater i kajak og klatring et konkret argument, for de giver dig ansvar, som skolen ellers skulle købe udefra.

Som freelancer forhandler du din dagssats direkte, og her tæller dokumenteret erfaring, instruktørniveau og førstehjælp. Timelønnen for gruppen har en median på 205 kr., og du kan regne en timeløn om til månedsløn for at sammenligne tilbud. Vil du se, hvad en dagssats eller månedsløn bliver til efter skat, kan du bruge lønberegneren.