Løn for industrimekaniker

Industrimekaniker er en jobtitel, ikke en selvstændig uddannelse. De fleste er uddannede industriteknikere, men også smede og entreprenør- og landbrugsmaskinmekanikere ender som industrimekanikere, når deres arbejde først og fremmest er at vedligeholde maskiner. Tallene her dækker DISCO-gruppe 7233, mekanikere der arbejder med industri- og landbrugsmaskiner, ikke personbiler.

Det er en overvejende privat faggruppe på 4.197 lønmodtagere, og medianlønnen på 47.870 kr. om måneden dækker derfor over flere faglige baggrunde med nogenlunde samme niveau. En nyudlært svend ligger lavere, en erfaren vedligeholdsmekaniker med skiftehold højere.

En industrimekaniker holder maskiner og produktionsanlæg kørende. Arbejdet falder i tre dele. Forebyggende vedligehold, hvor anlæg gennemgås planlagt, sliddele skiftes og smørepunkter kontrolleres under produktionsstop. Korrigerende vedligehold, hvor du finder fejl under drift ud fra vibrationer, lyd eller temperatur og udbedrer dem, før nedetiden vokser. Og montage, hvor nye maskiner stilles op, justeres mekanisk og kobles ind i den eksisterende produktion.

Meget af arbejdet ligger i grænsefeltet mellem mekanik, hydraulik, pneumatik og styring. Du skal kunne læse tekniske tegninger, fremstille eller tilpasse reservedele på en drejebænk eller fræser og forstå, hvordan en hel produktionslinje hænger sammen. Det adskiller faget fra en automekaniker, der arbejder med køretøjer, og fra en smed, der først og fremmest svejser og bygger stålkonstruktioner. En del kan begge dele, og i jobopslag ser du tit titlen smed/industrimekaniker.

Den mest direkte vej er industriteknikeruddannelsen, en erhvervsuddannelse hvor du lærer at programmere og betjene maskiner, der fremstiller præcise dele i metal, stål og plast til blandt andet vindmøller, robotter og fly. Uddannelsen veksler mellem skole og en læreplads i en virksomhed, hvor du får lærlingeløn, og den afsluttes med en svendeprøve og et svendebrev.

Den er bygget op om et grundforløb på cirka et år og et hovedforløb, og samlet tager den mellem 2½ og 6 år afhængigt af speciale og dine forudsætninger. Du kan afslutte som industriassistent på det korte trin eller gå videre til speciale i industritekniker-maskin eller industritekniker-produktion. Adgangskravet er bestået folkeskolens afgangseksamen med mindst 2,0 i dansk og matematik, og til selve faget kræves fysik på F-niveau og matematik på D-niveau. Vil du kombinere svendebrevet med en gymnasial eksamen, kan du tage maskinspecialet som eux. Se studiesteder og adgangskrav på UddannelsesGuiden.

En nyudlært svend starter under fagets median. Sidens startløns-estimat på 41.762 kr. om måneden er beregnet på de 25 til 29-årige, en gruppe der også rummer nogle med et par års erfaring efter svendebrevet. En helt nyudlært ligger typisk lidt under, omkring fagets nedre kvartil på 41.266 kr. Under selve uddannelsen får du lærlingeløn efter Industriens Overenskomst, og som voksenlærling over 25 år et højere trin.

Derfra stiger lønnen med erfaring, ansvar og vagtform. Medianen for timelønnen er 299 kr., men skiftehold, overarbejde og akkord kan løfte den samlede løn mærkbart. Dansk Metal udgiver lønstatistik for faget, som du kan holde dit eget niveau op imod. Vil du se, hvad en løn bliver til efter skat, så brug lønberegneren.

Industrimekanikere sidder bredt i fremstillingsindustrien. Maskinfabrikker, vindmølleindustrien hos for eksempel Vestas og Siemens Gamesa, fødevare- og medicinalvirksomheder med skrappe hygiejnekrav, offshore og servicevirksomheder, der sender teknikere ud til kundernes anlæg. Næsten hele faget er privatansat, og derfor er der ikke et selvstændigt offentligt lønniveau at holde det op imod. I det private er gennemsnitslønnen 47.322 kr. om måneden.

Karrieren går typisk fra mekaniker mod holdleder eller formand med ansvar for et vedligeholdshold. Vil du videre, kan svendebrevet bygges videre til maskinmester eller produktionsteknolog, og en eux giver direkte adgang til de videregående uddannelser. Lønnen følger med, for en faglært ligger over en ufaglært, og en leder over en tekniker. Se hvordan niveauet flytter sig på løn efter uddannelse.

Lønnen er ikke fast. Industrimekanikere er dækket af Industriens Overenskomst, som DI og CO-industri forhandler, og her er mindstebetalingssatsen kun et gulv. Din reelle timeløn aftales lokalt på virksomheden, så to mekanikere med samme svendebrev kan ligge forskelligt alt efter, hvad de har forhandlet. Oven i grundlønnen kommer tillæg for skiftehold og genevagter, betaling for overarbejde, akkord og indbetaling til fritvalgskonto og pension.

Dine stærkeste kort er dokumenterede kompetencer og certifikater. Svejsecertifikat, truck- og krancertifikat, erfaring med en bestemt maskinpark eller styring og villighed til skiftehold. Tag snakken efter et veloverstået projekt eller en større reparation, og forhandl hele pakken, ikke kun kroner på timelønnen. En stilling med fast aften- eller natskift kan samlet være mere værd end et par kroner ekstra i grundløn.

Industrimekanikerens median på 47.870 kr. ligger i den øvre halvdel af mekanikerfagene. En mekaniker, altså den brede autogruppe, tjener 42.372 kr. om måneden, mens en elektriker med 47.766 kr. ligger stort set på niveau. Forskellen til autofaget handler både om branchen og om, at industriens skiftehold og overarbejde trækker den samlede løn op.

Vil du højere op i mekanikerfagene, er det specialisering, der batter. En flymekaniker tjener 60.048 kr. om måneden, løftet af strenge certificeringskrav og et snævert arbejdsmarked med luftfart og forsvar. Springet dertil kræver typisk efteruddannelse og autorisation, som en industrimekaniker ikke har brug for i det daglige.