Løn for it-brugersupporter

En IT-brugersupporter tjener typisk 48.590 kr. om måneden. Det er medianen for de 10.150 lønmodtagere i DISCO-gruppen brugersupportarbejde inden for it (3512) i 2024, og de midterste 50 procent ligger mellem 39.082 og 59.806 kr. Tallene dækker både 1st-line-supportere i en servicedesk, mere tekniske 2nd-line-medarbejdere og feltteknikere, der kører ud til brugerne.

IT-supporter er ikke en beskyttet titel, og gruppen er blandet. Den rummer faglærte med svendebrev, elever på vej gennem uddannelsen og folk, der er kommet ind selvlært eller via certificeringer. Derfor trækker både uddannelse, erfaring og branche medianen i hver sin retning, og ét tal fortæller mindre her end i fag med én fælles lønstruktur.

En IT-brugersupporter sørger for, at kollegers og kunders computere, programmer og netværk virker, og træder til, når teknikken driller. Kernen er 1st-line-support. Du tager imod henvendelser på telefon, mail, chat eller en selvbetjeningsportal, opretter en sag i et ticketsystem og løser så meget som muligt med det samme. Opgaverne spænder fra nulstilling af adgangskoder og login-problemer til at sætte en ny pc op og fejlfinde i Windows, Outlook og Microsoft 365.

Meget af arbejdet foregår som fjernsupport, hvor du styrer brugerens skærm på afstand, men du går også fysisk ud og skifter hardware. Kan sagen ikke løses i frontlinjen, eskalerer du den til 2nd-line eller driftsfolkene. Derudover passer du brugeradministration i Active Directory og Microsoft 365, ruller opdateringer ud og skriver vejledninger, så de samme fejl kan klares hurtigere næste gang.

Faget deler sig efter, hvor teknisk og hvor kundevendt arbejdet er. 1st-line-supporteren i en servicedesk er første kontakt og løser de hyppige, hurtige sager. 2nd-line-supporteren får de eskalerede henvendelser, der kræver dybere fejlfinding i systemer, netværk og rettigheder. Feltteknikeren, ofte kaldet field support, kører ud til lokationerne og klarer det fysiske arbejde med udstyr. Titlerne servicedesk-medarbejder, helpdesk-medarbejder og IT-tekniker dækker i praksis de samme opgaver.

Ovenover supportlaget ligger de specialiserede driftsroller. En datatekniker, systemadministrator eller netværkstekniker arbejder med servere, netværk og infrastruktur frem for enkeltbrugere, og det slår igennem på lønnen. En netværkstekniker har en median på 58.052 kr. og en IT-driftsassistent 58.009 kr. om måneden, altså knap 10.000 kr. over brugersupporten. For mange er 1st-line-support netop springbrættet til de roller.

Den formelle vej går gennem erhvervsuddannelsen inden for data og kommunikation, hvor IT-supporter er et af fire specialer. De tre andre er datateknikerspecialerne infrastruktur, programmering og cybersikkerhed. Uddannelsen består af et grundforløb på seks til tolv måneder og et hovedforløb på to år, hvor du skifter mellem skole og en læreplads. Består du svendeprøven til sidst, får du et svendebrev som faglært IT-supporter.

Adgangskravet er en bestået afgangseksamen fra folkeskolen med mindst 2,0 i gennemsnit i dansk og matematik, eller en uddannelsesaftale med en virksomhed. Uddannelsen udbydes på erhvervsskoler landet over, blandt andet Syddansk Erhvervsskole i Odense, Vejle og Grindsted og TEC i København. Se specialer og adgangskrav på UddannelsesGuiden. Titlen er ikke beskyttet, men uddannelsesniveauet er stadig en af de største faktorer bag lønnen. Se mønstret under løn efter uddannelse.

Der findes ikke én officiel dimittendløn for IT-supportere, sådan som de akademiske fagforeninger udgiver den for deres medlemmer. Under uddannelsen får du elevløn efter overenskomstens satser, typisk Industriens Overenskomst, og den ligger klart under en færdiguddannets løn og stiger, i takt med at du kommer gennem forløbet.

Sidens startløns-estimat på 42.390 kr. om måneden er regnet ud fra de 25-29-årige i faget. Fordi den gruppe også rummer nogle med et par års erfaring, starter en helt nyslået supporter ofte lidt lavere, især i den første stilling og uden certificeringer. Med erfaring, et svendebrev og de rette certificeringer rykker du op mod og forbi medianen på 48.590 kr.

IT-supportere sidder stort set alle steder, hvor der er computere. Interne it-afdelinger i private virksomheder, kommuner, regioner og staten er store aftagere, og dertil kommer de specialiserede it-drifts- og outsourcinghuse. Gennemsnitslønnen i gruppen er steget fra 40.634 kr. i 2013 til 50.476 kr. i 2024.

Karrieren begynder typisk i 1st-line-support og går via 2nd-line mod mere teknisk tunge roller som systemadministrator, it-driftstekniker eller netværkstekniker. Certificeringer er en hurtig vej opad. ITIL Foundation i it-service, CompTIA A+ i hardware og fejlfinding og Microsofts 365-certificeringer er blandt de mest udbredte og bruges ofte som dokumentation ved ansættelse og lønforhandling. Vil du længere, kan du bygge ovenpå med datatekniker- og it-teknologuddannelserne.

Sektoren rykker ved lønnen. En IT-supporter i det private tjener 51.021 kr. om måneden mod 47.705 kr. i det offentlige. Inden for det offentlige er der også forskel. I staten er gennemsnittet 49.033 kr., mens det i kommunerne er 43.698 kr. Det offentlige lægger til gengæld typisk mere i pension oveni, så tallene skal læses med det for øje.

Sammenlignet med de nærmeste fag ligger brugersupporten i den lave ende af it-området. En webtekniker ligger tæt på med 46.263 kr. om måneden, mens de mere driftstunge tekniker- og administratorroller ligger 8.000 til 10.000 kr. højere. Vil du se, hvad et lønniveau bliver til efter skat, kan du bruge lønberegneren.

Der er ikke én samlet overenskomst for IT-supportere. Hvem der forhandler for dig, afhænger af arbejdsplads og baggrund. HK it, medie & industri organiserer mange på funktionærvilkår, PROSA er forbundet for it-professionelle, og Dansk Metal dækker it-, data- og medieområdet. Tjek, hvem din arbejdsgiver har aftale med, før du forhandler.

Er du fastansat, så byg dit udspil på anciennitet, dokumenterede certificeringer og dit reelle ansvar, og få kvalifikations- og funktionstillæg skrevet ind. Har du vagt eller står for support døgnet rundt, så husk at prissætte gene- og rådighedstillæg, der kan udgøre en stor del af den samlede løn. Timingen tæller også. Tag snakken efter et veloverstået projekt, og vent ved jobskifte, til tilbuddet ligger på bordet.