Løn for lægesekretærarbejde

Lægesekretæren er den administrative rygrad i sundhedsvæsenet. Tallene her gælder DISCO-gruppe 3344, lægesekretærarbejde, altså det sundhedsadministrative kontorpersonale på hospitaler, i almen praksis og i speciallægepraksis. Sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og lægernes eget arbejde tælles ikke med. Medianen på 39.521 kr. om måneden dækker 7.124 lønmodtagere med meget forskellig anciennitet.

Faget står midt i et skifte. Den klassiske lægesekretæruddannelse er udfaset og afløst af erhvervsakademiuddannelsen sundhedsadministrativ koordinator, men titlen lægesekretær bruges stadig bredt i jobopslag og på afdelingerne. Begge grupper løser i praksis de samme opgaver, og lønnen følger de samme overenskomster.

En lægesekretær skriver journal og diktat, opretter og vedligeholder patientforløb, booker tider og koordinerer mellem læger, sygeplejersker og patienter. En stor del af hverdagen er kontakt med patienter i telefon og skranke, og på hospitalerne fylder registrering og kodning til afregningssystemer som DRG meget, fordi regionens økonomi afhænger af korrekt dokumentation.

Arbejdsstedet afgør profilen. På et hospital sidder du i et sekretariat med tunge it-systemer, komplekse forløb og højt tempo, ofte i en akutmodtagelse eller et ambulatorium. I almen praksis er rollen bredere. Her laver du patientvisitation og forbereder receptfornyelser, og i mange klinikker indgår praktiske opgaver som blodprøver og vaccinationer, afhængigt af din oplæring. Fælles er ansvaret for, at det administrative grundlag under patientbehandlingen er korrekt og lovligt.

Vejen ind i faget er lagt om. Frem til 2022 blev lægesekretærer uddannet gennem en toårig kontoruddannelse med speciale, en erhvervsuddannelse med elevløn og praktik på et hospital. Den er nu udfaset. I dag går vejen gennem erhvervsakademiuddannelsen sundhedsadministrativ koordinator, der varer 2½ år over fem semestre, giver 150 ECTS og er SU-berettiget. Uddannelsen bygger på fem kerneområder: administration og koordinering, jura, sundhed og sygdom, kommunikation samt teknologi og data, og den rummer 30 ugers praktik.

Adgangskravet er en gymnasial eksamen med engelsk C plus enten matematik C, erhvervsøkonomi C eller virksomhedsøkonomi C. En relevant erhvervsuddannelse som kontor eller social- og sundhedsassistent giver også adgang. Uddannelsen udbydes af alle seks professionshøjskoler, blandt andet i København, Næstved, Odense, Esbjerg, Aarhus og Aalborg. Se hvordan lønnen følger uddannelsesniveauet under løn efter uddannelse, og læs mere om studiet på UddannelsesGuiden.

Tallene øverst dækker hele faget, og de erfarne trækker medianen op. En helt nyuddannet starter lavere. Lønnen i det offentlige er bygget op om et basisløntrin, der stiger med anciennitet, plus lokale tillæg og pension, og HK Kommunal forhandler rammen med Danske Regioner. Startlønsestimatet i tabellen ovenfor på 34.478 kr. om måneden er beregnet på de 25 til 29-årige og ligger derfor over den rene dimittendløn, fordi gruppen også rummer nogle med et par års erfaring.

I almen praksis indplaceres du efter anciennitet på PLA-overenskomstens løntrin, hvor uddannede lægesekretærer ligger højere end ikke-uddannet klinikpersonale. Uanset sektor stiger lønnen mærkbart de første år, i takt med at du rykker op ad løntrinene.

Regionernes hospitaler er den store arbejdsgiver. Her sidder lægesekretærer i sengeafsnit, ambulatorier og akutsekretariater. Dernæst kommer almen praksis og speciallægepraksis, hvor sekretæren ofte er den primære administrative medarbejder, og en mindre del arbejder i kommuner og private klinikker. Jobbet er i høj grad et dagarbejde, men på hospitalernes akutområder kan der være aften- og weekendvagter.

Karrieren går typisk mod mere koordinering og ledelse. Du kan blive teamkoordinator eller ledende lægesekretær med ansvar for sekretariatets bemanding, arbejdsgange og økonomi, og ledende lægesekretærer aflønnes efter særlige lederrammer. En anden vej er specialisering i kodning og DRG-registrering eller videreuddannelse til sundhedsadministrativ koordinator, som løfter både opgaver og løn.

Sektoren rykker mindre ved lønnen her end i mange andre fag, fordi det meste er overenskomstdækket. En lægesekretær i regionerne har et gennemsnit på 40.312 kr. om måneden, mens hele det offentlige ligger på 40.317 kr. Det private ligger lidt højere, 42.682 kr., og dækker blandt andet almen praksis, speciallæger og private hospitaler.

Forskellen er mindre, end tallene antyder. Det offentlige lægger en solid arbejdsgiverpension oveni og har mere forudsigelig arbejdstid, mens en højere kontantløn i praksissektoren kan følges af en lavere pensionsprocent. Vil du regne et bruttobeløb om til udbetalt efter skat, kan du bruge lønberegneren.

Lægesekretærens median på 39.521 kr. ligger under de fleste andre sekretærfag. En ledelsessekretær tjener 48.599 kr. om måneden, og en juridisk sekretær 46.282 kr. Forskellen hænger sammen med, at de to typisk sidder i det private erhvervsliv med bredere administrative og ledelsesnære opgaver, mens lægesekretæren er bundet af de offentlige løntrin.

Til gengæld er lægesekretærens felt specialiseret. Den sundhedsfaglige terminologi, kendskabet til journalsystemer og registreringslogikken er svær at flytte direkte til andre brancher, men efterspørgslen i sundhedsvæsenet er stabil. Vil du stille to fag op mod hinanden, kan du sammenligne lønnen direkte.

Grundlønnen er givet af overenskomsten, så det, du forhandler, er de lokale tillæg oven på løntrinet. På hospitalerne er du dækket af HK's aftale med Danske Regioner, og din tillidsrepræsentant fra HK Kommunal forhandler ofte de lokale funktions- og kvalifikationstillæg for dig. Dokumentér særlige funktioner som superbruger i journalsystemet, DRG-ansvar eller oplæring af nye kolleger.

I almen praksis forhandler du selv med lægen inden for PLA-overenskomstens rammer, hvor anciennitet og uddannelse afgør løntrinet. Brug HK's lønstatistik som udgangspunkt, og husk at se på hele pakken. Pension og tillæg kan være mere værd end nogle hundrede kroner på grundlønnen.