Løn for musiklærer

Medianen for en musiklærer er 46.180 kr. om måneden. Tallene her dækker gruppen anden musik- og sangundervisning (DISCO 2354), altså de musikundervisere, der arbejder uden for den almindelige skoleundervisning. Det er først og fremmest lærere på de kommunale musik- og kulturskoler, undervisere på Musikalsk Grundkursus (MGK) og privatundervisere, og de er typisk uddannet på et musikkonservatorium. Musik som fag i folkeskolen tælles derimod med under folkeskolelærerne, ikke her.

Omkring 1.300 personer er i gruppen. Lønnen svinger mere med ansættelsessted, videreuddannelse og ulempetillæg end med selve titlen. En fastansat musikskolelærer på kommunal overenskomst ligger et andet sted end en privatunderviser, der selv fastsætter sin timepris.

En musiklærer lærer børn og voksne at spille et instrument eller synge. Kernen er eneundervisning eller små hold, hvor du bygger elevens tekniske og musikalske progression op lektion for lektion. Til det hører hørelære, teori, repertoire og sammenspil, og på musikskolen typisk også koncerter og sammenspilshold, hvor eleverne optræder. Du tilrettelægger forløbet efter den enkeltes niveau, fra den første begynder til den unge, der forbereder sig på en optagelsesprøve.

Hverdagen afhænger af stedet. På en kommunal musikskole underviser du frivillige elever i deres fritid, ofte om eftermiddagen og aftenen. I folkeskolen er musik et fag under Fælles Mål, hvor du har hele klasser og et bredere dannelsesformål. På MGK arbejder du med talentfulde unge på et niveau tæt på det professionelle. Arbejdsstedet betyder mere for din hverdag end ordet musiklærer i sig selv.

Den største aftager er de kommunale musik- og kulturskoler, hvor du underviser i et eller flere instrumenter eller i sang. Her ligger også MGK, det musikalske grundkursus, der forbereder talentfulde unge til konservatoriernes optagelsesprøver. En del musiklærere kombinerer musikskolen med privatundervisning eller med selv at spille, for stillingerne er ofte på deltid.

Uden for musikskolen findes musikundervisningen flere steder. I folkeskolen er musik et obligatorisk fag på de yngre klassetrin, varetaget af læreruddannede med undervisningsfaget musik. På gymnasiet og hf undervises der i musik på A-, B- og C-niveau af faglærere med en universitetsuddannelse i musikvidenskab og pædagogikum. Dertil kommer efterskoler og højskoler, hvor musik ofte fylder meget i hverdagen. Rollerne ligner hinanden fagligt, men hører under hver sin overenskomst.

Der er to hovedveje, og de fører til hver sin del af faget. Vil du undervise på en musikskole, går den klassiske vej gennem et musikkonservatorium. Her tager du en bachelor og en toårig kandidat i musikpædagogik og får titlen cand.musicae. Du kommer ind via en optagelsesprøve, hvor din musikalske kunnen bliver vurderet, og uddannelsen udbydes på Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus, Det Kgl. Danske Musikkonservatorium på Frederiksberg, Rytmisk Musikkonservatorium i København og Syddansk Musikkonservatorium i Esbjerg. Se adgangskrav og studiesteder på UddannelsesGuiden.

Vil du undervise i folkeskolen, går vejen i stedet gennem læreruddannelsen, en fireårig professionsbachelor med musik som undervisningsfag. Den kræver et gymnasialt gennemsnit på mindst 7,0 i kvote 1. Til gymnasiet skal du have musikvidenskab fra universitetet suppleret med pædagogikum. Uddannelsen er den faktor, der betyder mest for, hvor du lander lønmæssigt, og du kan se mønsteret på løn efter uddannelse.

Sidens startestimat for de 25-29-årige er 40.287 kr. om måneden, men en helt ny musikskolelærer starter typisk lavere. På den kommunale overenskomst mellem KL og Dansk Musikpædagogisk Forening indplaceres du efter et fast løntrin, som pr. april 2025 er løntrin 29 plus et tillæg på 1.500 kr. Oven i lønnen kommer et samlet pensionsbidrag på 16,75 %, som blev sat op ved overenskomsten OK24.

At både medianen og startestimatet ligger højere end grundlønnen for en nyansat, skyldes gruppens sammensætning. Anden musik- og sangundervisning rummer mange erfarne konservatorieuddannede, der trækker niveauet op. Din egen startløn afhænger desuden af, hvor stor en stillingsbrøk du får, og af tillæg for hold- og sammenspilsundervisning. Mange musiklærere begynder på deltid og bygger timetallet op over tid.

Sektoren rykker ved lønnen. I kommunerne, hvor musikskolerne hører hjemme, er gennemsnittet 45.734 kr. om måneden, og samlet lander det offentlige gennemsnit på 45.742 kr. I det private ligger det lavere på 43.704 kr. Det private dækker her blandt andet privatundervisning og musikskoler uden for kommunalt regi, hvor der ikke er en central overenskomst i ryggen.

Bag den kontante løn gemmer der sig forskelle, tallene ikke viser. Den kommunale musikskolelærer har et samlet pensionsbidrag på 16,75 % og ulempetillæg for aften- og weekendundervisning oven på grundlønnen, mens privatunderviseren selv står for pension og feriepenge. To musiklærere med samme titel kan derfor ende forskelligt alt efter ansættelsesform. Vil du regne en løn om til udbetalt efter skat, kan du bruge lønberegneren.

Grundlønnen er givet på forhånd af overenskomsten, så det, du kan påvirke, er tillæggene. Er du ansat på en kommunal musikskole, forhandles din løn gennem Dansk Musikpædagogisk Forening, mens arbejdsgiveren er kommunen via KL. Underviser du i folkeskolen, hører du under Danmarks Lærerforening. Grundtrinnet flytter du sjældent, men kvalifikations- og funktionstillæg er til forhandling lokalt.

Dine stærkeste kort er dokumenteret videreuddannelse og særlige funktioner. En kandidat oven på bacheloren, ansvar for MGK-hold, kor- eller orkesterledelse eller rollen som koordinator kan udløse tillæg. Tag din tillidsrepræsentant med, før du siger ja til en ny stilling, og se på hele pakken. En større stillingsbrøk og faste ulempetillæg kan samlet være mere værd end et par hundrede kroner ekstra på grundtrinnet.

Medianen på 46.180 kr. ligger midt blandt de beslægtede undervisningsfag. En underviser tjener 46.739 kr. om måneden, altså stort set det samme, mens specialpædagogisk arbejde ligger lavere på 43.405 kr. Forskellen er ikke selve undervisningen, men uddannelsesniveauet og den overenskomst, gruppen hører under.

Kigger du mod de fag, der kræver en lang videregående uddannelse, stiger tallene. En sproglærer ligger på 55.375 kr. om måneden. Spændet viser, at det i høj grad er uddannelsens længde og undervisningsniveauet, ikke faget i sig selv, der afgør, hvor du lander.