Løn for politiker

En politikers løn er ikke en løn i almindelig forstand. Den kaldes et vederlag, den er fastsat ved lov, og den kan hverken forhandles eller fravælges. Tallene øverst dækker DISCO-gruppe 1111, den øverste ledelse i de lovgivende myndigheder. Det er i praksis folketingsmedlemmer, ministre, borgmestre og regionsrådsformænd på fuldtid, og gruppen tæller kun omkring 150 personer i statistikken.

Menige byråds- og regionsrådsmedlemmer er som regel ikke med. De passer hvervet ved siden af et civilt arbejde og får et fast vederlag, ikke en fuldtidsløn, så de tæller ikke som beskæftigede politikere. Det er derfor medianen på 78.393 kr. om måneden ligger, hvor den gør. Den samler et almindeligt folketingsmedlem, en borgmester og en minister i ét tal, selvom deres vederlag er vidt forskellige.

En politiker er folkevalgt og repræsenterer vælgerne i en forsamling. I Folketinget vedtager de love, godkender statens budget og kontrollerer regeringen. I en kommunalbestyrelse eller et regionsråd fordeler de pengene til skoler, ældrepleje og sygehuse og sætter den lokale retning. Arbejdet er møder, forhandlinger, udvalgsarbejde, læsning af lovforslag og kontakt med vælgere og presse.

Niveauet afgør hverdagen. Et folketingsmedlem arbejder fuldtid på Christiansborg med et fagområde og en plads i nogle udvalg. En borgmester leder både kommunalbestyrelsen og den kommunale forvaltning og er reelt kommunens daglige chef. Et menigt byrådsmedlem har derimod politik som et fritidshverv oven i sit almindelige job. Fælles er, at ingen af dem har en fast ansættelseskontrakt. De er valgt for en periode ad gangen. Et folketingsvalg skal holdes mindst hvert fjerde år, mens kommunal- og regionsrådsvalg ligger fast hvert fjerde år i november.

Vederlaget følger hvervet, ikke personen. Et menigt folketingsmedlem fik et grundvederlag på 62.805 kr. om måneden i 2024, altså 753.660 kr. om året. En minister får godt 1,6 mio. kr. om året, og statsministeren godt 2 mio. kr. Oven i grundvederlaget kommer der for ministre både fri bil og pension.

På det lokale plan afhænger borgmesterens vederlag af kommunens indbyggertal. Det går fra omkring 885.000 kr. om året i de mindste kommuner til knap 1,44 mio. kr. i de største, og Københavns overborgmester ligger højest med cirka 1,6 mio. kr. Et menigt byrådsmedlem får til sammenligning et fast vederlag på omkring 112.000 kr. om året, fordi det er et deltidshverv. Danske medlemmer af Europa-Parlamentet får en EU-fastsat løn på cirka 75.000 kr. om måneden før EU-skat, hvoraf der udbetales omkring 58.500 kr. efter EU's egen skat. Ministrenes niveau placerer dem blandt Danmarks bedst betalte job.

Der er ingen overenskomst og ingen fagforening. Et folketingsmedlems vederlag står i folketingsvalgloven, ministrenes i lov om vederlag og pension til ministre, og de kommunale og regionale vederlag i en bekendtgørelse fra Indenrigsministeriet. Satserne reguleres én gang om året efter en reguleringsprocent, der er bundet til lønudviklingen på det offentlige arbejdsmarked.

Det betyder, at en politiker ikke kan gå til en lønsamtale. Vederlaget er ens for alle med samme hverv, uanset alder, anciennitet eller uddannelse. Grundvederlaget steg i 2025 til 66.753 kr. om måneden, og fordi Folketinget selv vedtager sådanne stigninger, bliver politikerlønnen jævnligt til offentlig debat. En vederlagskommission har tidligere anbefalet niveauet, men beslutningen ligger hos politikerne selv. De kommunale satser er ens over hele landet, så en borgmester i Vestjylland og en i Nordsjælland med samme indbyggertal får det samme vederlag. Menige medlemmer kan oven i deres faste vederlag få mødediæter for at deltage i visse råd og nævn.

Grundvederlaget er ikke hele pakken. Hvert folketingsmedlem får desuden et skattefrit omkostningstillæg, der i 2024 var 6.076 kr. om måneden og skal dække udgifter til det politiske arbejde. Medlemmer med langt til Christiansborg kan oven i det få skattefri boliggodtgørelse og et højere tillæg til dobbelt husførelse.

De skattefri ydelser gør, at et folketingsmedlems reelle rådighedsbeløb er højere, end grundvederlaget alene antyder. Ministre har derudover fri bil og bolig knyttet til embedet. Vil du se, hvad selve grundvederlaget på 62.805 kr. bliver til udbetalt efter skat, kan du regne på det i lønberegneren.

Der findes ingen nyuddannet politiker, for der er ingen uddannelse til jobbet. Et nyvalgt folketingsmedlem får det fulde grundvederlag fra den dag, mandatet træder i kraft, hvad enten vedkommende er 22 eller 62 år og uanset baggrund. Der er ingen indslusningsløn og ingen løntrin, man skal arbejde sig op ad.

Derfor siger sidens startløns-estimat på 68.390 kr. mindre her end for de fleste andre fag. Estimatet er en statistisk fremskrivning af de yngste i gruppen, men da vederlaget er det samme uanset alder, er der ikke den sædvanlige afstand mellem en nybegynder og en erfaren. Det, der flytter en politikers indkomst, er ikke anciennitet, men om man bliver udvalgsformand, borgmester eller minister.

En del af en toppolitikers indkomst kommer ved siden af selve vederlaget. Borgmestre og byrådsmedlemmer sidder ofte i bestyrelser for kommunale forsyningsselskaber, havne og fælleskommunale selskaber, og de poster udløser egne honorarer. Folketingsmedlemmer må også have bibeskæftigelse, så længe den bliver oplyst i Folketingets åbne register over hverv og økonomiske interesser.

I pressen kaldes det dobbeltløn, når en borgmester oven i sit vederlag henter store honorarer fra de bestyrelsesposter, der følger med borgmesterhvervet. Beløbene kan løbe op i hundredtusinder af kroner om året, og det har flere gange ført til krav om en stramning af reglerne. For den enkelte betyder det, at den reelle indkomst kan ligge et godt stykke over det officielle vederlag.

De fuldtidsbetalte politiske poster er der ikke mange af. Folketinget har 179 medlemmer, der er 98 borgmestre og 5 regionsrådsformænd, og Danmark har 15 pladser i Europa-Parlamentet. Den typiske vej går nedefra og op. Mange starter i en kommunalbestyrelse, kommer i Folketinget og bliver måske senere ordfører, udvalgsformand eller minister.

Når mandatet ophører, er der et sikkerhedsnet. Et folketingsmedlem får eftervederlag svarende til det halve af det antal måneder, man har siddet, dog mindst 6 og højst 24 måneder. Bagefter venter en pensionsordning optjent gennem årene på Christiansborg. Både borgmestre og ministre har deres egne pensions- og eftervederlagsordninger. Mange fortsætter i job som direktør, i en interesseorganisation eller som rådgiver, hvor den politiske erfaring er efterspurgt.

Sektortallene afspejler, hvem der ligger hvor. I staten, altså Folketinget og ministerierne, er gennemsnittet 116.184 kr. om måneden, løftet af ministrenes høje vederlag. Det samlede offentlige gennemsnit er 102.610 kr. Tallet for det private, 91.339 kr., dækker de topledere i organisationer og virksomheder, som den brede statistikgruppe også indeholder.

Kommuner og regioner står ikke med egne tal, fordi der er for få fuldtidsaflønnede politikere til, at Danmarks Statistik viser dem særskilt. Det er en lille og skæv gruppe på omkring 150 personer, så både gennemsnittet på 96.481 kr. og medianen på 78.393 kr. skal læses med det for øje.

Politikerne arbejder tæt sammen med toppen af embedsværket, og den sammenligning er værd at kende. En offentlig direktør, altså en departementschef eller kommunaldirektør, har en median på 111.644 kr. om måneden og tjener dermed mere stabilt end et almindeligt folketingsmedlem. En direktør i det private ligger på 99.114 kr.

Mange politikere kommer fra eller går videre til en organisationsdirektør-post i en fagforening, en brancheorganisation eller en tænketank, hvor medianen er 69.726 kr. Forskellen på de to verdener er tryghed. Embedsmanden og organisationsdirektøren har en fast kontrakt og en forudsigelig lønudvikling, mens politikeren er valgt på tid og kan være ude ved næste valg. Til gengæld følger der en indflydelse med posten, som ikke kan aflæses direkte på vederlaget.