Løn for reklamekonsulent

En reklamekonsulent i Danmark tjener en medianløn på 52.630 kr. om måneden (2024). Tallet dækker DISCO-gruppe 2431, arbejde inden for reklame og marketing, og bag det ligger 11.836 lønmodtagere med vidt forskellige job. Halvdelen tjener mellem 41.820 og 67.706 kr., og det brede spænd afslører, at titlen bruges om to ret forskellige roller.

Den ene er sælgeren, der sælger annonce- og reklameplads for et mediehus, ofte kaldt annoncekonsulent eller mediesælger. Den anden er den marketingfaglige rådgiver i et reklamebureau eller en marketingafdeling. Reklamekonsulent er ikke en beskyttet titel, og der findes hverken autorisation eller en fast uddannelse, så løn og opgaver følger branchen og ansvaret mere end selve titlen.

Arbejdet falder i to hovedspor. Som annoncekonsulent eller mediesælger sælger du annoncer, sponsorater og kampagnepakker for et mediehus eller et fagmedie. Du har din egen kundeportefølje, holder møder, skriver tilbud og rådgiver annoncørerne om, hvordan de rammer mediets læsere. Meget af hverdagen er opsøgende salg registreret i et CRM-system, og lønnen har ofte en fast del plus provision af det, du sælger.

Som marketingkonsulent eller kampagnekonsulent i et bureau eller en marketingafdeling arbejder du i stedet med kundens egen markedsføring. Du planlægger kampagner, styrer budgetter og deadlines, laver indhold til sociale medier og måler effekten bagefter. I et bureau er du typisk bindeleddet mellem kunden og husets kreative og digitale specialister, og her er lønnen som regel fast uden provision.

Salgssporet og marketingsporet trækker lønnen i hver sin retning. Mediesælgere og annoncekonsulenter aflønnes ofte med en grundløn plus provision eller bonus, så lønnen svinger med salgstallene og kan blive høj i et godt år. Til gengæld er den mere usikker end en fast månedsløn.

På marketingsiden ligger marketingkoordinatoren i midterfeltet med fast løn, mens en brand manager eller en erfaren kampagnekonsulent med ansvar for hele mærker typisk ligger højere. De digitale specialister inden for sociale medier, performance marketing og marketing automation er kommet stærkt til og betales efter, hvor målbar deres del af forretningen er. Titlen alene siger derfor lidt. Branche, ansvar og om der er provision på, betyder mere for tallet på lønsedlen.

Der er ingen fast vej ind, men den mest almindelige uddannelse er markedsføringsøkonom, en toårig erhvervsakademiuddannelse. Den veksler mellem undervisning og praktik og giver et bredt fundament i markedsanalyse, kampagner, salg og digital markedsføring. Adgangskravet er en gymnasial eksamen med Engelsk C og enten Matematik B eller Virksomhedsøkonomi B, og du kan læse den på 21 studiesteder, blandt andet Cphbusiness, UCN, Erhvervsakademi Dania og UCL. Se adgangskrav og studiesteder på UddannelsesGuiden.

Vil du videre, kan du bygge oven på med en professionsbachelor i international handel og markedsføring eller i digital konceptudvikling, eller tage en universitetsvej som HA eller en cand.merc. i marketing. En del mediesælgere har slet ingen marketinguddannelse, men baggrund i salg. Der er hverken autorisation eller beskyttet titel, så erfaring vejer ofte lige så tungt som papiret. Uddannelsen slår dog igennem på sigt, hvilket du kan se på løn efter uddannelse.

Sidens startskøn for de 25-29-årige ligger på 45.914 kr. om måneden, altså under medianen for hele gruppen. Det passer med, at nyansatte hverken har anciennitet eller den provision, der trækker de erfarne sælgere op.

Der findes ingen fast dimittendløn som i de akademiske fag, hvor Djøf og IDA udgiver vejledende satser, fordi reklamekonsulent ikke bygger på en bestemt kandidatgrad. Startlønnen sættes af branchen og af, om jobbet har provision. En helt nyuddannet markedsføringsøkonom starter typisk lavere end de 45.914 kr., fordi aldersgruppen 25-29 år også rummer folk med nogle års erfaring. I salgsjob kan provision til gengæld løfte lønnen hurtigt for den, der leverer.

De fleste reklamekonsulenter arbejder i det private, og der er tydelig forskel på sektorerne. I det private er gennemsnitslønnen 57.313 kr. om måneden, mod 52.638 kr. i den offentlige sektor og 52.381 kr. i staten. Forskellen skyldes især, at private salgs- og bureaujob oftere har bonus og provision oven i grundlønnen.

I det offentlige sidder reklame- og marketingfolk typisk i kommuners og regioners kommunikationsafdelinger eller i styrelser, hvor lønnen følger de faste overenskomster med løntrin og god pension frem for markedet. Vil du se, hvad forskellen betyder udbetalt, kan du regne efter i lønberegneren.

Medianen på 52.630 kr. ligger tæt på den beslægtede PR-konsulent, der tjener 52.859 kr. om måneden. De to fag deler både arbejdspladser og opgaver inden for kommunikation og markedsføring. Går du længere over mod det rene salg, stiger tallet. En salgsrepræsentant har en median på 69.077 kr., fordi de job oftere er bygget op om provision og faste salgsmål. Skift mellem marketing, mediesalg og klassisk B2B-salg er almindelige gennem en karriere.

Der er sjældent en overenskomst at læne sig op ad. På reklamebureauer og i private marketingafdelinger er de fleste funktionærer på individuel kontrakt, så du forhandler selv hele pakken. Business Danmark organiserer mange sælgere og marketingfolk, HK Privat dækker de kontoruddannede, og akademikere hører typisk under DM (tidligere Kommunikation og Sprog) eller Djøf. På arbejdsgiversiden er Kreativitet & Kommunikation bureauernes brancheforening.

Gå til samtalen med tal på dine resultater. For en mediesælger er det solgt annoncevolumen og fastholdte kunder, for en marketingkonsulent er det kampagnernes effekt og det ansvar, du har taget. Har jobbet provision, er det mindst lige så vigtigt at forhandle modellen og satserne som selve grundlønnen. Den bedste timing er efter et stærkt kvartal eller en veloverstået kampagne.