Løntal.dk

Folkeskolelærer vs Gymnasielærer: hvem tjener mest?

Skrevet af Lasse Lundqvist, økonom · Kilde: Danmarks Statistik

Tjener mest Gymnasielærer 56.520 kr. median / md
Folkeskolelærer 50.372 kr. median / md

En gymnasielærer tjener i median 6.148 kr. (12 %) mere om måneden end en folkeskolelærer.

En folkeskolelærer har en medianløn på 50.372 kr. om måneden (gennemsnit 49.850 kr.), og en gymnasielærer tjener 56.520 kr. i median (gennemsnit 56.128 kr.). Tallene er standardberegnet fuldtid, inkl. pension og tillæg, før skat.

En gymnasielærer tjener mest, og forskellen er ikke tilfældig. Medianlønnen ligger cirka 6.100 kr. højere om måneden, svarende til godt 12 procent, men det interessante er hvorfor. En gymnasielærer er akademiker med en femårig kandidatuddannelse og aflønnes efter den statslige akademikeroverenskomst, mens en folkeskolelærer er professionsbachelor på en kommunal læreroverenskomst. Det er den strukturelle forskel, tallene i tabellen ovenfor bunder i, og den forklarer hvorfor forspringet holder hele vejen fra startløn til slutløn.

Tal for tal

FolkeskolelærerGymnasielærer
Gennemsnit / md (inkl. pension) 49.850 kr. 56.128 kr.
Median / md 50.372 kr. 56.520 kr.
25 % tjener under (P25) 46.489 kr. 52.362 kr.
75 % tjener over (P75) 52.579 kr. 60.161 kr.
Timeløn ca. 311 kr. 350 kr.
Udvikling seneste år +5 % +6 %
Kønsgab (mænd over kvinder) -0,6 % 1,0 %

Lønudvikling 2013–2024

Folkeskolelærer Gymnasielærer
35k 48k 60k 20132024

Gennemsnitlig månedsløn pr. år. Før musen over grafen for at se begge tal. Kilde: Danmarks Statistik.

Løn efter sektor

SektorFolkeskolelærerGymnasielærer
Stat 48.341 kr. 55.986 kr.
Kommuner 50.290 kr. 59.403 kr.
Privat 48.699 kr. 58.232 kr.

Tom celle = for få i sektoren til at Danmarks Statistik offentliggør et tal.

Forskellen på lønnen

De midterste 50 % ligger mellem 46.489 kr. og 52.579 kr. om måneden for en folkeskolelærer, mens det for en gymnasielærer er mellem 52.362 kr. og 60.161 kr. Det bredeste lønspænd er hos en gymnasielærer, altså størst forskel mellem de lavest og højest lønnede i faget. Kønsforskellen fylder også forskelligt: mænd tjener i gennemsnit -0,6 % mere end kvinder som folkeskolelærer og 1,0 % mere som gymnasielærer. Ser man på udviklingen fra 2013 til 2024, er den gennemsnitlige løn steget 31 % for en folkeskolelærer og 25 % for en gymnasielærer.

Hvorfor en gymnasielærer tjener mere end en folkeskolelærer

Tre ting driver forskellen. For det første aflønnes gymnasielærere som akademikere. De er organiseret i Gymnasieskolernes Lærerforening under Akademikerne og følger en statslig overenskomst, hvor grundlønnen ligger højere end på folkeskolelærernes kommunale overenskomst, der forhandles mellem KL og Danmarks Lærerforening.

For det andet er uddannelsen længere. En kandidatgrad tager fem år mod professionsbachelorens fire, og det ses allerede i startlønnen. En gymnasielærer på 25 til 29 år tjener typisk omkring 49.308 kr. om måneden mod 43.945 kr. for en jævnaldrende folkeskolelærer. For det tredje slår forskellen igennem i hele lønspændet. Selv den lavest lønnede fjerdedel af gymnasielærerne, 52.362 kr., tjener stort set det samme som den bedst lønnede fjerdedel af folkeskolelærerne, 52.579 kr.

To forskellige veje ind i faget

Folkeskolelærer bliver du på en fireårig professionsbacheloruddannelse på en professionshøjskole. Du vælger typisk tre undervisningsfag, hvor det første og største vælges allerede inden studiestart, og studiet veksler mellem faglighed, pædagogik og fire praktikperioder ude på skolerne. Der er ingen autorisation, og kommunerne ansætter på baggrund af selve læreruddannelsen.

Gymnasielærer kræver en anden vej. Her tager du først en universitetsuddannelse, en treårig bachelor og en toårig kandidat i et gymnasiefag, hvor centralfaget ifølge Børne- og Undervisningsministeriet skal fylde mindst 120 ECTS. Den pædagogiske del, pædagogikum, kommer først efter du er ansat på et gymnasium. Kandidateksamen er altså adgangsbilletten, mens folkeskolelæreren nøjes med professionsbacheloren. Mønsteret går igen på tværs af fag, som du kan se under løn efter uddannelse.

Arbejdsdagen i de to fag

Begge underviser, men eleverne og fagdybden er forskellige. En folkeskolelærer har børn og unge fra cirka 6 til 16 år gennem 0. til 10. klasse, ofte som klasselærer med ansvar for trivsel, forældresamarbejde og inklusion ved siden af undervisningen i flere fag. En gymnasielærer underviser 16 til 19-årige på for eksempel stx eller hf i to eller tre fag på et højere niveau. Her fylder skriftligt rettearbejde, eksamensforberedelse og censur markant mere, mens klasselærerrollen og det tætte forældresamarbejde stort set forsvinder.

Karriere og lønudvikling

Begge fag er steget pænt siden 2013. Folkeskolelærernes gennemsnitsløn voksede fra 38.146 kr. til 49.850 kr., altså godt 30 procent, mens gymnasielærernes gik fra 44.968 kr. til 56.128 kr., knap 25 procent. Folkeskolelærerne har hentet en smule ind, men gymnasielærerne ligger stadig et solidt stykke foran.

Karrierevejene ligner delvist hinanden. Som folkeskolelærer kan du videreuddanne dig via en pædagogisk diplomuddannelse til vejleder, ressourceperson eller skoleleder. Som gymnasielærer går vejen mod studievejleder, ledelse og rektor, og kandidatgraden giver også adgang til et ph.d.-forløb, som folkeskolelæreruddannelsen ikke i sig selv gør.

Hvornår skal du vælge hvad

Vælg efter hvad du vil undervise i, ikke kun efter lønnen. Trækker det dig at arbejde bredt med børn, trivsel og forældre, og vil du hurtigere i gang, er folkeskolelæreren den kortere vej på fire år, og manglen på uddannede lærere giver høj jobtryghed. Vil du hellere fordybe dig i ét eller to fag på højt akademisk niveau og har lyst til fem år på universitetet plus pædagogikum, er gymnasielæreren både den fagligt tungere og den bedst betalte af de to. Er du allerede akademiker, kan du komme ind i folkeskolen via meritlæreruddannelsen. Vil du regne på din egen situation, kan du bruge lønberegneren eller sammenligne andre fag under sammenlign.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem tjener mest, en folkeskolelærer eller en gymnasielærer?

En gymnasielærer tjener mest, med en medianløn på 56.520 kr. om måneden mod 50.372 kr. for en folkeskolelærer — en forskel på 12 %.

Er tallene median eller gennemsnit?

Vi bruger medianen som hovedtal (Folkeskolelærer: 50.372 kr., Gymnasielærer: 56.520 kr.), fordi den er mindre påvirket af meget høje lønninger. Gennemsnittet er 49.850 kr. for folkeskolelærer og 56.128 kr. for gymnasielærer.

Hvor kommer tallene fra?

Tallene er egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks lønstrukturstatistik (tabel LONS20), referenceår 2024. Det er standardberegnet fuldtidsløn inkl. pension, før skat.

Kan en folkeskolelærer blive gymnasielærer?

Ikke direkte. Gymnasiet kræver som hovedregel en kandidateksamen i et gymnasiefag, og den giver læreruddannelsen ikke i sig selv. En folkeskolelærer skal derfor supplere med en universitetsuddannelse for at få faglig kompetence til gymnasiet. Den modsatte vej er lettere, for en akademiker kan komme ind i folkeskolen via meritlæreruddannelsen.

Hvor lang tid tager det at blive folkeskolelærer mod gymnasielærer?

Folkeskolelæreruddannelsen tager fire år som professionsbachelor på en professionshøjskole. Gymnasielærer tager typisk fem år på universitetet, en treårig bachelor og en toårig kandidat, og derefter følger pædagogikum, som gennemføres efter du er blevet ansat på et gymnasium.

Er der mangel på lærere?

I folkeskolen er der en velkendt mangel på uddannede lærere, og en del af undervisningen varetages af personer uden fuld læreruddannelse. Det giver god jobtryghed. På gymnasieområdet svinger billedet mere mellem fagene, med mangel i særligt de naturvidenskabelige fag og periodevis skarpere konkurrence om stillingerne i nogle humanistiske fag.

Beslægtede sammenligninger

Se de fulde tal for folkeskolelærer og gymnasielærer, eller sammenlign andre erhverv i vores sammenlign-værktøj.