Løntal.dk

Pædagog vs Folkeskolelærer: hvem tjener mest?

Skrevet af Lasse Lundqvist, økonom · Kilde: Danmarks Statistik

Tjener mest Folkeskolelærer 52.399 kr. median / md
Pædagog 44.174 kr. median / md

En folkeskolelærer tjener i median 8.225 kr. (19 pct.) mere om måneden end en pædagog.

En pædagog har en medianløn på 44.174 kr. om måneden (gennemsnit 42.895 kr.), og en folkeskolelærer tjener 52.399 kr. i median (gennemsnit 51.799 kr.). Tallene er standardberegnet fuldtid, inkl. pension og tillæg, før skat.

Folkeskolelæreren tjener mest af de to, og forskellen på godt 8.000 kr. om måneden er ikke tilfældig. Den skyldes først og fremmest en længere uddannelse og et formelt undervisningsansvar, som pædagogfaget ikke bærer på samme måde. De to grupper arbejder tit side om side i skolen og SFO'en, men bliver aflønnet efter hver sin logik. Herunder får du de reelle drivere bag lønforskellen, de to uddannelsesveje og en nøgtern hjælp til at vælge, hvis du står mellem fagene.

Tal for tal

PædagogFolkeskolelærer
Gennemsnit / md (inkl. pension) 42.895 kr. 51.799 kr.
Median / md 44.174 kr. 52.399 kr.
25 pct. tjener under (P25) 39.602 kr. 48.392 kr.
25 pct. tjener over (P75) 46.977 kr. 54.564 kr.
Timeløn ca. 268 kr. 323 kr.
Udvikling seneste år +5 pct. +4 pct.
Kønsgab (mænd over kvinder) 0,4 pct. -0,6 pct.

Lønudvikling 2013–2025

Pædagog Folkeskolelærer
30k 43k 55k 20132025

Gennemsnitlig månedsløn pr. år. Før musen over grafen for at se begge tal. Kilde: Danmarks Statistik.

Løn efter sektor

SektorPædagogFolkeskolelærer
Stat 47.355 kr. 49.899 kr.
Regioner 51.515 kr. —
Kommuner 42.543 kr. 52.369 kr.
Privat 44.216 kr. 50.335 kr.

Tom celle = for få i sektoren til at Danmarks Statistik offentliggør et tal.

Forskellen på lønnen

De midterste 50 pct. ligger mellem 39.602 kr. og 46.977 kr. om måneden for en pædagog, mens det for en folkeskolelærer er mellem 48.392 kr. og 54.564 kr. Det bredeste lønspænd er hos en pædagog, altså størst forskel mellem de lavest og højest lønnede i faget. Kønsforskellen fylder også forskelligt: mænd tjener i gennemsnit 0,4 pct. mere end kvinder som pædagog og -0,6 pct. mere som folkeskolelærer. Ser man på udviklingen fra 2013 til 2025, er den gennemsnitlige løn steget 33 pct. for en pædagog og 36 pct. for en folkeskolelærer.

Derfor tjener en folkeskolelærer mere

Tre ting driver forskellen. Først uddannelsen. Læreruddannelsen er et halvt år længere end pædagoguddannelsen, og længere normeret uddannelse slår typisk igennem på lønnen. Dernæst undervisningsansvaret. En folkeskolelærer har det formelle ansvar for elevernes faglige progression og skal have undervisningskompetence i sine fag, og det ansvar honoreres. Endelig aflønningsstrukturen. Folkeskolelærere er næsten udelukkende kommunalt ansatte, hvor medianen er 52.369 kr. om måneden, mens pædagoger fordeler sig bredere over dagtilbud, SFO og socialområdet.

Timelønnen følger samme mønster med 327 kr. for en lærer mod 276 kr. for en pædagog. Allerede som nyuddannet i 25-29-årsalderen tjener læreren omkring 45.388 kr. om måneden mod pædagogens 38.264 kr.

To veje ind i fagene

Begge uddannelser er professionsbacheloruddannelser på en professionshøjskole, men de er bygget forskelligt. Pædagoguddannelsen tager 3½ år og fylder 210 ECTS-point, hvoraf cirka 1 år og 2 måneder er praktik fordelt på fire perioder. Du kommer ud som professionsbachelor som pædagog. Læreruddannelsen tager 4 år og fylder 240 ECTS-point, og du skal normalt opnå undervisningskompetence i tre undervisningsfag. Hvilke fag du kan vælge, afhænger af, hvilke gymnasiale fag og niveauer du har med.

En vigtig forskel er, at pædagog ikke er en beskyttet titel, mens folkeskoleloven regulerer, hvem der må stå for undervisningen i skolen. Vil du se, hvordan de to uddannelser placerer sig lønmæssigt i det store billede, kan du bruge vores oversigt over løn efter uddannelse.

Arbejdsdagen og hvor fagene mødes

En pædagog arbejder helhedsorienteret med børns hverdag. Leg, relationer, omsorg og sociale fællesskaber i vuggestue, børnehave, SFO eller på specialområdet. En folkeskolelærer har undervisningen som kerneopgave med forberedelse, gennemførelse og evaluering og ofte en klasselærerrolle oveni.

De to fag mødes tydeligst i indskolingen og i SFO'en, hvor pædagoger og lærere samarbejder om de samme børn, og i den understøttende undervisning. Skillelinjen er, at læreren styrer den faglige progression i skolefagene, mens pædagogen har tyngden i trivsel, dannelse og det sociale. Derfor fylder tværfagligt samarbejde mellem de to grupper meget i den danske skole.

Karriere og lønudvikling

Begge fag er steget pænt over det seneste årti, men læreren har trukket fra. Gennemsnitslønnen for pædagoger er gået fra 32.140 kr. i 2013 til 42.895 kr. i 2025, en stigning på cirka 33 procent. For folkeskolelærere er den gået fra 38.146 kr. til 51.799 kr., cirka 36 procent. Læreren er både startet højere og steget mest.

Karrierevejene ligner hinanden. Begge kan tage en pædagogisk diplomuddannelse og gå ledelsesvejen. En pædagog kan blive leder af en daginstitution eller specialisere sig i specialpædagogik, mens en lærer kan blive læsevejleder, faglig vejleder eller skoleleder. Specialisering og ledelse er de tydeligste veje til et højere lønniveau i begge fag.

Hvornår skal du vælge hvad?

Vælg efter mere end lønnen. Trækker økonomien mest, står folkeskolelæreren stærkest, men det koster et ekstra års uddannelse og en hverdag med markant forberedelse og undervisningsansvar. Vil du hellere arbejde bredt med børns trivsel, leg og udvikling, og gerne med de mindste, er pædagogfaget den kortere vej ind. Begge fag har lav ledighed, og der er mangel på uddannede både blandt pædagoger og lærere, så jobsikkerheden er høj uanset valg.

Er du mest til én aldersgruppe og faglig undervisning, peger det mod læreren. Vil du have bredden fra vuggestue til specialtilbud, peger det mod pædagogen. Prøv din egen forventede løn i lønberegneren, eller stil andre fag op mod hinanden på vores sammenligningsside, før du beslutter dig.

Ofte stillede spørgsmål

Hvem tjener mest, en pædagog eller en folkeskolelærer?

En folkeskolelærer tjener mest, med en medianløn på 52.399 kr. om måneden mod 44.174 kr. for en pædagog — en forskel på 19 pct.

Er tallene median eller gennemsnit?

Vi bruger medianen som hovedtal (Pædagog: 44.174 kr., Folkeskolelærer: 52.399 kr.), fordi den er mindre påvirket af meget høje lønninger. Gennemsnittet er 42.895 kr. for pædagog og 51.799 kr. for folkeskolelærer.

Hvor kommer tallene fra?

Tallene er egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks lønstrukturstatistik (tabel LONS20), referenceår 2025. Det er standardberegnet fuldtidsløn inkl. pension, før skat.

Kan man skifte fra pædagog til folkeskolelærer?

Ja. Der findes en meritlæreruddannelse, der bygger oven på din pædagoguddannelse og relevante erfaring, så du ikke skal tage hele læreruddannelsen forfra. Det er den mest søgte vej mellem de to fag, og den går næsten altid fra pædagog mod lærer og ikke omvendt.

Må en pædagog undervise i folkeskolen?

Ja, men i begrænset omfang. En pædagog kan varetage undervisning i børnehaveklassen og på 1.-3. klassetrin samt i den understøttende undervisning. Den almindelige fagundervisning højere op i skolen kræver derimod en læreruddannelse, fordi folkeskoleloven stiller krav om undervisningskompetence.

Er der mangel på pædagoger og folkeskolelærere?

Ja, på begge områder. Fagforeningerne BUPL og Danmarks Lærerforening peger begge på mangel på uddannede. Det giver høj jobsikkerhed, men betyder også, at en del stillinger besættes af ikke-uddannede. Valget mellem fagene handler derfor mere om indhold end om jobmuligheder.

Beslægtede sammenligninger

Se de fulde tal for pædagog og folkeskolelærer, eller sammenlign andre erhverv i vores sammenlign-værktøj.