Revisor vs Økonom: hvem tjener mest?

En revisor tjener typisk lidt mere end en økonom, men forskellen sidder ét bestemt sted. Blandt den lavest lønnede fjerdedel er fagene næsten ens, 50.340 kr. om måneden for revisorer og 50.257 kr. for økonomer. Afstanden vokser opad: den bedst lønnede fjerdedel af revisorerne når 78.865 kr., mens økonomerne topper ved 66.489 kr. Det er toppen, der trækker revisorernes median op. Forklaringen er ikke højere betaling for samme arbejde, men en klarere vej mod de dyre stillinger, som en større del af økonomerne ikke har adgang til.

To ting driver forskellen. Den første er sektor. I det private tjener fagene stort set det samme, 66.470 kr. om måneden for revisorer og 66.115 kr. for økonomer, men revisorernes samlede median på 62.739 kr. ligger tæt på privatlønnen, mens økonomernes median på 58.113 kr. ligger nærmere de offentlige niveauer. En større del af økonomerne sidder i stat, region og kommune, hvor en økonom eksempelvis tjener 55.454 kr. i kommunerne.

Den anden er autorisation og ansvar. Kun en godkendt revisor må skrive under på et lovpligtigt regnskab, og de statsautoriserede fungerer som offentlighedens tillidsrepræsentant med personligt ansvar. Det ansvar og partnervejen i revisionshusene løfter den øverste fjerdedel til 78.865 kr. En økonom har ikke en tilsvarende autoriseret titel med samme lønloft.

Vejen til revisor er lang og reguleret. Den klassiske rute går fra en treårig bachelor i erhvervsøkonomi (HA) til revisorkandidaten cand.merc.aud på to år og derefter mindst tre års praktik i en revisionsvirksomhed. Så skal du bestå en revisoreksamen med skriftlig og mundtlig prøve, før Erhvervsstyrelsen godkender dig som statsautoriseret revisor, i alt typisk otte år efter gymnasiet. Ved siden af et job findes deltidssporet HD i regnskab og økonomistyring. Kilderne er ug.dk og FSR danske revisorer.

Økonomvejen er kortere og uden autorisation: en treårig bachelor og en toårig kandidat som cand.polit, cand.oecon eller cand.merc, cirka fem år, på blandt andet KU, Aarhus Universitet, SDU, Aalborg Universitet og CBS. Se løn efter uddannelse for de enkelte niveauer.

En revisor kontrollerer og attesterer: revision af årsregnskaber, revisionspåtegning, skatterådgivning og erklæringsopgaver. Arbejdet er klientvendt og styret af deadlines, og årets første måneder er en fast spidsbelastning, når regnskaberne aflægges. En økonom analyserer og forudsiger i stedet, fra makroprognoser og finansiel analyse til policy-arbejde, typisk i ministerier, Nationalbanken, banker eller konsulenthuse. Fagene mødes omkring tal og regnskab, men attestationen med retligt ansvar er revisorens alene.

Lønnen har flyttet sig forskelligt. I 2013 var gennemsnittet 51.972 kr. for revisorer og 50.476 kr. for økonomer. I 2024 var det 66.085 kr. mod 59.734 kr., så et lille forspring blev til godt seks tusind kroner. Tidligt tæller forskellen mindre: en revisor på 25 til 29 år tjener skønsmæssigt 54.734 kr. mod økonomens 50.698 kr. Det er partnervejen i revisionshusene, der for alvor åbner afstanden senere. Du kan regne efter i lønberegneren.

Vælg revisor, hvis du vil have en reguleret karriere med et højt loft og kan leve med den lange autorisationsvej og spidsbelastningen i årets start. Jobmarkedet er stærkt: FSR danske revisorer dokumenterer mangel på revisorer, så beskæftigelsen er sikker. Vær dog opmærksom på, at lønspændet er bredere, og at kønsforskellen i faget er 11,4 procent mod 6,4 procent hos økonomerne.

Vælg økonom, hvis du vil hurtigere ud uden autorisation og vil have bredden. Interesserer du dig mere for makroøkonomi og analyse end for regnskab og attestation, passer økonomvejen bedre, og du kan lande alt fra en centralbank til et konsulenthus. Du kan sammenligne andre fag for at se, hvor de placerer sig.