Løn for sekretær

Sekretær er en bred jobtitel, og tallene på denne side dækker Danmarks Statistiks gruppe for almindeligt sekretærarbejde (DISCO 4120). Det er 5.387 lønmodtagere, og medianen er 45.503 kr. om måneden inklusive pension og tillæg. Gruppen samler de generelle sekretærer, der understøtter ledere, teams og projekter med koordination, korrespondance og mødeforberedelse.

Specialsekretærerne tæller ikke med her. Lægesekretærer og advokatsekretærer har deres egne statistikgrupper, og de holdes ude af tallet. Til gengæld rummer gruppen alt fra den nyudlærte kontorelev til den erfarne direktionssekretær, og det trækker lønspændet bredt ud. En fjerdedel tjener under 38.944 kr., mens den bedst lønnede fjerdedel ligger over 53.323 kr.

En sekretær holder styr på informationsstrømmen omkring en leder, en afdeling eller et projekt. Kerneopgaverne er kalenderstyring, mødeforberedelse, korrespondance, referater og koordinering, og i praksis er sekretæren ofte den, der ved, hvad der haster, hvem der skal med til mødet, og hvor beslutningerne blev truffet. Meget af arbejdet er blevet digitalt og foregår i Outlook, Teams, økonomisystemer og elektronisk sags- og dokumenthåndtering.

Sekretæren fungerer også som filter og bindeled. Henvendelser fra kunder, borgere og samarbejdspartnere lander tit først hos sekretæren, der enten løser dem selv eller sender dem videre til rette person. Jo tættere du sidder på ledelsen, desto mere handler jobbet om at prioritere chefens tid og formulere beskeder på husets vegne. Det stiller krav til diskretion, sprog og overblik.

Titlerne bruges i flæng, og der er ingen skarp faglig grænse mellem dem. Forskellen ligger i tyngden af opgaverne. En kontorassistent og en kontormedarbejder løser bredt administrativt arbejde som registrering, sagsbehandling og fakturering, mens sekretæren typisk sidder tættere på ledelsen med koordination, mødeforberedelse og repræsentation. I mange små virksomheder er det samme person, der gør begge dele.

Forskellen ses også i statistikken. Sekretærens median på 45.503 kr. ligger over kontormedarbejderens 43.230 kr. og kontorassistentens 40.971 kr. om måneden. Det chef-nære og koordinerende ansvar trækker lønnen op, selv om uddannelsen og overenskomsten ofte er den samme. En bogholder ligger til sammenligning på 44.320 kr., fordi regnskabsansvaret vejer tungt.

Ordet dækker flere roller med vidt forskelligt ansvar. Direktionssekretæren og chefsekretæren arbejder tæt på topledelsen med kalenderstyring, forberedelse af direktions- og bestyrelsesmøder og korrespondance på ledelsens vegne, og de ligger typisk højest på lønnen. Projektsekretæren koordinerer møder, materiale og opfølgning i projektorganisationer, mens salgssekretæren understøtter sælgerne med tilbud, ordrer og kunderegistrering i CRM-systemet.

Nogle sekretærtitler er egne fag med egne uddannelser og egne lønstatistikker. Lægesekretæren, i dag ofte uddannet som sundhedsadministrativ koordinator, arbejder med patientjournaler og booking i sundhedsvæsenet. Advokatsekretær er et speciale på kontoruddannelsen rettet mod juridisk sagsbehandling. Begge er holdt ude af tallene her, som dækker det almindelige sekretærarbejde.

Der findes ingen selvstændig sekretæruddannelse. Vejen går gennem kontoruddannelsen, en erhvervsuddannelse, der typisk tages med EUX og samlet varer omkring fire år med grundforløb, et studieår og et toårigt hovedforløb som elev i en virksomhed. Uddannelsen har seks specialer, og administration og offentlig administration er de oplagte til sekretærarbejde. Adgangskravet er folkeskolens afgangseksamen med mindst 2,0 i gennemsnit i dansk og matematik, og uddannelsen udbydes på handelsskoler over hele landet, fx Niels Brock i København, Aarhus Business College og Aalborg Handelsskole. Du kan se specialer og adgangskrav på UddannelsesGuiden.

Er du over 25 år, kan du tage uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne (euv), hvor tidligere uddannelse og relevant erfaring kan afkorte forløbet. Mange sekretærer er dog kommet ind i faget uden en kontoruddannelse, fordi arbejdsgiverne ofte vægter erfaring, sprog og systemkendskab højere end selve eksamensbeviset. Titlen er ikke beskyttet, så det er opgaverne og ansvaret, ikke ordet på visitkortet, der afgør lønnen.

Tallene øverst dækker hele faget, også de erfarne, så en nyudlært starter under medianen. Under uddannelsen får du elevløn efter overenskomsten, og er du fyldt 25 år, kan du få voksenelevløn, der ligger markant højere end de almindelige elevsatser. Det gør voksenvejen realistisk, hvis du skifter spor midt i arbejdslivet.

Som færdiguddannede lander de fleste i den nederste fjerdedel, altså omkring eller under 38.944 kr. om måneden. Startlønsestimatet i tabellen ovenfor på 39.697 kr. er beregnet ud fra de 25-29-årige og ligger typisk lidt over en ren dimittendløn, fordi den gruppe også rummer folk med et par års erfaring. Overenskomsterne på kontorområdet bygger på minimalløn, hvor den reelle løn aftales lokalt, så der er noget at forhandle om allerede ved første ansættelse. HK's lønstatistik er det naturlige pejlemærke, når du skal vurdere et konkret tilbud. Se, hvordan uddannelse løfter lønnen, på løn efter uddannelse.

Sektoren betyder usædvanligt meget for sekretærer. I det private er gennemsnittet 49.274 kr. om måneden, mod 40.661 kr. i det offentlige. Forskellen på godt 8.600 kr. er stor, og den skyldes især, at private sekretærer ofte understøtter salg og ledelse direkte, mens de offentlige sidder på faste løntrin. I staten er gennemsnittet 41.300 kr. og i regionerne 36.381 kr.

Forskellen skal dog læses med vilkårene ved siden af. Offentlige stillinger har typisk højere pensionsprocent, mere forudsigelig arbejdstid og centralt aftalte tillæg oven på grundlønnen, og anciennitet løfter lønnen næsten af sig selv. I det private skal du i højere grad selv hente stigningerne hjem. Vil du se, hvad et beløb betyder efter skat, kan du regne det igennem i lønberegneren.

Din løn er sjældent fastsat centralt. På det private kontorområde forhandler HK Privat overenskomsterne med Dansk Erhverv og DI, og de sætter kun en minimalløn. Dit reelle niveau aftales ved den årlige lønsamtale. Arbejder du et sted uden overenskomst, sikrer funktionærloven dine basisvilkår, men Danmark har ingen lovbestemt mindsteløn, og så står og falder lønnen med forhandlingen.

I kommuner og regioner forhandler HK Kommunal med KL og Danske Regioner, og i staten sker det med Medarbejder- og Kompetencestyrelsen. Her forhandler din tillidsrepræsentant ofte de lokale kvalifikations- og funktionstillæg for dig. I begge sektorer står du stærkest med konkrete argumenter: nyt ansvar, systemansvar, sprog eller opgaver tæt på ledelsen. Tag snakken, når du lige har overtaget noget nyt, og forhandl hele pakken med pension, tillæg og fleksibilitet, ikke kun grundlønnen.