Løn for skrædder

En skrædder tjener typisk 38.239 kr. om måneden. Tallet dækker DISCO-gruppe 7531, skrædderarbejde og beslægtet arbejde, altså de faglærte, der tager mål, konstruerer mønstre og syr og tilpasser tøj i hånden og på maskine. Det er en lille faggruppe. Statistikken bygger på blot 132 indberettede lønmodtagere, så tallene svinger mere fra år til år end for de store fag.

Gruppen rummer både klassiske herre- og dameskræddere, teater- og kostumeskræddere og systuernes tilpasningsfolk. Mange er ansat i små værksteder, på teatre eller i mode- og tekstilbranchen, mens en del driver egen forretning. De selvstændige fanges kun delvist i lønstatistikken, fordi de tager en indtjening ud af virksomheden i stedet for en fast månedsløn.

En skrædder fremstiller og tilpasser tøj efter den enkelte kundes mål. Arbejdet begynder med måltagning og rådgivning om snit, stof og pasform, og derfra konstruerer skrædderen et mønster, skærer stoffet til og syr delene sammen. En stor del af finishen laves i hånden, for det er håndsyningen, der giver den pasform, som skiller skræddersyet tøj fra konfektion.

Hverdagen er sjældent kun nye jakkesæt og kjoler. Tilpasning og reparation fylder meget. Det er oplægning, ind- og udsyning, nye lynlåse og for, og ændring af konfektionstøj, så det sidder rigtigt. Den slags opgaver er ofte den faste indtægt i en skrædderforretning eller på en systue, mens de mere krævende bestillinger som brudekjoler og selskabstøj kommer oven i.

Skrædder er en bred titel, og folk specialiserer sig efter kunder og materialer. Herreskrædderen arbejder med den klassiske herregarderobe: jakkesæt, smoking, frakker og habitbukser, hvor indlæg, kanvas og finpasning af skulder og bryst er kernen. Dameskrædderen laver kjoler, nederdele og jakker, hvor snit, draperinger og pasform varierer mere fra opgave til opgave.

Ved siden af de to klassiske retninger står teater- og kostumeskrædderen, der syr til scene, film og tv og skal kunne rekonstruere historiske snit og lave tøj, der holder til hård brug. De sidder typisk i et systueteam på et teater som Det Kongelige Teater eller Odense Teater sammen med kostumier og påklædere. Modelsyeren er den industrielle udgave, der syr designernes prototyper i mode- og tekstilbranchen, mens tilpasningsskrædderen har fast base i en systue eller et renseri.

Der findes ikke en selvstændig erhvervsuddannelse, der hedder skrædder. Vejen ind i faget går gennem erhvervsuddannelsen til beklædningshåndværker, hvor du lærer at tage mål, konstruere mønstre, tilskære og sy. Uddannelsen er trindelt med et grundforløb i to dele på en erhvervsskole og et hovedforløb, hvor du er i lære i en virksomhed og veksler mellem skole og praktik. Samlet tager den mellem to et halvt og knap fire år og slutter med en afsluttende prøve, der giver titlen beklædningshåndværker.

Adgangskravet til grundforløbet er en bestået 9. eller 10. klasse med mindst 2,0 i både dansk og matematik. Hele uddannelsen udbydes få steder. Du kan tage den på EUC Syd i Sønderborg og på VIA University College i Herning og Aarhus. Er du over 25 år, kan du tage den som voksen med mere praktik og et kortere skoleforløb. Du kan læse mere om adgangskrav og skoler på den officielle UddannelsesGuide.

Skræddere aflønnes efter overenskomst, ikke efter en akademisk dimittendløn. Under læretiden får du elevløn efter overenskomsten, og når du er udlært, træder normallønnen i kraft. Overenskomsten mellem Dansk Mode & Textil og 3F sætter normallønnen inklusive branchetillæg til 163,90 kr. i timen pr. 1. marts 2026. Det svarer til omkring 26.300 kr. om måneden for en normal 37-timers uge, før tillæg og pension.

Sidens startløns-estimat på 33.360 kr. for de 25-29-årige ligger højere end den nyudlærte normalløn. Det skyldes dels, at aldersgruppen også rummer skræddere med nogle års erfaring, dels at statistikkens lønbegreb regner pension og tillæg med, mens de 163,90 kr. er den bare grundløn. Driver du egen forretning, er der ingen fast månedsløn, og så afhænger indtjeningen af dine priser og af, hvor meget tilpasnings- og bestillingsarbejde der er.

Skræddere sidder i skrædderforretninger, i tilpasningssystuer knyttet til butikker og renserier, på teatrene og i mode- og tekstilvirksomheder. En del arbejder freelance, og de faste stillinger er lettest at finde i Jylland, hvor størstedelen af tekstilindustrien ligger. Forskellen på sektorerne er lille. I det private tjener skræddere 37.507 kr. om måneden, i det offentlige 39.016 kr., hvor de offentlige job typisk er kostumeafdelinger på teatre og institutioner.

Karrieren går fra svend til mestersvend og videre mod egen forretning eller mesterrollen i et værksted. På teatrene kan du arbejde dig op i kostumeteamet, og i industrien mod modelsyer eller produktionsansvarlig. Skrædder er ikke en beskyttet titel, og faget kræver ingen autorisation. Det er svendebrevet som beklædningshåndværker og din portefølje af opgaver, der afgør, hvad du kan tage for arbejdet.

Sammenlignet med beslægtede håndværksfag ligger skrædderen i midten. En systue-operatør tjener 35.617 kr. om måneden og en skomager 37.011 kr., begge lidt under skrædderens 38.239 kr. Se hele billedet på løn efter uddannelse.

Lønnen på skrædderområdet er overenskomstbestemt for de ansatte. Bag den står 3F og Dansk Mode & Textil, og for de klassiske skrædderværksteder har Skrædderlauget en overenskomst med 3F, der følger de samme satser. Overenskomsten fastsætter normallønnen, mens alt derover aftales lokalt. Der er tillæg for forskudt arbejdstid, altså arbejde sent om aftenen og tidligt om morgenen, og de tæller hurtigt op, hvis dine vagter ligger skævt.

Byg dit udspil på dit speciale og dit ansvar. Der er forskel på en, der primært lægger op og skifter lynlåse, og en, der syr jakkesæt og kostumer fra bunden. Har du en niche som herreskrædderi eller teaterarbejde, er den værd at prissætte. Driver du egen forretning, forhandler du ikke løn, men priser, og der er det markedet og ikke overenskomsten, der sætter niveauet. Vil du se, hvad en løn bliver efter skat, kan du bruge lønberegneren.