Løn for sundhedsmedarbejder
Udgivet 3. juli 2026. Sidst opdateret 10. august 2026.
En sundhedsmedarbejder (DISCO-08 2269) i Danmark har i 2024 en standardberegnet medianløn på 44.761 kr. om måneden, typisk mellem 40.772 kr. og 48.219 kr. (25.–75. percentil). Gennemsnittet er 45.283 kr. Beløbet er inkl. pension og tillæg, før skat.
En sundhedsmedarbejder tjener 44.761 kr. om måneden i median. Tallet dækker DISCO-gruppe 2269, som Danmarks Statistik kalder andet sundhedsarbejde på højeste niveau, ikke klassificeret andetsteds, og bygger på 8.159 lønmodtagere i 2024. Det er en statistisk restkategori for akademiske sundhedsprofessioner, der ikke har fået deres egen kode.
Gruppen rummer to ting. Den ene er kiropraktorer, som har deres egen underkode i statistikken. Den anden og langt største er akademiske sundhedsmedarbejdere uden en fast titel, for eksempel sundhedsfaglige konsulenter og kandidater i folkesundhedsvidenskab. De klassiske sundhedsfag ligger derimod hver for sig. En fysioterapeut, farmaceut, tandlæge, diætist, audiolog og optiker har alle deres egen gruppe og tæller ikke med her.
Lønspænd: 25 % tjener under 40.772 kr., 25 % tjener over 48.219 kr. Baseret på 8.159 fuldtidsbeskæftigede (2024). Kilde: Danmarks Statistik.
Hvad er en sundhedsmedarbejder?
Sundhedsmedarbejder er hverken en beskyttet titel eller en bestemt uddannelse. I daglig tale bruges ordet bredt om alle, der arbejder i sundhedsvæsenet, fra social- og sundhedsassistenter til læger og sygeplejersker. På denne side betyder det noget snævrere, for tallet kommer fra en bestemt statistisk gruppe. Det er de akademisk uddannede sundhedsprofessioner, som Danmarks Statistik ikke har givet en selvstændig kode.
Fælles for dem er en videregående sundhedsuddannelse og et arbejde, der bygger på sundhedsfaglig viden. Nogle er klinikere som kiropraktoren, der undersøger og behandler smerter i led og muskler, især i ryg og nakke. Andre arbejder med forebyggelse, sundhedsplanlægning, kvalitet og analyse i en region, en kommune eller en styrelse. Titlen siger mindre om hverdagen end det konkrete job, og derfor samler lønnen her folk med ret forskellige arbejdsdage.
Sådan fordeler lønnen sig
Kurven viser, hvordan lønnen fordeler sig. Halvdelen tjener mindre end medianen, halvdelen mere. De midterste 50 % ligger mellem den nedre (P25) og øvre kvartil (P75). Kilde: Danmarks Statistik.
Din løn vs. markedet
Indtast din månedsløn og se din placering i faget, og hvad det svarer til udbetalt efter skat.
Vejledende estimater. Percentilen sammenligner med Danmarks Statistiks fordeling (inkl. pension). Nettoløn: AM-bidrag 8 %, personfradrag og ca. 37 % trækprocent (2026), mellemskat over ~58.000 kr./md. Alders-tallet skalerer fagets median med den generelle aldersprofil (DST har ikke løn pr. erhverv pr. alder).
Vil du have et præcist tal for netop din kommune? Brug lønberegneren efter skat.
Timeløn for sundhedsmedarbejder
Standardberegnet timefortjeneste. Månedsløn omregnes til timeløn ved at dividere med 160,33 (fuldtid, 37 timer/uge).
Sådan omregner du: månedsløn = timeløn × 160,33. Timeløn = månedsløn ÷ 160,33. Inkl. pension og tillæg, før skat. Genetillæg (aften, nat, weekend) kan løfte den reelle timeløn. Prøv timeløn-beregneren.
Startløn for nyuddannet sundhedsmedarbejder
Estimeret startløn ud fra lønniveauet for de yngste på arbejdsmarkedet. Læs forbeholdet under tallene.
Startløn er estimeret som lønniveauet for aldersgruppen 25–29 år (ca. 87 % af fagets median), ikke en overenskomst- eller mindsteløn. Den generelle alderskurve anvendes på faget, så meget lange uddannelser kan afvige. Fagforeninger som IDA og Djøf udgiver vejledende dimittendløn. Kilde: Danmarks Statistik (LONS20 × LONS50).
Karriereniveauer
Hvad kan du forvente at tjene som sundhedsmedarbejder?
Estimeret ud fra lønspændet (nedre kvartil, median, øvre kvartil) fra Danmarks Statistik.
Hvad består lønnen af
| Komponent | Kr./md | Andel |
|---|---|---|
| Basisløn | 37.663 kr. | 83 % |
| Pension (inkl. ATP) | 6.549 kr. | 14 % |
| Genetillæg | 513 kr. | 1 % |
| Personalegoder | 38 kr. | 0 % |
| Uregelmæssige betalinger | 521 kr. | 1 % |
Løn efter sektor
| Sektor | Månedsløn |
|---|---|
| Regioner | 43.397 kr. |
| Kommuner | 45.216 kr. |
| Privat | 47.767 kr. |
Løn efter køn
| Køn | Gennemsnit / md |
|---|---|
| Mænd | 45.117 kr. |
| Kvinder | 45.306 kr. |
Kvinder tjener -0,4 % mindre end mænd i gennemsnit.
Lønudvikling 2013–2024
Gennemsnitlig månedsløn pr. år. Før musen over grafen for at se tallet for hvert år. Kilde: Danmarks Statistik (LONS20). Ikke inflationskorrigeret.
Løn efter alder
Sådan udvikler lønnen sig typisk gennem et arbejdsliv. Før musen over grafen for at se den gennemsnitlige månedsløn for hver aldersgruppe.
Gennemsnitlig månedsløn pr. aldersgruppe. Tal på tværs af alle erhverv (Danmarks Statistik, LONS50, 2024). Landsdækkende, ikke pr. erhverv.
Løn efter region
| Region | Månedsløn | vs. landsgns. | |
|---|---|---|---|
| Hovedstaden | 55.461 kr. | +9,5 % | |
| Sjælland | 47.055 kr. | -7,1 % | |
| Syddanmark | 47.751 kr. | -5,7 % | |
| Midtjylland | 48.247 kr. | -4,7 % | |
| Nordjylland | 46.185 kr. | -8,8 % |
Regionstal er på tværs af alle erhverv (Danmarks Statistik har ikke løn pr. erhverv pr. region). Landsgennemsnit: 50.652 kr.
Hvem tæller med i tallet
Fordi gruppen er sammensat, dækker medianen over brede yderpunkter. De 25 procent lavest lønnede tjener under 40.772 kr. om måneden, mens de 25 procent højest lønnede ligger over 48.219 kr. Spændet afspejler, at en nyuddannet sundhedskonsulent i en kommune og en erfaren specialist i medicinalindustrien begge ender i den samme statistiske kasse.
De sundhedsfag, folk oftest tænker på, står uden for tallet. Fysioterapeuter, farmaceuter, tandlæger, diætister, audiologer og optikere har hver især fået deres egen kode, fordi de er store og klart afgrænsede faggrupper. Tilbage i restgruppen er kiropraktorerne, som er en lille profession, og de mange akademikere, hvis sundhedsjob ikke passer i en af de faste kasser. Det er grunden til, at tallet er et gennemsnit af mennesker med vidt forskellige uddannelser.
Sådan bliver du sundhedsmedarbejder
Der er ingen enkelt vej ind, for der er ikke tale om ét fag. Den klarest afgrænsede profession i gruppen er kiropraktor. Vil du være kiropraktor, læser du klinisk biomekanik på Syddansk Universitet, det eneste sted i Skandinavien, der udbyder uddannelsen. Det er en treårig bachelor efterfulgt af en toårig kandidat, i alt fem år. Efter uddannelsen får du autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed, og et års turnus i en godkendt klinik giver derefter tilladelse til selvstændigt virke.
Den akademiske del af gruppen kommer typisk ind ad en anden dør. En stor del har en universitetsuddannelse i sundhedsvidenskab, for eksempel folkesundhedsvidenskab, som læses på Københavns Universitet, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet. Herfra arbejder du med forebyggelse, sundhedsplanlægning og analyse frem for direkte patientbehandling. Fælles for begge veje er en uddannelse på videregående niveau.
Hvad tjener en nyuddannet sundhedsmedarbejder?
Tallene øverst dækker hele gruppen, også de erfarne. En helt nyuddannet starter lavere. Sidens startlønsestimat på 39.049 kr. om måneden bygger på de 25-29-årige på arbejdsmarkedet, og den gruppe rummer også nogle med et par års erfaring og faste tillæg. En helt grøn dimittend ligger derfor typisk under det tal, især i det offentlige, hvor lønnen følger en fast basisløn efter anciennitet plus lokale tillæg.
Fordi gruppen er så blandet, betyder det konkrete job og sektoren mere for startlønnen end selve titlen. En kiropraktor på turnus og en nyuddannet sundhedskonsulent i en kommune starter ikke det samme sted. Se, hvordan lønnen hænger sammen med uddannelseslængden, under løn efter uddannelse.
Løn i det private og det offentlige
Sektoren rykker ved lønnen. En sundhedsmedarbejder i det private tjener 47.767 kr. om måneden i gennemsnit, mens niveauet i det offentlige samlet er 44.855 kr. Inden for det offentlige ligger kommunerne på 45.216 kr. og regionerne på 43.397 kr. Det private trækker op, fordi det blandt andet rummer medicinal-, medico- og konsulentbranchen, hvor akademiske sundhedsprofiler er efterspurgte.
Til gengæld har det offentlige andre fordele end den kontante løn. Pensionsindbetalingen på akademikeroverenskomsten er høj, og arbejdstiden i en forvaltning er mere forudsigelig end i mange kliniske sundhedsfag. Vil du regne din egen løn om til udbetalt efter skat, kan du bruge lønberegneren.
Sundhedsmedarbejder sammenlignet med beslægtede fag
Medianen på 44.761 kr. placerer gruppen midt i de mellemlange og akademiske sundhedsfag. En fysioterapeut tjener 43.869 kr. om måneden, altså stort set det samme, selvom fysioterapeuterne har deres egen kode i statistikken. En miljø- og sundhedsrådgiver, der er en nær slægtning i gruppen for andet sundhedsarbejde, ligger et pænt stykke højere med 57.674 kr.
Kigger du mod de autoriserede akademikere, tjener en farmaceut 76.152 kr. om måneden, altså klart mere. Forskellen er en lang, stærkt reguleret kandidatuddannelse og en autorisation, der trækker lønnen op. Som samlet gruppe ligger sundhedsmedarbejderne tættere på det brede velfærdsgennemsnit end på specialistlønningerne i toppen af sundhedsvæsenet.
Sådan forhandler du løn som sundhedsmedarbejder
Hvordan du forhandler afhænger af, hvor du er ansat. Er du akademiker i en region, en kommune eller staten, er det meste af lønnen aftalt på forhånd gennem akademikeroverenskomsten, som Akademikerne forhandler. Basisløn og centrale tillæg ligger fast, så det, du selv kan påvirke, er de lokale kvalifikations- og funktionstillæg. Byg dit udspil på konkrete resultater, nyt ansvar eller efteruddannelse, og tag snakken ved den årlige lønforhandling.
Kiropraktorer står anderledes. De fleste arbejder i privat praksis, enten i egen klinik eller ansat hos en anden kiropraktor, og her forhandles lønnen individuelt eller afhænger af klinikkens indtjening. Dansk Kiropraktor Forening udgiver lønvejledning, du kan bruge som udgangspunkt. Uanset hvor du er ansat, gælder det om at forhandle hele pakken. Pension, tillæg og frihed kan være lige så meget værd som grundlønnen.
Videre læsning: Læs om kiropraktor på UddannelsesGuiden, den officielle uddannelses- og jobguide fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad tjener en sundhedsmedarbejder i Danmark?
Ifølge Danmarks Statistik er medianlønnen 44.761 kr. om måneden (2024). De midterste 50 % ligger mellem 40.772 kr. og 48.219 kr. Tallet er standardberegnet fuldtid, inkl. pension og tillæg, før skat.
Er tallet median eller gennemsnit?
Vi viser medianen som hovedtal (44.761 kr.), fordi den er mindre påvirket af meget høje lønninger. Gennemsnittet er 45.283 kr.
Hvad er timelønnen for en sundhedsmedarbejder?
Median-timelønnen er ca. 279 kr. i timen (standardberegnet, inkl. pension og tillæg, før skat). Du omregner til månedsløn ved at gange med 160,33.
Hvad er startlønnen som nyuddannet sundhedsmedarbejder?
Startlønnen skønnes til ca. 39.049 kr. om måneden, baseret på lønniveauet for de 25–29-årige. Det er et estimat, ikke en overenskomst- eller mindsteløn.
Hvor meget er lønnen steget?
Den gennemsnitlige månedsløn er steget 24 % fra 2013 til 2024 (fra 36.423 kr. til 45.283 kr.). Tallene er ikke inflationskorrigerede.
Er der lønforskel mellem mænd og kvinder?
Ja. Mænd tjener i gennemsnit 45.117 kr. og kvinder 45.306 kr. om måneden, et gab på -0,4 %.
Hvad dækker sundhedsmedarbejder over?
I statistikken dækker sundhedsmedarbejder DISCO-gruppe 2269, som Danmarks Statistik kalder andet sundhedsarbejde på højeste niveau, ikke klassificeret andetsteds. Det er en restkategori for akademiske sundhedsprofessioner uden en egen kode, primært kiropraktorer og en større gruppe af sundhedsfaglige akademikere som konsulenter og kandidater i folkesundhedsvidenskab. I daglig tale bruges ordet meget bredere om alle, der arbejder i sundhedsvæsenet.
Er en kiropraktor en sundhedsmedarbejder?
Ja. Kiropraktorer er den ene klart afgrænsede profession i gruppen og har deres egen underkode under andet sundhedsarbejde på højeste niveau. De fylder dog kun en mindre del af tallet, for langt de fleste i gruppen er akademiske sundhedsmedarbejdere med andre uddannelser end kiropraktik.
Skal en sundhedsmedarbejder have autorisation?
Det afhænger af jobbet. Kiropraktorer skal have autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed og en særskilt tilladelse til selvstændigt virke efter et års turnus. De akademiske sundhedsmedarbejdere, der arbejder med forebyggelse, planlægning og analyse, har derimod som regel ikke en autoriseret titel, men en universitetsuddannelse i sundhedsvidenskab.
Hvordan bliver man kiropraktor?
Du læser klinisk biomekanik på Syddansk Universitet, som er det eneste sted i Skandinavien, der udbyder uddannelsen. Det er en treårig bachelor og en toårig kandidat, i alt fem år. Efter uddannelsen får du autorisation fra Styrelsen for Patientsikkerhed, og et års turnus i en godkendt klinik giver tilladelse til selvstændigt virke.
Relaterede erhverv
Guides til løn og skat
Forstå, hvad der sker med lønnen, fra den er tjent, til den står på kontoen.
Se også: Danmarks bedst betalte job · løn efter uddannelse · sammenlign to erhverv.
Metode og kilde
Alle tal stammer fra Danmarks Statistik (lønstrukturstatistik). Vi viser standardberegnet fuldtidsløn inkl. pension, tillæg og goder, før skat. Derfor er tallene højere end det, man får udbetalt. Median er hovedtallet. Region- og aldersopdeling er landsdækkende (ikke pr. erhverv). Kilde: Egne beregninger baseret på tal fra Danmarks Statistik (tabel LONS20, 2024).