Løn for tv- og radiojournalist

En tv- og radiojournalist tjener en median på 45.234 kr. om måneden. Tallet dækker DISCO-gruppe 2656, som i Danmarks Statistiks opgørelse er speaker- og værtsarbejde på radio, tv og andre medier. Det er dem, der arbejder på selve sendefladen: reportere, studieværter, radioværter og tilrettelæggere. En skrivende journalist på et webmedie eller en avis uden arbejde foran kamera og mikrofon tælles i en anden gruppe.

Journalist er ikke en beskyttet titel, og feltet spænder bredt. Fra en nyuddannet reporter på en regional station til en erfaren vært på en landsdækkende nyhedsudsendelse. Gruppen hører under kunst og kreative fag, og et enkelt tal dækker derfor over stor forskel på medie, erfaring og rolle.

En tv- og radiojournalist undersøger, indsamler og formidler nyheder og aktuelle historier gennem lyd og billede. Kernen er den samme som i al journalistik: finde en historie, tjekke kilder, interviewe og skære stoffet til, så det bliver både forståeligt og væsentligt. Forskellen ligger i mediet. På tv arbejder du med billeder, klip, grafik og speak, ofte sammen med fotograf og klipper eller selv som videojournalist. På radio skaber du nærvær gennem stemme, lyd og montage, hvor lytteren ikke har billeder at støtte sig til.

Hverdagen er styret af deadlines og faste sendetider, og en stor del af arbejdet er krydsmedialt. Det samme stof bliver ofte til et tv-indslag, et lydklip til en podcast og en kort version til sociale medier. I live-tv og -radio tæller minutter og sekunder, og du skal kunne gå i luften med en ny historie med kort varsel.

På en redaktion er der flere roller end reporteren foran kameraet. Reporteren researcher, interviewer og skriver sine egne indslag. Studieværten, eller ankeret, præsenterer udsendelsen og er ansigtet udadtil. Tilrettelæggeren planlægger programmet, disponerer indslagene og får det hele til at hænge sammen dramaturgisk. Redaktionssekretæren styrer vagtplan, minutplan og overblikket over dagens nyheder, så udsendelsen holder tiden. De fleste rykker mellem rollerne gennem en karriere.

Oven i rollen kommer specialet. Nyheder, dokumentar og feature, sport, kultur eller aktualitet og debat. Nyhedsstoffet har det højeste tempo, mens dokumentar kræver lang research og en bærende fortælling. Lønnen følger mest af alt ansvar, erfaring og profil, ikke selve specialet. En kendt vært eller en erfaren tilrettelægger ligger over en ny reporter, uanset stofområde.

Den klassiske vej går gennem journalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole (DMJX). Det er en professionsbachelor på 4 år og 240 ECTS med en lang praktikperiode på omkring 18 måneder på en rigtig redaktion. DMJX optager gennem en optagelsesprøve og stiller ingen andre adgangskrav, så det er dit journalistiske talent og ikke dit gymnasiesnit, der tæller. Prøven kan tages i både Aarhus og København. Du kan læse mere om jobbet på UddannelsesGuiden.

Der er også en universitetsvej. Roskilde Universitet udbyder journalistik som bachelor og kandidat med et års lønnet praktik, og Syddansk Universitet i Odense har en bacheloruddannelse med et års obligatorisk praktik. Titlen er ikke beskyttet, så det er uddannelsen og praktikpladsen og ikke selve ordet, der giver adgang. Tilrettelæggere og producere kommer desuden ofte ind via medieproduktion eller kommunikation frem for journalistik.

Tallene øverst dækker hele faget, også de erfarne værter og redaktører. En helt nyuddannet starter lavere. DMJX oplyser selv, at skolens dimittender i gennemsnit tjener omkring 36.800 kr. om måneden lige efter uddannelsen og cirka 45.350 kr. ti år senere. Beskæftigelsen er solid, for omkring 9 ud af 10 er i arbejde to år efter endt uddannelse.

Sidens startlønsestimat på 39.462 kr. ligger over dimittendtallet, fordi det er beregnet ud fra de 25 til 29-årige på arbejdsmarkedet. Den gruppe rummer også nogle med et par års erfaring og en færdig praktik bag sig, så den trækker gennemsnittet op. Se hvordan lønnen følger uddannelsesniveauet på løn efter uddannelse.

De store arbejdsgivere er DR og TV 2 med de regionale TV 2-stationer, dertil Radio4, lokalradio og lokal-tv samt en voksende gruppe af produktionsselskaber, der leverer programmer til kanalerne. Netop produktionsselskaberne betyder, at en del af faget er freelancere og projektansatte, især inden for dokumentar og længere programmer. Det giver frihed, men også mindre tryghed end en fast overenskomststilling.

Karrierestigen går typisk fra reporter mod tilrettelægger og redaktionssekretær, videre til vært og derfra mod redaktør og redaktionschef. En vært på en landsdækkende nyhedsudsendelse ligger højt, mens en freelancer svinger med opgavemængden. Ansvar og synlighed er det, der for alvor flytter lønnen opad.

Sektoren rykker ved lønnen. I det private er gennemsnittet 51.114 kr. om måneden, mod 46.176 kr. i det offentlige, hvor staten ligger på 46.064 kr. DR er public service og hører til den offentlige side, mens de kommercielle stationer og produktionsselskaberne trækker det private tal op. Vil du regne en løn om til udbetalt efter skat, kan du bruge lønberegneren.

Lønnen på DR og TV 2 er fastlagt i overenskomster, som Dansk Journalistforbund forhandler på plads. Grundløn, pension og tillæg udgør rammen, og oven i den forhandles lokale tillæg for funktion, ansvar og særlige kompetencer som vært eller holdleder. Som freelancer forhandler du i stedet honorar pr. opgave. Brug Dansk Journalistforbunds lønstatistik som udgangspunkt, så du forhandler ud fra tal og ikke fornemmelser.

Medianen på 45.234 kr. ligger tæt på flere andre kreative fag i samme hovedgruppe. En musiker tjener 45.017 kr., en film- og teaterproducer 40.900 kr. og en skuespiller 40.690 kr. om måneden. Fagene deler et arbejdsmarked med mange projektansættelser og freelanceopgaver og med stor forskel på, hvad en nyuddannet og en etableret profil tjener.