Løn for musiker

Tallene her gælder DISCO-gruppen for kunstnerisk arbejde inden for musik og sang (2652), altså musikere og sangere med et ansættelsesforhold. Det er en vigtig afgrænsning. Statistikken dækker kun musikere med fast løn, typisk orkestermusikere, militærmusikere og musikskolelærere, mens den store gruppe af freelancere og selvstændige, der lever af honorarer og gager, ikke er med. Medianlønnen på 45.017 kr. om måneden er derfor et billede af de fastansatte, ikke af musiklivet som helhed.

En musiker øver, prøver og optræder. Hverdagen veksler mellem individuel forberedelse, fælles prøver, koncerter og indspilninger, og for mange fylder undervisning og formidling en stor del af arbejdstiden. Bag hver koncert ligger mange timers øvning, som sjældent tæller med i den formelle arbejdstid, men som er en forudsætning for at holde niveauet.

Feltet er bredt. En klassisk orkestermusiker spiller fast repertoire i et symfoniorkester, mens en rytmisk musiker inden for jazz, rock eller pop oftere arbejder projektvis fra job til job. Dertil kommer sangere, kirkeorganister, militærmusikere, sessionmusikere i studiet og musikskolelærere. De fleste kombinerer flere af rollerne, fordi antallet af faste stillinger er lille, og en stabil økonomi typisk kræver flere indtægtskilder.

Den klassiske vej går gennem et af landets fire musikkonservatorier. Det Kongelige Danske Musikkonservatorium og Rytmisk Musikkonservatorium ligger i København, Syddansk Musikkonservatorium i Odense og Esbjerg og Det Jyske Musikkonservatorium i Aarhus og Aalborg. Det er statsinstitutioner under Kulturministeriet, og du kommer kun ind gennem en optagelsesprøve, hvor både teknik og kunstnerisk niveau vurderes. Uddannelsen er en treårig bachelor efterfulgt af en toårig kandidat, og de dygtigste kan bygge en solistuddannelse ovenpå. Du kan specialisere dig som klassisk musiker, rytmisk musiker, kirkemusiker, folkemusiker eller musiker og musikpædagog. Læs mere om adgangskrav og indhold på den officielle UddannelsesGuide.

Titlen musiker er ikke beskyttet. Der er ingen autorisation, og enhver kan i princippet kalde sig musiker. Derfor findes der mange professionelle uden konservatorieeksamen, især i den rytmiske genre, hvor niveau, netværk og erfaring tæller mere end papiret. I orkestre, kirker og musikskoler er en konservatorieuddannelse til gengæld som regel et krav. Lønnen følger mest af alt, hvor du havner, og du kan se sammenhængen på løn efter uddannelse.

Sidens startløns-estimat ligger på 39.273 kr. om måneden. Det er beregnet ud fra de 25-29-årige i faget, og tallet skal læses med forbehold. En stor del af de nyuddannede har slet ikke en fast stilling, men bygger indkomsten op af enkeltstående gager, korte kontrakter og undervisning. Den slags freelanceindtægt indgår ikke i lønmodtagerstatistikken, så estimatet dækker især dem, der tidligt lander en fast ansættelse i et orkester, et musikkorps eller på en musikskole.

For de mange freelancere er Dansk Musiker Forbunds minimumstarif det nærmeste, man kommer et gulv. Den fastsætter en anbefalet minimumsgage for koncerter og job og bruges blandt andet i spillestedernes honorarstøtte. Tariffen er ikke en bindende overenskomst, så hvad du reelt tjener, afhænger af efterspørgsel, netværk og din evne til at forhandle den enkelte gage.

De faste job sidder især i de klassiske orkestre. DR SymfoniOrkestret er det nationale, og dertil kommer de fem landsdelsorkestre: Copenhagen Phil, Aarhus Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester, Aalborg Symfoniorkester og Sønderjyllands Symfoniorkester. Det Kongelige Kapel spiller opera og ballet på Det Kongelige Teater, og militæret har egne musikkorps som Den Kongelige Livgardes Musikkorps. Uden for koncertsalen ansætter kirker organister, og de kommunale musikskoler ansætter musikere som undervisere. Et landsdelsorkester har typisk omkring 60-70 faste stillinger, så pladserne er få og besættes gennem hård konkurrence.

Dansk Musiker Forbund har omkring 5.700 medlemmer, og med så få faste orkesterpladser lever flertallet af en porteføljekarriere. Du sammensætter indkomsten af koncerter, turnéer, studiejobs, undervisning og indtægter fra ophavsret. Sammenlignet med beslægtede scenekunstfag ligger musikerne i midten. En skuespiller har en median på 40.690 kr., mens den bredere gruppe kunstnere ligger højere med 72.939 kr. om måneden.

Sektoren rykker mindre ved musikernes løn end ved mange andre fag, men der er forskelle. I det private er gennemsnittet 48.031 kr. om måneden, i staten 45.743 kr. og i kommunerne 49.498 kr. Samlet ligger det offentlige gennemsnit på 45.868 kr. At kommunerne topper, hænger sammen med musikskolerne, hvor underviserne er ansat på overenskomst med faste løntrin og anciennitet. I staten tæller blandt andet orkestrenes og musikkorpsenes overenskomstløn med.

Bag tallene gemmer sig forskelle i pension og arbejdstid, som ikke ses i bruttolønnen. Offentlige ansættelser har typisk en høj arbejdsgiverbetalt pension og mere forudsigelig planlægning, mens freelanceprægede private job svinger mere. Vil du regne din egen løn om til udbetalt efter skat, kan du bruge lønberegneren.

Hvordan du forhandler, afhænger af, om du er fastansat eller freelance. På de faste stillinger i orkestre, musikkorps, på Det Kongelige Teater og i musikskolerne er lønnen sat af overenskomster, som Dansk Musiker Forbund forhandler med arbejdsgiverne. Her ligger grundlønnen fast efter løntrin, mens tillæg og anciennitet er det, der kan flyttes. Klassiske orkestermusikere er ofte også organiseret i Solistforeningen af 1921.

Er du freelance, forhandler du hver gage selv. Brug Dansk Musiker Forbunds minimumstarif som udgangspunkt, og læg oveni efter opgavens omfang, dit niveau og efterspørgslen. Husk at prissætte forberedelse, rejsetid og rettigheder, ikke kun selve optrædenen. Ved fast ansættelse tæller hele pakken med, altså pension, tillæg for aften- og weekendarbejde og antallet af spilledage.