Aldersopsparing 2026. Loft, skat og udbetaling

En aldersopsparing er en pensionskonto, hvor logikken er byttet om. Du får intet fradrag, når du indbetaler, men til gengæld er hele udbetalingen skattefri. Den store fordel er, at pengene ikke modregnes i din folkepension, sådan som en ratepension bliver. Det gør aldersopsparingen til det oplagte sted at lægge de sidste opsparingskroner, når du nærmer dig pension.

Indbetalingsloftet i 2026

Du kan indbetale 9.900 kr. på en aldersopsparing i 2026. Har du maks. syv år til folkepensionen, stiger loftet til 64.200 kr. Begge satser er sat op fra 2025.

Loftet gælder på tværs af alle dine ordninger. Indbetaler både du selv og din arbejdsgiver, lægges beløbene sammen, uanset om pengene ligger i banken eller i et pensionsselskab.

Hvornår gælder det høje loft?

Det høje loft på 64.200 kr. træder i kraft fra og med det syvende indkomstår før det år, hvor du når folkepensionsalderen. Med en folkepensionsalder på 67 år betyder det, at du kan indbetale det høje beløb fra det år, du fylder 60.

Din folkepensionsalder afgør altså, hvornår vinduet åbner. Den er 67 år i 2026, men stiger til 68 år fra 2030 og videre derfra. Er du i tvivl om din egen årgang, kan du se hele trappen under pensionsalder 2026. De sidste år før pensionen er den bedste periode at fylde aldersopsparingen op, fordi loftet er over seks gange højere.

Du får intet fradrag, men udbetalingen er skattefri

Her adskiller aldersopsparingen sig fra næsten alle andre pensioner. Du får intet fradrag for dine indbetalinger. Pengene er allerede beskattet, når de går ind. Afkastet beskattes løbende med 15,3 % i PAL-skat, præcis som på en ratepension eller livrente.

Til gengæld er udbetalingen helt skattefri. Du betaler hverken indkomstskat eller afgift, når pengene kommer ud. En ratepension virker modsat. Der får du fradrag nu, men betaler personlig indkomstskat af hele udbetalingen senere. Aldersopsparingen flytter altså skatten frem, mens ratepensionen udskyder den.

Aldersopsparing modregnes ikke i folkepensionen

Det er den vigtigste grund til at vælge en aldersopsparing. Udbetalinger fra den reducerer ikke dit pensionstillæg. En ratepension gør det modsatte, fordi de løbende rater tæller med som indkomst, der trapper pensionstillægget ned.

Vær dog opmærksom på likvid formue. Selve opsparingen tæller ikke, så længe den står urørt. Men hæver du et stort beløb, og står kontanterne på din konto den 1. januar, indgår de i formueopgørelsen for folkepensionens ældrecheck og helbredstillæg. Timingen af udbetalingen kan derfor betyde noget, selvom pensionstillægget er fredet.

Hvornår kan aldersopsparing udbetales?

Du kan tidligst få aldersopsparingen udbetalt ved din pensionsudbetalingsalder. For alle født efter 1. juli 1960 er den tre år før folkepensionsalderen. En person født i 1964 har en folkepensionsalder på 68 år og kan derfor hæve fra 65 år.

Hæver du før pensionsudbetalingsalderen, koster det 20 % i afgift til staten. Når du er berettiget, kan du tage pengene som et engangsbeløb eller i flere portioner, alt efter behov. Indbetaling er tilladt indtil 20 år efter pensionsudbetalingsalderen, og udbetalingen skal senest være afsluttet 30 år efter. Der er altså rigelig tid til at trække pengene ud, når det passer dig skattemæssigt.

Aldersopsparing eller ratepension

De to ordninger løser hver sin opgave. Ratepension giver fradrag nu og passer bedst, hvis du betaler topskat i dag og forventer en lavere skat som pensionist. Aldersopsparing giver skattefrihed og friholder folkepensionen for modregning. Mange fylder først ratepensionen til loftet og lægger resten på aldersopsparingen.

Vil du se, hvad forskellen betyder for din økonomi, kan du læse mere om ratepension og de løbende rater.

Hvad sker der, hvis du indbetaler for meget?

Overskrider du loftet, betaler du 20 % i afgift af det overskydende beløb. Er du inde i de sidste syv år før folkepensionen og allerede begyndt at få en anden pension udbetalt, stiger afgiften til 40 %. Du kan i stedet vælge at flytte den overskydende indbetaling til en fradragsberettiget ordning mod en afgift på 4 %.

Fordi loftet er fælles for alle dine ordninger, er det værd at holde styr på både egne og arbejdsgiverens indbetalinger, så du ikke rammer grænsen ved et uheld.

Er en aldersopsparing det rigtige for dig?

Aldersopsparing giver mest mening, hvis du har udnyttet ratepensionsloftet, er tæt på pensionsalderen eller vil undgå modregning i folkepensionen. Den er også oplagt, hvis du allerede er gået på efterløn eller folkepension og vil sætte et mindre beløb til side hvert år. Skal du beslutte, hvor meget du kan afsætte, så start med at se din reelle indkomst efter skat i lønberegneren.