Løn for buschauffør

Buschauffør er et af transportsektorens store overenskomstfag, og lønnen afgøres mere af vagtplan og tillæg end af individuel forhandling. Medianlønnen var 38.657 kr. om måneden i 2024, målt på 7.061 lønmodtagere. Tallene dækker gruppen buschauffører (DISCO 8331), altså ansatte chauffører i rutekørsel, turistkørsel og flextrafik.

Selvstændige vognmænd indgår ikke, og lastbilchauffører opgøres i deres egen gruppe. Fordi næsten hele faget er dækket af overenskomster mellem 3F og arbejdsgiverne, ligger lønningerne tæt: de midterste 50 % af lønningerne ligger mellem 35.343 og 43.457 kr. om måneden.

En buschauffør kører efter en fast køreplan og har samtidig ansvaret for, at et fuldt læs passagerer kommer sikkert frem. Arbejdsdagen starter typisk på garageanlægget, hvor du tjekker bussen igennem, inden du kører ud på ruten. Undervejs handler det om at holde planen, køre energirigtigt og bevare roen i myldretrafik, vejarbejde og omkørsler.

Servicedelen fylder mere, end mange regner med. Du svarer på spørgsmål om billetter og skift, hjælper kørestolsbrugere og barnevogne om bord og skal kunne tage konflikter i opløbet, når en passager er utilfreds eller ikke vil betale. I bybusserne er trafikken tæt og stoppene mange, mens regional- og fjernruter giver længere stræk og færre stop. Hændelser og forsinkelser rapporterer du løbende til driftscentralen.

Langt de fleste i statistikken kører rutekørsel for et trafikselskab, enten bybus eller regionalbus. Her er køreplanen fast, vagterne skifter mellem dag, aften, nat og weekend, og lønnen følger AKT-overenskomsten for rutebilkørsel. Det er også her, genetillæggene fylder mest, fordi busserne kører fra tidlig morgen til efter midnat året rundt.

Turistchauffører kører bestillings- og udflugtskørsel under deres egen overenskomst. Arbejdet er sæsonpræget med lange dage og ture til udlandet, hvor diæter lægger oveni lønnen. Flextrafik og anden offentlig servicetrafik, fx handicap- og patientkørsel, hører også under faget; her kører du mindre vogne efter behovsstyrede planer frem for faste ruter. Segmentet betyder dog mindre for månedslønnen, end vagternes placering gør.

Den korte vej er et AMU-forløb på omkring seks uger på fuld tid, hvor du tager kørekort D og det lovpligtige kvalifikationsbevis til erhvervsmæssig personbefordring i samme ombæring. Kurserne udbydes af blandt andre UCplus, DEKRA og AMU-centrene, og kravene er almindeligt kørekort B, en godkendt lægeattest, danskkundskaber svarende til Prøve i Dansk 2, og at du er fyldt 21 år.

Prisen afhænger af din situation. Er du i arbejde uden en videregående uddannelse, betaler du AMU-taksten på omkring 6.500 kr., mens fuld pris ligger over 40.000 kr. Ledige med ret til seks ugers jobrettet uddannelse kan få hele forløbet betalt af jobcenter eller a-kasse, og flere busselskaber betaler uddannelsen for nye chauffører mod, at du bagefter kører for dem. Det er derfor, faget ofte markedsføres som en gratis omskoling.

Vil du være faglært, findes buschauffør også som erhvervsuddannelse med grundforløb, læreplads og elevløn. Uddannelsen tager 2 til 5 år afhængigt af speciale og baggrund, specialet kollektiv trafik er normeret til cirka 3½ år, og du kan starte som 18-årig med folkeskolens afgangseksamen og mindst 2,0 i dansk og matematik. Se adgangskrav og skoler på UddannelsesGuiden.

Startlønnen følger overenskomstens grundløn, og branchens uddannelsessteder angiver typisk 30.000 til 32.000 kr. om måneden inklusive pension og faste tillæg for en nyansat på fuld tid. Startløns-estimatet i tabellen ovenfor på 33.724 kr. ligger lidt højere, fordi det er beregnet ud fra de 25-29-årige i faget, og den gruppe rummer også chauffører med flere års anciennitet og vagter fyldt med genetillæg.

Til gengæld er springet fra ny til erfaren mindre end i de fleste fag. Grundlønnen er stort set den samme uanset erfaring, så forskellen op til medianen på 38.657 kr. hentes gennem anciennitetstillæg, genetillæg og delt tjeneste frem for store lønhop. Du rammer altså et fornuftigt niveau hurtigt, men loftet er tilsvarende fladere.

Lønnen forhandles kollektivt af 3F Transport og arbejdsgiverforeningen AKT under DI, som står bag landsoverenskomsten for rutebilkørsel. Ved OK25 steg normaltimelønnen med 5,00 kr. i marts 2025, og der følger 4,75 kr. i 2026 og 4,50 kr. i 2027. Fritvalgskontoen hæves samtidig fra 9 til 10 % af lønnen i 2026 og til 11 % i 2027, og arbejdsgiverens pensionsbidrag er løftet til 11 %, mens du selv betaler 2 %.

Oven i grundlønnen kommer genetillæg for aften, nat og weekend samt tillæg for delt tjeneste, hvor arbejdsdagen er klippet over i to blokke; satserne stiger 3,5 % om året i perioden. Fra 1. marts 2026 afskaffes de betalte pauser mod en kompenserende lønstigning på 4,25 eller 9,9 % afhængigt af pauselængden, hvilket svarer til cirka 1.400-3.500 kr. om måneden. Medianen i faget svarer til 241 kr. i timen; vil du regne en sats om til månedsniveau, kan du bruge omregneren fra timeløn til månedsløn.

Trafikselskaberne Movia, Midttrafik, Sydtrafik, FynBus, NT og BAT planlægger ruterne og sender dem i udbud, men selve kørslen ligger hos private operatører. Umove er landets største busoperatør med omkring 600 busser, og dertil kommer blandt andre GoCollective, det tidligere Arriva, samt Keolis, Nobina, Tide Bus og Anchersen. Taber din arbejdsgiver et udbud, følger chaufførerne som regel med ruterne over til den nye operatør, så ansættelsen er mere stabil, end udbudssystemet umiddelbart lyder til.

Karrierevejene går især mod driften. Erfarne chauffører bliver kørselsledere eller driftsledere med ansvar for vagtplaner og daglig drift, andre bliver instruktører for nye kolleger eller kørelærere til kategori D. Efteruddannelsen er sat i system, fordi EU-kvalifikationsbeviset skal fornyes hvert femte år med et lovpligtigt kursus. En del bruger også busbeviset som afsæt til turistkørsel eller flextrafik, eller supplerer med lastbilkort for at kunne skifte mellem segmenterne.

Buschauffør er et fag, hvor det private betaler mest. Privatansatte chauffører har et gennemsnit på 39.495 kr. om måneden, mens kommunalt ansatte ligger på 35.077 kr. Forklaringen er strukturel: næsten al kollektiv trafik er udliciteret, så de private operatører står for langt de fleste vagter med aften-, nat- og weekendkørsel, og dermed også genetillæggene.

De kommunale chaufførjob er typisk intern kørsel som skolebus samt aktivitets- og plejecenterkørsel i dagtimerne. Lønnen er lavere, men arbejdstiden er til gengæld mere forudsigelig og lettere at få til at passe med familielivet. Der er altså mindre tale om en sektorpræmie end om, at de to sektorer rummer forskellige typer kørsel.

Bussen ligger i den midterste del af chaufførlønningerne. En lastbilchauffør har en median på 40.884 kr. om måneden, godt 2.200 kr. over buschaufføren, blandt andet fordi godskørsel rummer mere natarbejde og eksportkørsel. En traktorfører i landbrugs- og entreprenørkørsel ligger på 43.812 kr.

Skift mellem bus og lastbil er almindeligt, fordi kvalifikationssystemerne ligner hinanden med kørekort, kvalifikationsbevis og efteruddannelse i samme rytme. Mange chauffører holder begge kort ved lige og vælger efter vagtplan og hjemmetid frem for efter lønforskellen alene.

Grundlønnen står i overenskomsten, så den forhandler du ikke selv ved ansættelsen. Din månedsløn påvirker du i stedet gennem vagtplanen: aften-, nat- og weekendvagter udløser genetillæg, delt tjeneste giver sit eget tillæg, og overarbejde betales særskilt. To chauffører i samme selskab kan derfor ligge flere tusinde kroner fra hinanden med samme grundløn.

Lokalaftaler og tillæg ud over overenskomsten forhandles af tillidsrepræsentanten, ikke individuelt, så gå gennem 3F-klubben, hvis du mener, at et tillæg mangler på lønsedlen. Det største personlige løft ligger i at skifte rolle mod kørselsleder eller instruktør. Vil du se, hvad et tillæg betyder udbetalt, kan du regne det efter i lønberegneren.