Løn for dommer

Dommer betyder her den juridiske dommer ved domstolene, ikke en superligadommer eller en dommer i et tv-program. Tallene dækker gruppen dommerarbejde (DISCO 2612). Ud over de fastudnævnte byrets-, landsrets- og højesteretsdommere og de konstituerede dommere, der virker midlertidigt, rummer gruppen også dommerfuldmægtige og retsassessorer, altså jurister ved domstolene, der endnu ikke er udnævnt til dommer. Derfor er der 659 personer i statistikken, selv om der kun findes nogle hundrede egentlige dommere. Medianen på 101.888 kr. om måneden er blandt de højeste på hele arbejdsmarkedet.

Lønnen spænder bredt, fordi tallet dækker et helt hierarki. Dommerfuldmægtige og konstituerede dommere ligger i bunden, mens en højesteretsdommer og retspræsidenterne ligger i toppen. Dommerne er statsansatte tjenestemænd, så lønnen følger statens lønrammer og ikke en individuel forhandling. Se hvor faget placerer sig blandt de bedst betalte job.

En dommer leder retssager og træffer afgørelser i alt fra nabostrid og gæld til de alvorligste straffesager. I straffesager er dommeren retsformand, leder retsmødet, sikrer at retsplejereglerne bliver overholdt og vejleder domsmænd og nævninge, de lægdommere der er almindelige borgere. Bagefter skriver dommeren dommen med en begrundelse, der både skal holde juridisk og kunne læses af sagens parter.

Ved siden af straffe- og civilsagerne arbejder mange dommere og dommerfuldmægtige i fogedretten og skifteretten, hvor det handler om tvangsauktioner, gæld, konkurs og dødsboer. Dommere er uafhængige. Grundlovens § 64 slår fast, at de i deres virke alene skal rette sig efter loven, og en dommer kan derfor ikke afsættes af regeringen.

Dommerne fordeler sig på tre instanser. Byretsdommerne er langt den største gruppe med omkring 255 dommere, og de behandler de fleste sager i første instans. Landsdommerne ved Østre og Vestre Landsret er cirka 95 og tager appelsager. Højesteretsdommerne er kun omkring 18 og afgør de principielle sager, der får betydning for retspraksis.

Lønnen stiger med instansen. Dommere aflønnes efter statens lønrammer, hvor en byretsdommer ligger i lønramme 38, en landsdommer i lønramme 39 og en højesteretsdommer i lønramme 40. Retspræsidenterne ligger endnu højere. Det er den forskel, der gør spændet i statistikken så stort, fra de konstituerede i bunden til Højesteret i toppen.

Der er ingen direkte vej. Først skal du være cand.jur., altså have en juridisk kandidatuddannelse. Den tager fem år med en treårig bachelor og en toårig kandidat og kan læses på Københavns Universitet, Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet. Adgangskvotienten ligger højt og varierer mellem universiteterne, i kvote 1 typisk fra omkring 8 til lidt over 9. Kun en cand.jur. kan blive dommer, advokat eller anklager.

Derefter kommer erhvervserfaringen. Dommerudnævnelsesrådet forventer typisk 8-10 års relevant juridisk arbejde, for eksempel som advokat, anklager, dommerfuldmægtig eller fuldmægtig i et ministerium. Undervejs skal du gennemføre en landsretskonstitution, der typisk varer omkring et år, hvor du fungerer som landsdommer og bliver bedømt på din egnethed. Består du, indstiller Dommerudnævnelsesrådet dig, og du udnævnes formelt ved kongelig resolution. Se hvordan lønnen følger uddannelsen på løn efter uddannelse, og læs mere om jobbet på UddannelsesGuiden.

Der findes reelt ingen nyuddannet dommer. Du bliver først udnævnt efter 8-10 års erfaring, så indgangen til faget er ikke en dimittendstilling, men en konstitueret dommer. En konstitueret byretsdommer ligger i bunden af lønskalaen. De 25 procent lavest lønnede dommere tjener 66.189 kr. om måneden eller mindre, altså den nederste fjerdedel i statistikken.

Derfor skal du tage sidens startløns-estimat for de 25-29-årige på 88.887 kr. med et forbehold. Der er stort set ingen dommere i den aldersgruppe, for man er som regel langt over 35, før man bliver udnævnt. Tallet bygger på en meget lille og atypisk gruppe og siger mere om enkelte unge jurister i statistikken end om en typisk dommerkarriere.

Alle dommere er statsansatte, og der findes ingen privat sektor at sammenligne med. Den statslige gennemsnitsløn ligger på 89.289 kr. om måneden, mens medianen ligger højere, fordi hovedparten er erfarne, fastudnævnte dommere, og kun en mindre gruppe konstituerede og fuldmægtige ligger lavere. Som tjenestemand får du tjenestemandspension, hvor staten sikrer en livsvarig pension efter anciennitet i stedet for en fast procent på lønsedlen.

Lønnen er tjenestemandsfastsat gennem aftaler mellem Finansministeriet, Akademikerne og Den Danske Dommerforening, så der er ikke meget at forhandle individuelt. Du rykker i stedet op ved at søge en højere instans eller en ledelsesfunktion som retspræsident. Til gengæld må dommere have begrænset bijob, typisk voldgift, censorarbejde eller undervisning. Det er reguleret af reglerne om bibeskæftigelse og skal indberettes, og for nogle dommere fylder det pænt oveni grundlønnen. Vil du se, hvad en løn bliver til efter skat, kan du bruge lønberegneren.

En dommers median på 101.888 kr. ligger klart over de fag, dommerne selv kommer fra. En advokat har en median på 75.070 kr. om måneden, og en jurist 58.759 kr. Forskellen giver mening, for dommerembedet er toppen af en juridisk karriere, ikke et sidespor. De fleste dommere har år bag sig som netop advokat, anklager eller dommerfuldmægtig.

Det er også derfor, du ikke kan gå direkte fra studiet til dommerbordet. Titlen er en belønning for lang erfaring og en bestået landsretskonstitution, og lønnen afspejler både ansvaret og den snævre adgang til faget.