Tjenestemandspension 2026. Optjening, beregning og udbetaling

Du optjener ikke kroner, men pensionsalder. Ét års fuldtidsansættelse som tjenestemand giver ét års pensionsalder, og du kan nå op på 37 år. Ved 37 år får du den fulde egenpension på 57 procent af den pensionsgivende løn på dit slutløntrin. Ordningen betales direkte af din arbejdsgiver, ikke af en opsparing, og den er ved at lukke for nyansatte.

Hvad er tjenestemandspension?

Tjenestemandspension er en livsvarig pension, du optjener gennem en tjenestemandsansættelse i staten, en kommune, en region eller folkekirken. Den adskiller sig fra en almindelig arbejdsmarkedspension på ét afgørende punkt. Der bliver ikke indbetalt bidrag til en opsparing i dit navn. Pensionen er et løfte, som din arbejdsgiver finansierer direkte, når du går på pension. Statslige tjenestemandspensioner administreres og udbetales af Udbetaling Danmark. Kommunale og regionale ordninger håndteres blandt andet af Sampension og kommunernes egne pensionsordninger.

Hvordan optjener du tjenestemandspension?

Optjeningen måles i pensionsalder, ikke i kroner. Ét års fuldtidsarbejde giver ét års pensionsalder. Arbejder du på deltid, optjener du forholdsmæssigt mindre. Du kan højst nå 37 års pensionsalder, og det er her, pensionen topper.

Pensionsprocenten stiger ikke lige meget for hvert år. De første år vejer tungest.

Pensionsalder	Optjening pr. år	Samlet pensionsprocent
År 1-16	1,75 pct-point	op til 28 %
År 17-32	1,5 pct-point	op til 52 %
År 33-37	1,0 pct-point	op til 57 %

Ved 37 års pensionsalder rammer du loftet på 57 procent. Bliver du og arbejder efter det, stiger din løbende pension ikke. I stedet optjener statslige tjenestemænd fra 1. januar 2019 et engangsbeløb for hvert kvartal, pensioneringen udskydes ud over de 37 år.

Hvor meget får du i tjenestemandspension?

Med fuld pensionsalder får du 57 procent af den pensionsgivende løn. Den pensionsgivende løn er slutlønnen på det skalatrin, du er indplaceret på, når du går på pension. Det er altså din slutløn, ikke et gennemsnit af hele karrieren, der afgør beløbet.

Regnestykket er enkelt. Gang din pensionsprocent med den pensionsgivende løn.

En tjenestemand med 37 års pensionsalder og en pensionsgivende løn på 500.000 kroner får altså 285.000 kroner om året før skat, svarende til cirka 23.750 kroner om måneden. Der betales ikke AM-bidrag af pensionen, men den beskattes som personlig indkomst. Vil du se, hvad beløbet svarer til udbetalt, kan du regne på det i lønberegneren.

Ægtefællepension, børnepension og efterindtægt

Dør du, kan din familie få del i pensionen. Ægtefællepensionen er 71 procent af din egenpension og udbetales livsvarigt til din ægtefælle eller registrerede partner. Samlevende har ikke ret til den. Ægteskabet skal være indgået, før du gik på pension, før du fyldte 65, og mindst tre måneder før dødsfaldet. Undtagelsen er død efter ulykke eller akut sygdom.

Har du børn under 21 år, får hvert barn en børnepension indtil udgangen af den måned, barnet fylder 21. Oveni får din efterladte ægtefælle en efterindtægt svarende til tre måneders pension. Beløbet er tolv måneder, hvis døden skyldes en tilskadekomst i tjenesten.

Svagelighedspension, hvis du bliver syg

Bliver du varigt syg og må stoppe før tid, kan du få svagelighedspension. Helbredsnævnet vurderer, om du er uegnet til din stilling af helbredsmæssige grunde. En almindelig, ukvalificeret svagelighedspension beregnes på den pensionsalder, du faktisk har optjent.

Er din arbejdsevne nedsat til en tredjedel eller mindre, og er du under 60 år, kan du få kvalificeret svagelighedspension. Den beregnes, som om du var blevet i stillingen på fuld tid frem til din pensionsudbetalingsalder, dog højst 37 år, og uden fradrag for at gå tidligt. Det kan løfte pensionen markant for den, der rammes af alvorlig sygdom tidligt i karrieren.

Får du folkepension oven i tjenestemandspensionen?

Ja. Folkepensionen udbetales oven i tjenestemandspensionen, og din tjenestemandspension bliver ikke sat ned, fordi du når folkepensionsalderen. De to ordninger er uafhængige.

Der er dog en vigtig detalje. Selve tjenestemandspensionen rører ingen ved, men den tæller som indkomst, når folkepensionens pensionstillæg beregnes. Grundbeløbet i folkepensionen påvirkes ikke, men pensionstillægget kan blive trappet ned. Se reglerne i folkepension 2026. Arbejdsindtægt modregnes derimod ikke i din tjenestemandspension, så du kan arbejde så meget du vil ved siden af. På samme måde kommer ATP og eventuelle private ordninger som en ratepension oven i det hele.

Hvornår og hvordan udbetales pensionen?

Tjenestemandspensionen er forudbetalt. Den udbetales sidste bankdag i måneden for den kommende måned. Hvornår du kan få egenpensionen, afhænger af, hvornår du blev ansat, og hvornår du er født. Går du, før du når din pensionsudbetalingsalder, bliver pensionen sat varigt ned med et førtidspensionsfradrag.

Stopper du i jobbet, længe før du går på pension, mister du ikke det optjente. Du får en opsat pension, der normalt udbetales fra folkepensionsalderen.

Pensionerne reguleres via en reguleringsprocent, der følger lønudviklingen. I 2026 steg den to gange.

Reguleringsprocent	Gældende fra
67,3770 % Ny	1. april 2026
68,4512 %	1. august 2026

Kan nye ansatte stadig få tjenestemandspension?

Sjældent. Adgangen til tjenestemandsansættelse blev strammet i 2000, og i dag ansættes nye tjenestemænd stort set kun i politiet, forsvaret, ved domstolene og i folkekirken samt i visse chefstillinger. Mange folkeskolelærere, gymnasielærere og læger på ældre kontrakter er stadig tjenestemænd, men nyansatte i de fag får i stedet en almindelig arbejdsmarkedspension med indbetalte bidrag.

Ordningen er reelt under afvikling. Ved overenskomstforhandlingerne i 2024 fik tjenestemandslignende ansatte i kommuner og regioner ret til en arbejdsmarkedspension fra 1. maj 2024. For dem, hvis nye pension bliver mindre end den gamle ordning ville have givet, findes der en overgangsordning, der dækker forskellen.