Løn for dyrepasser

En dyrepasser har en medianløn på 33.934 kr. om måneden før skat. Tallet er fra Danmarks Statistiks lønstatistik for 2024 og dækker gruppen Arbejde med kæledyr (DISCO 5164), som ud over dyrepassere i zoologiske anlæg rummer pasningsarbejde i dyrehandler, dyrepensioner og internater. Det er en lille gruppe i statistikken, kun 95 personer indgår i opgørelsen, så tallene svinger mere fra år til år end i de store fag.

Spændet er til gengæld stort. Den lavest lønnede fjerdedel ligger under 25.122 kr., mens den bedst betalte fjerdedel får over 38.216 kr. om måneden. Lønnen er overenskomstbestemt for de fleste, og tillæg for weekend- og helligdagsvagter betyder ofte mere for lønsedlen end individuel forhandling.

En dyrepasser har ansvaret for, at dyr trives i menneskers varetægt. Kerneopgaverne er fodring, rengøring af anlæg og stalde, miljøberigelse og daglig observation af dyrenes adfærd og sundhed. Ser et dyr sløjt ud, er det som regel dyrepasseren, der opdager det først, kontakter dyrlægen, doserer medicin efter instruks og fører journal.

Arbejdspladsen afgør resten. I en zoologisk have træner du dyr til sundhedstjek, vedligeholder anlæg og formidler til gæsterne ved fodringer. I en forsøgsdyrsstald arbejder du efter faste hygiejneprocedurer og registrerer data til forskningen. I en dyrehandel fylder kunderådgivning og salg, og som hestemanager passer og træner du heste på stutterier og rideskoler. Fælles for det hele er, at dyrene skal passes alle årets dage, så tidlige morgener og weekendvagter er en fast del af faget.

Dyrepasser er en erhvervsuddannelse, der tager fra 3 år og 2 måneder op til 4½ år afhængigt af speciale og baggrund. Du starter med et grundforløb på en erhvervsskole og fortsætter i et hovedforløb, hvor du veksler mellem skoleophold og oplæring i en virksomhed. Adgangskravet er folkeskolens afgangseksamen med mindst 2,0 i gennemsnit i dansk og matematik, og du skal have en uddannelsesaftale med en godkendt virksomhed for at starte på hovedforløbet.

Uddannelsen har fire specialer: dyr i zoologiske anlæg, forsøgsdyr, hestemanager og dyrehandel. Den udbydes på Hansenberg i Kolding, Jordbrugets UddannelsesCenter i Aarhus, Kold College i Odense, Roskilde Tekniske Skole og Techcollege i Aalborg. Du kan tage forløbet med eux og blive både faglært og student, og er du over 25 år, kan uddannelsen tages som erhvervsuddannelse for voksne, ofte i afkortet form. Se fag, adgangskrav og skoler på UddannelsesGuiden.

Under uddannelsen får du lærlingeløn fra den dag, din uddannelsesaftale træder i kraft, også under skoleophold. Satsen følger overenskomsten mellem Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere og 3F og stiger for hvert uddannelsestrin. Tager du grundforløbet uden uddannelsesaftale, kan du i stedet søge SU, hvis du er fyldt 18 år.

Som udlært starter du under fagets median. Sidens startlønsestimat på 29.604 kr. om måneden er beregnet ud fra de 25-29-årige i statistikken og ligger formentlig en anelse over en reel første løn, fordi gruppen også rummer dyrepassere med et par års erfaring. Lønnen i faget har dog flyttet sig: gennemsnittet steg fra 27.891 kr. i 2020 til 33.399 kr. i 2024. Vil du se, hvad startlønnen giver udbetalt efter skat, så brug lønberegneren.

De zoologiske haver og dyreparker er fagets udstillingsvindue, men langt fra den eneste arbejdsplads. Dyrepassere arbejder også i forsøgsdyrsstalde hos medicinal- og biotekvirksomheder og på universiteterne, i dyrehandler, på internater og dyrepensioner samt på stutterier og rideskoler for hestemanagernes vedkommende. Næsten hele lønstatistikkens grundlag er privatansatte, og de tjener i gennemsnit 33.399 kr. om måneden i den private sektor.

Karrieren bygges på erfaring og specialviden frem for titler. I zoologiske anlæg kan du få ansvar for et bestemt dyreområde eller rykke mod formidling og teamledelse, mens forsøgsdyrsområdet åbner for kvalitets- og dokumentationsopgaver. Vil du videre ad boglig vej, giver eux adgang til videregående uddannelser, og nogle læser videre til fx jordbrugsteknolog. Elevpladserne i zoologiske haver er få og eftertragtede, så geografisk fleksibilitet og dokumenteret erfaring med dyr tæller, når du søger.

Grundlønnen er overenskomstbestemt for de fleste dyrepassere. På det private område forhandler 3F med Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, og satserne reguleres normalt pr. 1. marts, når overenskomsten fornys. Er du ansat i staten, fx i et universitets forsøgsdyrsenhed, gælder organisationsaftalen for gartnere, dyrepassere, skov- og naturteknikere m.fl. Du forhandler derfor sjældent selve grundlønnen, men alt det udenom.

Gå konkret efter tillæggene. Weekend-, aften- og helligdagsvagter udløser genetillæg, og de fylder i et fag, hvor dyrene skal passes 365 dage om året. Dertil kommer personlige tillæg for erfaring, særligt ansvar eller specialviden om bestemte dyregrupper. Timingen er bedst, når du netop er udlært, når du får nyt ansvar, eller op til en overenskomstfornyelse. Din tillidsrepræsentant fra 3F kender de lokale satser og tager ofte med til forhandlingen.

Dyrepasserens median på 33.934 kr. ligger i den lave ende af servicefagene. En servicemedarbejder tjener 32.536 kr., en bedemand 37.609 kr. og en køreskolelærer 42.183 kr. om måneden i median. Forskellen hænger blandt andet sammen med, at der i dyrefagene er flere ansøgere end stillinger, og det presser lønnen.

Til gengæld er uddannelsen selve adgangsbilletten. Uden det faglærte bevis konkurrerer du om ufaglærte pasningsjob, mens du med beviset står forrest i køen til zoologiske anlæg, forsøgsstalde og de større dyrehandler.