Løn for personlig assistent

Personlig assistent er ikke en beskyttet titel, og ordet dækker to vidt forskellige job. Tallene her gælder det ene: gruppen personlige hjælpere og ledsagere (DISCO 5162). I daglig tale er det handicaphjælpere, BPA-hjælpere og ledsagere, der hjælper mennesker med et handicap i hverdagen. Medianen er 33.123 kr. om måneden for de omkring 5.480 personer i gruppen. Den anden betydning, den administrative direktionsassistent eller executive assistant på et kontor, tælles under kontor- og sekretærarbejde og ligger typisk højere. Bland ikke de to sammen, når du sammenligner lønnen.

Faget er i praksis domineret af handicaphjælpere, og det er også det ord, de fleste søger job under. De arbejder tæt på borgeren, ofte i borgerens eget hjem, og lønnen afhænger mere af uddannelse, vagter og overenskomst end af individuel forhandling. Derfor siger et enkelt tal mindre her end i mange andre fag.

En personlig assistent i denne betydning kompenserer for et handicap, så borgeren kan leve et selvstændigt liv. Opgaverne er personlig pleje, praktisk hjælp i hjemmet som rengøring, tøjvask og madlavning, og ledsagelse ud af huset til indkøb, læge, arbejde, familie og ferie. Meget af arbejdet er relationelt, og du følger borgerens egne instruktioner, for i en BPA-ordning er det borgeren selv, der er arbejdsleder.

Det adskiller sig fra den administrative personlige assistent, der styrer en chefs kalender, mails og møder. Her handler det om omsorg og praktisk støtte, ikke kontorarbejde. Hverdagen svinger med borgeren. Nogle har brug for få timers ledsagelse om ugen, andre for hjælp i døgndrift med faste vagter og nattevagter.

De tre roller dækker forskellige behov og forskellige paragraffer i serviceloven. En BPA-hjælper er ansat i en ordning med borgerstyret personlig assistance efter servicelovens § 95 eller § 96. Den giver borgere med et betydeligt og varigt handicap et kontant tilskud, så de selv kan ansætte deres hjælpere. § 96 dækker de mest omfattende behov med hjælp i døgndrift, mens § 95 bruges ved mindre, men stadig store behov på typisk mere end 20 timer om ugen.

En ledsager arbejder efter servicelovens § 97, hvor borgere under folkepensionsalderen har ret til 15 timers ledsagelse om måneden til aktiviteter uden for hjemmet. Det er en afgrænset opgave uden pleje, og timetallet er lavt. Handicaphjælper bruges bredt om begge dele og fylder mest på arbejdsmarkedet.

En helt anden ordning bærer næsten samme navn. Personlig assistance til handicappede i erhverv er en kompenserende ordning under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, som jobcentret bevilger. Her får en medarbejder eller studerende med et varigt handicap en personlig assistent til de konkrete opgaver, funktionsnedsættelsen gør svære, for eksempel tunge løft, oplæsning for en blind eller tegnsprogstolkning.

Forskellen er vigtig. En BPA-hjælper hjælper borgeren i privatlivet, mens en personlig assistent i erhverv støtter en person i arbejdet eller uddannelsen. Ordningen dækker op til 20 timer om ugen ved fuld tid, og kommunen betaler tilskuddet til arbejdsgiveren. Aflønningen følger her en studentersats eller den faglige startløn på området, ikke BPA-overenskomsten.

Der kræves ingen formel uddannelse for at blive handicaphjælper. Mange starter ufaglærte og lærer opgaverne hos den enkelte borger. I praksis skal du ofte igennem et forflytningskursus, som kommunen holder, og fremvise straffeattest, plus børneattest hvis der er børn i hjemmet. En stor del af arbejdet aftales konkret med borgeren, der oplærer og instruerer sine hjælpere.

En social- og sundhedsuddannelse er den vej, der både åbner flere døre og hæver lønnen. Social- og sundhedshjælper tager 2 år og 2 måneder og kræver folkeskolens afgangseksamen med mindst 2,0 i dansk og matematik. Social- og sundhedsassistent bygger ovenpå med mere sundhedsfaglig viden og medicinhåndtering. Pædagogisk assistent er en beslægtet erhvervsuddannelse, der også kvalificerer til arbejdet med mennesker med handicap. Du kan se adgangskrav og skoler på UddannelsesGuiden.

Uddannelse er den enkeltfaktor, der rykker mest. Handicaphjælpere er dækket af overenskomsten mellem FOA og Dansk Erhverv på BPA-området, og den skelner klart mellem ufaglærte og uddannede. Er du ansat som ufaglært handicaphjælper, ligger du på et lavere løntrin end en kollega, der er uddannet social- og sundhedshjælper eller social- og sundhedsassistent og løser samme opgave.

Det er borgerens bevilling fra kommunen, der afgør, om der stilles krav om en uddannelse, og dermed hvordan du aflønnes. Kravet følger altså opgaven og ordningen, ikke kun dig. Vil du se, hvordan lønnen generelt følger uddannelsesniveauet, så kig på løn efter uddannelse.

En helt ny og ufaglært handicaphjælper starter under fagets median. Tallet for de yngste i tabellen ovenfor er 28.897 kr. om måneden for de 25-29-årige, og det ligger lavere end medianen på 33.123 kr., netop fordi gruppen rummer mange ufaglærte og nyansatte. En dimittendløn i klassisk forstand findes ikke, for der er ingen fælles uddannelse ind i faget.

Startlønnen kan trække i begge retninger. Er du uddannet social- og sundhedshjælper, starter du højere end en ufaglært. Har du til gengæld mange nattevagter og weekender, kan ulempetillæggene løfte din månedsløn et godt stykke, selv som ny. Grundlønnen er kun en del af billedet i et fag med skæve arbejdstider.

Timelønnen ligger på omkring 207 kr. i timen for gruppen, men den samlede løn afhænger af, hvornår du arbejder. Handicaphjælpere med døgnbemanding tager faste aften-, nat- og weekendvagter, og de udløser ulempetillæg oven på grundlønnen. To hjælpere med samme timeløn kan derfor have vidt forskellig månedsløn alt efter vagtplanen. I nogle døgnordninger er en del af tiden en rådighedsvagt eller sovende nattevagt, hvor du er til stede og kan tilkaldes, men ikke arbejder aktivt. Den aflønnes lavere end en vågen time, så det tæller med, når du regner din månedsløn sammen.

Arbejdstiden er bundet af arbejdsmiljølovens regler. Du må i gennemsnit højst arbejde 48 timer om ugen, skal have mindst 11 timers sammenhængende hvile i døgnet og et ugentligt fridøgn. I døgnordninger må du ikke forlade borgeren, før den næste hjælper møder. Vil du regne en timeløn eller en vagtplan om til månedsløn, kan du bruge timeløn til månedsløn.

Sektoren betyder mere for lønnen, end man skulle tro. Offentligt ansatte i gruppen tjener i gennemsnit 37.458 kr. om måneden, mod 32.484 kr. i det private. Modsat mange andre fag ligger det offentlige altså højere, fordi de kommunale stillinger ofte er besat af uddannet social- og sundhedspersonale med højere løntrin og pension.

Arbejdsgiverne er blandede. I en BPA-ordning kan borgeren selv være arbejdsgiver, men mange overlader ansvaret til en forening som LOBPA eller et privat firma som Handicapformidlingen. Kommunen ansætter også selv hjælpere i nogle ordninger. Vikarbureauer er et fjerde spor med højere timeløn, men typisk lavere pension og mindre tryghed.

Statistisk hører personlig assistent til en familie af personlige serviceerhverv (DISCO 516) sammen med blandt andet astrolog, bedemand, dyrepasser og køreskolelærer. Lønnen ligger tæt på de nærmeste af dem. En servicemedarbejder tjener 32.536 kr. om måneden og en dyrepasser 33.934 kr., altså stort set det samme som personlig assistents 33.123 kr.

Springet opad kræver som regel en uddannelse eller et andet fag. En køreskolelærer ligger på 42.183 kr. om måneden, og en social- og sundhedsassistent tjener mere end en ufaglært hjælper. Sammenligningen viser, hvorfor en SOSU-uddannelse er den mest direkte vej til en højere løn i det her hjørne af arbejdsmarkedet.

Der er ikke meget fri forhandling som ufaglært handicaphjælper. Lønnen følger BPA-overenskomsten mellem FOA og Dansk Erhverv eller den kommunale aftale, og dit vigtigste greb er at rykke op ad løntrinnene. En social- og sundhedsuddannelse giver et højere trin med det samme, og anciennitet tæller også.

Se på hele pakken frem for kun grundlønnen. En ordning med mange faste nattevagter og weekender kan være mere værd end nogle få kroner ekstra i timen, fordi ulempetillæggene fylder. Er du i tvivl om dit niveau, så brug FOA som fagforening og forhandlingspart, og få styr på, hvilken bevilling og hvilket løntrin din stilling hører under.