Løn for fysiker

Medianlønnen for en fysiker er 63.984 kr. om måneden. Tallet dækker DISCO-gruppe 2111, arbejde inden for fysik og astronomi, og det er en snæver gruppe på omkring 179 lønmodtagere. Mange, der læser fysik, ender med en anden jobtitel og tælles et andet sted, som data scientist, softwareudvikler, kvantitativ analytiker i finanssektoren eller gymnasielærer. Titlen fysiker er ikke beskyttet, så det er uddannelsen og jobbet, ikke selve ordet, der afgør lønnen.

Gennemsnittet ligger på 68.766 kr., et pænt stykke over medianen. Forskellen skyldes nogle få høje lønninger i den private sektor, hvor fysikere i medicinal, elektronik og energi trækker snittet op. Det, der for alvor rykker lønnen, er netop sektoren.

En fysiker undersøger naturens love og omsætter dem til modeller, målinger og ny teknologi. Arbejdet kan være at designe en optisk sensor, simulere varmestrømme i et energianlæg, beregne stråledoser til kræftbehandling eller bygge en statistisk model af finansielle data. Fælles er, at du oversætter en kompleks fysisk eller teknisk problemstilling til matematik, kører beregninger eller eksperimenter og fortolker resultaterne, så en ledelse, en myndighed eller en læge kan handle på dem.

Hverdagen afhænger af arbejdspladsen. I en privat udviklingsafdeling arbejder du med produkter og prototyper. På universitetet kombineres forskning med undervisning og ansøgninger om forskningsmidler. På et hospital planlægger en hospitalsfysiker strålebehandling og kvalitetssikrer scannere og acceleratorer. Meget af arbejdet foregår i kode og data, for simulering fylder i dag lige så meget som klassisk laboratoriearbejde.

Fysik rummer mange retninger, og de trækker i hver sin jobretning. Faststoffysik, materialefysik og nanoteknologi ligger tæt på industrien og fører mod udvikling af elektronik, sensorer, optik og energimaterialer. Kvanteoptik og kvanteteknologi er et voksende felt med både forskningsgrupper og virksomheder bag. Partikelfysik og teoretisk fysik er stærkest på universitetet og på internationale anlæg som CERN, mens astrofysik trækker mod observatorier og rumforskning.

Nogle retninger fører et helt bestemt sted hen. Biofysik og medicinsk fysik åbner mod medicinal- og medicobranchen og mod hospitalerne. Geofysik og meteorologi bruges i energisektoren og i klima- og miljøarbejde. Specialet, du vælger på kandidaten, har lige så meget at sige for lønnen som selve titlen.

Bag titlen fysiker gemmer sig to uddannelsesveje, der ofte blandes sammen. Universitetsfysikeren læser en cand.scient. i fysik og er stærkest på den fysiske faglighed: teori, eksperiment og forståelse af systemer fra elementarpartikler til materialer. Civilingeniøren læser en teknisk fysikuddannelse, på DTU hedder bacheloren Fysik og Ingeniørvidenskab, og er trænet i at omsætte fysik til teknologi, komponenter og produktion.

Forskellen viser sig i fagforening og typiske job. Cand.scient.-fysikere er oftest organiseret i Dansk Magisterforening, mens civilingeniører hører til i IDA. Ingeniøren ender oftere i udviklings- og produktionsroller, universitetsfysikeren i forskning, i laboratoriet eller i specialistfunktioner. I praksis søger begge de samme stillinger i industrien, og en jobannonce lyder ofte på en fysiker eller en ingeniør med fysikbaggrund.

Den klassiske vej går gennem universitetet. Først en treårig bachelor i fysik, derefter en toårig kandidat, der giver titlen cand.scient. Samlet tager det fem år. Bacheloren udbydes på Københavns Universitet ved Niels Bohr Institutet, på Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og Aalborg Universitet. Adgangskravene er typisk Dansk A, Engelsk B, Matematik A og Fysik B, flere steder med et specifikt karakterkrav på mindst 7,0 i matematik.

Vil du den ingeniørfaglige vej, læser du en civilingeniør i teknisk fysik på DTU eller Syddansk Universitet, som regel også fem år i alt. Oven på kandidaten kan du bygge en ph.d., der er adgangsbilletten til forskning og til mange senior- og specialistroller i industrien. Du kan se studiesteder og adgangskrav på UddannelsesGuiden, og hvordan lønnen følger uddannelsesniveauet på løn efter uddannelse.

Startlønnen i tabellen ovenfor er omkring 55.820 kr. om måneden, men den er beregnet ud fra de 25-29-årige. Den gruppe rummer også fysikere med nogle års erfaring, og tallet er samlet fortjeneste inklusive pension og tillæg. En helt nyuddannet med nul års erfaring starter derfor lavere.

IDA udgiver hvert år en vejledende minimalløn for nyuddannede i det private inklusive pension, som fysikingeniører kan bruge som udgangspunkt. Det er et gulv, ikke et gennemsnit, og medicinal, elektronik og energi betaler ofte over. Dansk Magisterforening udgiver tilsvarende dimittendstatistik for cand.scient.er, som du kan bruge som pejlemærke, inden du forhandler din første løn. I det offentlige er startlønnen bundet af akademikeroverenskomsten med et fast dimittendtrin.

Fysikere sidder både i det private og det offentlige, men tyngden i lønnen ligger i det private. Her er gennemsnittet 71.080 kr. om måneden, mod 61.960 kr. i det offentlige og 61.525 kr. i staten. De private aftagere er blandt andre medicinal- og medicovirksomheder som Novo Nordisk og Oticon, procesindustri som Grundfos og Topsoe samt teknologi- og konsulenthuse. I det offentlige ansætter universiteterne, sektorforskningen og regionernes hospitaler.

Karrieren følger typisk et af flere spor. Forskersporet går via en ph.d. mod lektor og professor, mens industrisporet går fra udviklingsfysiker mod projektleder og specialist. Et tredje spor fører mod data science og kvantitativ finans. Vil du arbejde klinisk på et hospital, kræver det en treårig specialuddannelse til hospitalsfysiker oven på kandidaten. Vil du regne en løn om til udbetalt efter skat, kan du bruge lønberegneren.

Fysikeren ligger i midten af de naturvidenskabelige fag. En kemiker tjener 67.090 kr. om måneden og ligger over, mens en geolog med 60.249 kr. og en meteorolog med 53.719 kr. ligger under fysikerens median på 63.984 kr. Forskellen skyldes især sektorfordelingen. Kemikere ender oftere i den private medicinalindustri, mens meteorologer i høj grad er offentligt ansat.

Fagene overlapper i uddannelse og arbejdsplads. De er alle cand.scient.-uddannelser fra de samme universiteter, og det er sektoren og specialet, ikke fagets navn, der afgør, hvor du lander på lønskalaen.