Løn for meteorolog

Meteorolog er ikke en beskyttet titel, og faget dækker flere vidt forskellige job. Tallene her gælder gruppen med arbejde inden for meteorologi (DISCO 2112), altså de akademisk uddannede meteorologer, der laver vejrudsigter, varsler og analyser. Det er en lille og specialiseret faggruppe med kun 227 personer i statistikken, og langt de fleste er ansat i det offentlige.

Medianen på 53.719 kr. om måneden dækker over stor spredning. En operationel meteorolog på vagt hos DMI, en vejrvært på tv, en luftfartsmeteorolog ved Forsvaret og en klimaforsker på universitetet tæller alle med, selvom hverdag og lønform er forskellig.

En meteorolog analyserer atmosfærens tilstand og forudsiger, hvordan vejret udvikler sig. Grundlaget er observationer fra vejrstationer, radar og satellitter kombineret med numeriske vejrmodeller, der løser fysikkens ligninger på supercomputere. I Danmark er den centrale model HARMONIE, som DMI kører i cirka 2 kilometers opløsning, mens globale modeller fra det europæiske center ECMWF bruges til udsigter flere dage frem.

Arbejdet er langtfra kun den vejrudsigt, du ser på skærmen. Meteorologen vurderer, hvor modellerne rammer skævt, formulerer varsler for storm, skybrud og isslag og laver specialprodukter til luftfart, skibsfart, landbrug og vejmyndigheder. Vejrtjenesten kører døgnet rundt året rundt, så aften-, nat- og weekendvagter hører med. En stor del af jobbet er også formidling, hvor komplicerede data skal gøres forståelige på få minutter.

Den største gruppe er de operationelle meteorologer, der går vagt i en vejrtjeneste og har ansvar for de daglige udsigter og varsler. Tæt på dem ligger luftfartsmeteorologerne, der laver flyvevejr til Forsvaret og civil luftfart, blandt andet fra Flyvestation Karup, hvor sigtbarhed, skydække og turbulens er afgørende for flyvningerne.

Vejrværten på tv er den mest synlige type. Rollen kræver meteorologisk forståelse, men lige så meget evnen til at formidle, og nogle vejrværter er ansat på medieoverenskomster frem for som klassiske akademikere. Endelig er der forsknings- og klimameteorologerne på universiteterne og i DMI's forskningsafdeling, der udvikler modeller og analyserer klimadata. Lønformen svinger mest mellem disse typer, fordi de hører under forskellige aftaler.

Der findes ingen uddannelse, der bare hedder meteorolog. Vejen går via en naturvidenskabelig bacheloruddannelse i fysik, geofysik, geologi eller geografi, typisk fra Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet, hvor meteorologi er en specialisering under fysik og geofysik. Adgangskravene afhænger af den enkelte uddannelse, men Matematik A og Fysik er gennemgående krav. DMI optager typisk meteorologstuderende med en bachelorgrad efter omkring tre år på universitetet, og en del bygger videre med en kandidatgrad.

Den egentlige meteorologuddannelse får du hos DMI. Efter ansættelse gennemgår du et forløb på cirka ni måneder, der starter med omkring seks måneders teori på DMI's hovedkvarter på Østerbro og slutter med tre måneders indøvelse i vejrtjenesten, før du kan gå selvstændig vagt. DMI søger typisk kun ét hold om året med opstart i efteråret. Du kan læse mere om jobbet på UddannelsesGuiden.

Tallene øverst dækker hele faget, inklusive erfarne meteorologer og ledere. En helt nyuddannet starter lavere. Sidens startlønsestimat på 46.864 kr. om måneden er beregnet ud fra de yngste på arbejdsmarkedet, og for meteorologer skal det læses med et forbehold. De første måneder efter ansættelsen hos DMI er du reelt under oplæring på den interne uddannelse, før du går selvstændig vagt, og grundlønnen som nyuddannet akademiker i staten ligger typisk under estimatet.

Til gengæld kommer vagttillæggene til at fylde hurtigt. Aften, nat, weekend og helligdage udløser tillæg oven i grundlønnen, og fordi vejrtjenesten kører i døgndrift, kan de løfte den samlede løn mærkbart. To meteorologer med samme grundløn kan derfor ende forskelligt alt efter vagtbelastning.

DMI er den suverænt største arbejdsplads. Instituttet har fire tjenestesteder. Ud over hovedkvarteret i København er der vejrtjeneste på flyvestationerne i Karup og Skrydstrup og i Nuuk i Grønland, og DMI leverer samtidig indholdet til mange mediers vejrudsigter. Uden for DMI arbejder meteorologer i Forsvaret, i mediehuse som DR og TV 2, på universiteterne og i private vejr- og energifirmaer.

Fordi hovedparten er ansat i staten, ligger det offentlige gennemsnit på 52.985 kr. om måneden tæt på fagets samlede median. Der er stort set ingen privat lønstatistik for gruppen, netop fordi så få meteorologer arbejder privat. Karrieren går typisk fra meteorolog til holdleder og videre til vagtchef eller vejrtjenesteleder, mens forskersporet fører mod seniorforsker og lektor.

Meteorologen deler naturvidenskabelig baggrund med sine nærmeste fætre, men tjener mindre end dem. En fysiker har en median på 63.984 kr., en geolog 60.249 kr. og en kemiker 67.090 kr. om måneden. Alle tre ligger over meteorologens 53.719 kr.

Forskellen handler mest om sektor. Fysikere, kemikere og geologer havner oftere i privat industri, medicinal og energi, hvor lønnen er højere, mens meteorologen typisk er bundet til den offentlige vejrtjeneste. Vil du se, hvad uddannelsesniveauet betyder på tværs af fag, så kig på løn efter uddannelse.

Løn og vilkår for meteorologer ved DMI er fastlagt i statens aftaler. På medarbejdersiden forhandles aftalerne af Centralorganisationen af 2010, kendt som CO10, mens Medarbejder- og Kompetencestyrelsen er arbejdsgiverpart. Lønnen består af en basisløn efter anciennitet plus tillæg, og der er både faste vagttillæg og mulighed for at forhandle personlige og funktionsbestemte tillæg lokalt.

Dine stærkeste kort er specialkompetencer, ansvar for særlige produkter som flyvevejr eller varsling, og en høj vagtandel. Husk at se på hele pakken. En stilling med mange nattevagter og weekender kan være mere værd end nogle hundrede kroner på grundlønnen. Vil du regne et lønniveau om til udbetalt efter skat, kan du bruge lønberegneren.