Løn for guldsmed

En guldsmed tjener typisk 43.204 kr. om måneden. Tallet er medianen for DISCO-gruppe 7313, juveler-, guld- og sølvsmedearbejde, altså de faglærte der former ædelmetal til smykker og brugskunst. Halvdelen af faget ligger mellem 33.377 og 48.415 kr. om måneden, og gennemsnittet trækkes lidt ned til 41.619 kr. af de lavest lønnede. Gruppen er lille. Tallene bygger på 96 lønindberetninger, så de svinger mere end i de store fag.

Faget er bredere end guldsmeden bag disken i en smykkeforretning. Det dækker både butiksguldsmede, værkstedsguldsmede, ædelstensfattere og sølvsmede, der arbejder med kander og bestik. Guldsmede i den industrielle masseproduktion af smykker tælles i en anden gruppe og er ikke med her. Til gengæld rummer gruppen både ansatte og en stor andel selvstændige med egen forretning.

En guldsmed former guld, sølv og platin til smykker og brugskunst. Arbejdet begynder ved værkstedsbordet med at valse og trække metallet til plader og tråd, save og file delene til og lodde dem sammen til ringe, kæder, øreringe og vedhæng. Til sidst pudses og poleres smykket, så overfladen står rent. En stor del af håndværket er millimeterarbejde under lup, hvor en lodning skal være både stærk og næsten usynlig.

Hverdagen afhænger af, hvor du sidder. I en guldsmedeforretning går meget af tiden med reparationer: nye låse, loddede kæder, ændring af ringstørrelser og omsmeltning af arvet guld til nye smykker. Her hører kundedialog og rådgivning med til jobbet. På et værksted eller hos en smykkeproducent arbejder du mere koncentreret med fremstilling, ofte med moderne 3D-tegning og støbning ved siden af håndværket. Sølvsmeden laver kander, fade og bestik frem for smykker.

Guldsmed er ét fag med flere retninger. Erhvervsuddannelsen guld- og sølvsmed har seks officielle specialer: butiksguldsmed, guldsmed, ædelstensfatter, korpussølvsmed, bestiksølvsmed og ciselør. Butiksguldsmeden arbejder i forretningen med salg, rådgivning, reparationer og mindre værkstedsarbejde og er det korteste speciale. Guldsmedespecialet går dybere i selve håndværket med design, fremstilling og avancerede teknikker.

De øvrige fire er mere specialiserede. Ædelstensfatteren fatter diamanter og farvede sten, så de sidder sikkert og får mest muligt lys, og arbejder ofte under mikroskop. Korpussølvsmeden laver de store ting i sølv som kander, fade og lysestager, mens bestiksølvsmeden laver bestik. Ciseløren driver dekorativt relief og mønster op i metallet. Flere af specialerne uddanner kun ganske få svende ad gangen, og lærepladser er svære at få, så mange supplerer med kurser og praktik i ind- og udland.

Håndværket hviler på nogle få grundteknikker. Du valser og trækker metal, saver og filer, lodder med loddemetaller der smelter ved lavere temperatur end selve smykket, og støber emner ud fra en model. Fatning og gravering er discipliner for sig. Fatteren spænder sten fast i metallet, og gravøren skærer navne, datoer og mønstre i overfladen, i dag lige så ofte med laser som med håndstik. Ved siden af håndværktøjet fylder 3D-tegning og computerstyret støbning mere og mere, især hos producenter der laver smykker i serier.

Materialekendskab er en kernekompetence. Guld sælges i forskellige lødigheder, typisk 8, 14 og 18 karat, hvor karattallet siger, hvor rent guldet er. Sølv bruges mest som sterlingsølv, og platin er det tunge, dyre metal i den høje ende. Dertil kommer viden om ædelsten: hvor hårde de er, hvordan de tåler varme fra en loddeflamme, og hvordan de skal fattes. Du skal kunne regne metalforbrug og pris ud, før du går i gang. Guld, sølv og platin skal desuden leve op til reglerne om lødighed og stempling, som Ædelmetalkontrollen fører tilsyn med, så finheden i metallet svarer til det, stemplet lover.

Vejen går gennem erhvervsuddannelsen til guld- og sølvsmed. Du starter på et grundforløb på to halve år og fortsætter på hovedforløbet, hvor du er i lære på et værksted eller i en forretning og skifter mellem skole og praktik. Samlet tager uddannelsen mellem to et halvt og fire et halvt år afhængigt af speciale, hvor butiksguldsmed er det korteste og de rene håndværksspecialer de længste. Den slutter med en svendeprøve, der giver svendebrevet.

Adgangskravet til grundforløbet er folkeskolens afgangseksamen med mindst 2,0 i dansk og matematik. Selve skoledelen ligger få steder i landet: NEXT Uddannelse København og EUC Lillebælt i Fredericia udbyder guld- og sølvsmed. Den største flaskehals er ikke skolen, men lærepladsen, for der uddannes få ad gangen. Du kan se adgangskrav og skoler på den officielle UddannelsesGuide.

Tallene øverst dækker hele faget, også de erfarne mestre og selvstændige. En nyudlært svend starter lavere. Under uddannelsen får du elevløn efter den overenskomst, din læreplads er dækket af, og den stiger for hvert læreår. Når svendebrevet er i hus, træder svendelønnen i kraft, og de første år ligger typisk i den nedre del af skalaen.

Sidens startlønsestimat på 37.691 kr. om måneden gælder de 25-29-årige og ligger over en helt grøn svend, fordi den aldersgruppe også rummer guldsmede med nogle års erfaring. Timelønnen på 269 kr. er tilsvarende et bredt gennemsnit med tillæg, pension og anciennitet regnet med. Hvor hurtigt lønnen vokser, afhænger meget af speciale og arbejdssted. En dygtig fatter eller en guldsmed med eget kundekartotek kommer hurtigere op end en, der laver standardreparationer. Faget er samtidig lille, og der er ikke mange stillinger, så en del nyuddannede starter i butik og salg eller i beslægtede felter, mens de opbygger erfaring ved værkstedsbordet.

Guldsmedefaget er næsten udelukkende privat. Du finder guldsmede i de klassiske guldsmedeforretninger og smykkekæder, hos smykkeproducenter og på selvstændige reparationsværksteder, og en stor del driver deres egen forretning. Netop derfor findes der reelt ikke et offentligt løntal at sammenligne med. I gennemsnit tjener en privatansat guldsmed 41.619 kr. om måneden, og for de selvstændige svinger indtjeningen med, hvor godt forretningen kører. Branchen består af mange små enheder, ofte enkeltmandsværksteder og butikker med få ansatte, og det præger både lønniveau og karriereveje.

Karrieren følger håndværkets klassiske trin. Fra nyudlært svend går vejen mod mere ansvar på værkstedet, videre mod mestersvend og for mange mod egen forretning som guldsmedemester. Andre specialiserer sig som ædelstensfatter eller går designvejen og udvikler egne kollektioner. Vil du bygge ovenpå med teori, findes professionsbacheloren Smykker, Teknologi og Business på Københavns Erhvervsakademi, og designskolerne uddanner smykkedesignere på kunstnerisk niveau.

Guldsmedens median på 43.204 kr. ligger lidt over de beslægtede kunsthåndværksfag. En keramiker og en instrumentmager tjener 40.065 kr. om måneden, og en bredt defineret håndværker 38.699 kr. Fagene deler den samme profil: lange håndværksuddannelser, små faggrupper og en stor andel selvstændige, hvor indtjeningen svinger med ordrebogen frem for et fast løntrin.

Forskellene er små og skal tages med forbehold, for grupperne er små. Det, der for alvor rykker en guldsmeds løn, er ikke faget i sig selv, men om du er ansat eller selvstændig, hvilket speciale du har, og hvor stærkt et navn du har opbygget hos kunderne.

Guldsmedeområdet er ikke dækket af én stor, landsdækkende overenskomst på samme måde som mange andre håndværksfag. Arbejder du som butiksguldsmed i en smykkeforretning, er du typisk på en detailhandelsoverenskomst, hvor HK Handel og Dansk Erhverv er parter. På værksteder og hos producenter varierer det mere, og driver du egen forretning, sætter du selv lønnen. Tjek altid, hvilken aftale der gælder dit arbejdssted, før du forhandler.

Uden en fast sats i bunden bliver dine egne argumenter vigtigere. Byg udspillet på dit speciale og dit ansvar, for der er forskel på en, der passer disken, og en faglært fatter med bredt værkstedsansvar. Har du kunder, der spørger efter dig, er det et stærkt kort. Timingen er bedst lige efter svendeprøven eller ved et jobskifte. Vil du se, hvad lønnen bliver efter skat, kan du bruge lønberegneren.