Løn for instrumentmager

Instrumentmager dækker her de håndværkere, der bygger, reparerer og stemmer musikinstrumenter. Tallene på siden gælder DISCO-gruppe 7312, håndfremstilling af musikinstrumenter, og samler dermed violinbyggere, orgelbyggere, klaverteknikere, guitarbyggere og blæseinstrumentmagere i ét tal. Det er en lille faggruppe på knap 1.000 personer, og medianlønnen er 40.065 kr. om måneden.

Vær opmærksom på, at ordet også bruges om en helt anden profession. En præcisionsinstrumentmager arbejder i smede- og finmekanikfaget med tekniske, kirurgiske og nautiske instrumenter, ikke med musik. De to grupper har hver sin uddannelse og sit eget lønniveau, og tallene her handler udelukkende om musiksiden.

En instrumentmager bygger nye instrumenter, reparerer slidte og stemmer dem, så de klinger rent. Arbejdet kræver både håndværk og et trænet øre, for det sidste ord er altid klangen. Materialet afgør metoden. Et akustisk træinstrument som en violin eller en guitar bygges og limes anderledes end et blæseinstrument i metal eller et flygel med jernramme og hundredvis af strenge.

I Danmark fylder reparation og vedligehold mest. De fleste standardinstrumenter fremstilles i udlandet, så mange værksteder lever af at sætte i stand, justere og servicere frem for at bygge fra bunden. Nybygning fra grunden er størst i de mest specialiserede miljøer som violin- og orgelbyggeriet.

Faget deler sig efter instrument. Orgelbyggeren bygger, opstiller og stemmer kirke- og koncertorgler, et stort arbejde der blander snedkeri, mekanik og metalpiber. Klaverteknikeren, i daglig tale klaverstemmer, stemmer og reparerer klaverer og flygler og er den specialisering, flest danskere selv får brug for. Violinbyggeren håndbygger og restaurerer strygere som violin, bratsch og cello og laver desuden buer.

Dertil kommer guitarbyggeren, harmonikamageren og blæseinstrumentmageren, der arbejder med træblæsere som klarinet, fløjte, obo og fagot eller med messing som trompet og tuba. Nogle værksteder er meget snævre og tager kun én instrumenttype, mens andre servicerer bredt. Specialiseringen betyder mere for hverdagen end selve titlen instrumentmager.

Der findes ikke én samlet uddannelse. Vejen afhænger af, hvilket instrument du vil arbejde med. Orgelbygger er den tydeligste danske erhvervsuddannelse. Den hedder møbelsnedker og orgelbygger, tager mellem 3 år og 9 måneder og 4 år og 3 måneder og læses blandt andet på EUC Syd i Aabenraa, NEXT i København og Roskilde Tekniske Skole. Adgangskravet er folkeskolens afgangseksamen med mindst 2,0 i dansk og matematik. Du kan læse mere på UddannelsesGuiden.

Klaverteknikere uddannes uden for det almindelige system. Dansk Pianostemmer og Instrumentmagerforening står bag et lærlingeforløb på 3½ år, der slutter med foreningens egen fagprøve og forudsætter god hørelse. Vil du bygge violiner eller guitarer, er der ingen dansk skole. Her går vejen typisk gennem mesterlære på et værksted eller en faguddannelse i udlandet, for eksempel den tyske violinbyggerskole i Mittenwald. Hvor meget uddannelsen betyder for lønnen, kan du se på løn efter uddannelse.

Der er ingen central overenskomst med en fast dimittendløn for hele faget, sådan som de store akademikerfag har. Under selve uddannelsen får du lærlingeløn, og den ligger et pænt stykke under en færdiguddannets. Bagefter afhænger startlønnen af, om du bliver ansat på et værksted eller starter for dig selv.

Startlønsestimatet øverst på siden er 34.953 kr. om måneden og er beregnet på de yngste i faget. Det ligger under medianen på 40.065 kr., netop fordi de erfarne og de selvstændige med egne kunder trækker midten op. En nyslået klavertekniker eller orgelbygger uden kundekreds starter derfor typisk lavere end medianen.

De fleste arbejder i små værksteder, og en stor del er selvstændige med enkeltmandsvirksomhed. Orgelbyggerne er den undtagelse, der samler flere ansatte, for de sidder på en håndfuld specialiserede virksomheder som Marcussen og Søn i Aabenraa og Th. Frobenius og Sønner. Klaverteknikere og blæsereparatører knytter sig til musik- og klaverforretninger, konservatorier og orkestre, eller de kører ud til kunderne.

Sektoren rykker ved lønnen. I det private er gennemsnittet 39.986 kr. om måneden, mens det offentlige gennemsnit er 47.492 kr. og statens 48.406 kr. Forskellen dækker over, at de offentligt ansatte oftere er fastansatte ved orkestre, konservatorier og andre institutioner, mens de private tæller mange små værksteder og selvstændige med svingende indtjening. Karrieren går sjældent op ad en stige. Den går fra svend til mester med eget værksted og et navn, folk søger.

Medianen på 40.065 kr. om måneden ligger på niveau med flere andre kunsthåndværk. En keramiker og en glaspuster er ligesom instrumentmageren specialiserede håndværkere i små brancher med mange selvstændige og ligger på et sammenligneligt lønniveau.

Den nærmeste navnefælle er præcisionsinstrumentmager, som trods det lignende navn er et andet fag i smede- og finmekanikken. Med en median på 44.894 kr. om måneden ligger den knap 5.000 kr. over musiksiden, blandt andet fordi industri og medicoteknik betaler bedre end reparation af musikinstrumenter.

Er du selvstændig, forhandler du ikke en løn, men sætter din timepris. Den skal dække værktøj, materialer, transport og den tid, et stykke fint håndværk faktisk tager. Klaverstemning og reparation afregnes ofte pr. opgave, og et solidt ry og en fast kundekreds betyder mere for indtjeningen end nogen overenskomst.

Er du ansat, står du stærkest med dokumenteret erfaring og en svendeprøve eller fagprøve i ryggen. Orgelbyggere er dækket af en overenskomst på piano- og orgelbyggerområdet, og klaverteknikere kan trække på Dansk Pianostemmer og Instrumentmagerforening. Vil du regne en aftalt løn om til udbetalt efter skat, kan du bruge lønberegneren.