Løn for landarbejder

En landarbejder tjener typisk 34.094 kr. om måneden. Det er medianen for den gruppe, Danmarks Statistik kalder manuelt arbejde inden for både agerbrug og husdyravl (DISCO 9213), altså folk der laver det praktiske arbejde i mark og stald uden at have det overordnede ansvar for driften. Gruppen tæller 1.296 lønmodtagere og samler mange forskellige job, fra malkning og fodring i stalden til traktorkørsel og høst på marken.

Landarbejder er ikke en beskyttet titel, og der er ingen adgangskrav. Mange er ufaglærte og oplæres på bedriften, mens andre har taget landbrugsuddannelsen. Derfor svinger lønnen med sæson, ansvar, certifikater og hvor meget overarbejde der er i høsten. I stillingsopslag bruges landarbejder og landbrugsmedhjælper om det samme arbejde.

En landarbejder udfører det praktiske arbejde, der holder en bedrift kørende. På marken kører du traktor, pløjer og harver, sår, gøder og er med i høsten, hvor korn skal tærskes, halm presses og afgrøder køres i hus. I stalden fodrer og malker du, muger ud, strør og holder øje med, at dyrene trives. Hvilke opgaver der fylder mest, afhænger af, om bedriften er planteavl, kvæg eller svin.

Arbejdet følger årets gang. Foråret går med såning, sommeren og sensommeren kulminerer i en travl høst, og vinteren bruges på vedligehold af maskiner og bygninger. Husdyrbruget kører derimod året rundt, for køer og grise skal fodres og passes hver eneste dag, også i weekender og helligdage.

Landarbejde dækker flere roller med stigende ansvar. Du starter typisk som staldarbejder eller markmedhjælper og bliver oplært i det daglige. Herfra kan du specialisere dig som malker med ansvar for malkningen, eller som maskinfører, der kører de dyre maskiner og selv klarer mindre reparationer.

Over dem ligger fodermesteren, som har ansvaret for foderplaner, dyrenes trivsel og for at koordinere staldens folk. Øverst sidder driftslederen med det overordnede ansvar for produktion, økonomi og personale. De fleste arbejder på landbrug, kvæg- og svinebedrifter, gartnerier og maskinstationer, og karrieren går fra medhjælper mod fodermester og driftsleder i takt med erfaring og uddannelse.

Der findes ingen lovbestemt mindsteløn i Danmark. Lønnen for landarbejdere er sat i Jordbrugsoverenskomsten, som 3F Den Grønne Gruppe forhandler med arbejdsgiverne i GLS-A, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere. Det er en normallønsoverenskomst, hvor lønsatserne er aftalt direkte mellem parterne, i modsætning til minimallønsområder, hvor kun bunden er fastlagt. Ved OK26 stiger normaltimelønnen samlet 14,25 kr. i timen over tre år, med 5,00 kr. pr. 1. marts 2026, og faglærte får oveni et ekstra tillæg på 1,50 kr. i timen.

Den normale arbejdstid er op til 37 timer om ugen, lagt mellem klokken 6 og 18, men i høsten er lange dage og overarbejde reglen, og overarbejdet betales med tillæg. Sidens timeløn på 213 kr. i timen dækker hele gruppen. De fleste landarbejdere er ansat i det private, hvor gennemsnittet er 35.161 kr. om måneden. En mindre gruppe passer kommunernes grønne områder, hvor gennemsnittet er 38.609 kr., men det dækker få ansatte på andre vilkår. Vil du regne timelønnen om til en månedsløn, kan du bruge timeløn til månedsløn.

Fordi mange landarbejdere er ufaglærte, er certifikater den hurtigste vej til en højere løn. Det vigtigste er sprøjtecertifikatet, som er lovpligtigt for alle, der professionelt sprøjter med pesticider. Kurset varer 74 timer, skal følges op af en S1-autorisation, og gyldigheden holdes ved lige med et opfølgningskursus hvert fjerde år. Uden det må du hverken sprøjte eller købe pesticider. Dertil kommer motorsavskursus, traktorkørekort til kørsel på offentlig vej og kortere AMU-kurser i maskinføring, husdyr eller planteavl. Hvert bevis, du kan lægge på bordet, styrker både dine jobmuligheder og din løn.

Vil du længere op i løn og ansvar, er vejen at blive faglært landmand gennem landbrugsuddannelsen. Den består af et grundforløb på en erhvervsskole og et hovedforløb på en bedrift med læreplads, hvor du specialiserer dig i dyr, jord eller maskiner. Samlet tager den mellem godt to og knap seks år, og du får elevløn undervejs. Er du over 25 år, kan du tage den som erhvervsuddannelse for voksne og få merit for din erfaring, så forløbet bliver kortere.

Tager du den med eux, afsluttes uddannelsen med en erhvervsfaglig studentereksamen, så du både kan tage faglært arbejde og læse videre. Herfra kan du bygge ovenpå med produktionslederuddannelsen og siden agrarøkonom, som er de klassiske trin mod job som driftsleder. Du kan læse om indhold, adgangskrav og skoler på UddannelsesGuiden.

Der er strengt taget ingen nyuddannede landarbejdere, for basisjobbet er ufaglært. Den, der lige er startet, oplæres på bedriften og begynder tæt på bunden af overenskomsten. Går du derimod i lære som landmand, får du elevløn efter Jordbrugsoverenskomsten fra første dag, og som nyuddannet faglært landmand starter du højere end den ufaglærte median, fordi du kan tage mere ansvar og flere specialiserede opgaver.

Sidens estimat for de 25 til 29-årige er 29.744 kr. om måneden, altså under medianen på 34.094 kr. Det giver mening, for den gruppe har mindst anciennitet, færrest certifikater og er ikke rigtig kommet ind i det overarbejde og de tillæg i høsten, hvor de erfarne tjener mest. Til gengæld er der ingen lang og dyr uddannelse, du skal tjene ind først.

Landarbejderens median på 34.094 kr. ligger i den lave ende blandt de grønne fag, hvor lønnen følger ansvaret. En landbrugsmedhjælper laver stort set det samme arbejde og ligger på præcis samme median. En husdyrmedhjælper med ansvar for stald, fodring og malkning tjener 38.553 kr., mens en skovarbejder ligger på 37.075 kr. om måneden.

Fælles for fagene er, at der ikke kræves en bestemt uddannelse, og at lønnen derfor afhænger af sæson, certifikater og skæve arbejdstider. Forskellene handler mest om, hvor specialiseret arbejdet er, og hvor stort et ansvar du bærer for dyr, maskiner eller afgrøder.

I en normallønsoverenskomst er grundlønnen aftalt på forhånd, så det, du forhandler, er alt det, der lægges oveni. Certifikater er det stærkeste kort, for sprøjtecertifikat, maskinerfaring og motorsav gør dig relevant for bedre betalte opgaver. Overarbejde og tillæg i høsten fylder også, og på nogle bedrifter aftales en fast jobløn, hvor overarbejde og weekendarbejde er lagt ind i månedslønnen. Er du med i 3F, kan din tillidsrepræsentant hjælpe med at kende niveauet lokalt, og timingen er bedst, når der er travlt. Vil du se, hvad en aftalt løn bliver til efter skat, kan du bruge lønberegneren.