Løn for landmand

En landmand er økonomisk set to vidt forskellige ting. Enten en selvstændig gårdejer, der driver sin egen bedrift og lever af årets driftsresultat, eller en ansat, der får løn for at passe mark og dyr på en andens jord. Tallene på denne side dækker kun de ansatte. De bygger på DISCO-gruppe 6111, dyrkning af markafgrøder, altså faglærte landbrugsmedarbejdere i planteavl og markbrug, ikke medhjælpere.

Derfor skal medianen på 35.778 kr. læses med det forbehold, at selvstændige gårdejere ikke tæller med. Deres indkomst er et driftsresultat og ikke en løn, og den kan ligge både langt over og langt under tallet her.

En landmand passer dyr, dyrker jorden og kører de maskiner, det kræver. I stalden er det fodring, malkning og tilsyn med dyrenes sundhed. I marken er det såning, gødskning, planteværn og høst. Meget af arbejdet foregår udendørs og følger årstiderne, med spidsbelastning omkring forår og høst. Oveni kommer vedligehold af maskiner og bygninger og en voksende mængde registrering.

Moderne landbrug er teknologitungt. GPS-styrede traktorer, mejetærskere, malkerobotter og markstyring efter data er hverdag på de større bedrifter. En stor del af faget handler i dag om at planlægge produktionen præcist, ikke kun om at udføre den. Hvordan hverdagen ser ud, afhænger af, om du står i marken, i svinestalden eller i kostalden.

Landbrugsuddannelsen deler sig i fire specialer. Husdyr dækker produktionen af grise, kvæg og fjerkræ med fodring, reproduktion, staldsystemer og dyrevelfærd. Planter, også kaldet planteavl, handler om at dyrke korn, raps, kartofler og roer fra jordbehandling og såning til høst og lagring. Økologi er sit eget speciale med økologiske sædskifter, mekanisk ukrudtsbekæmpelse og skrappere krav til dyrenes forhold. Jordbrugsmaskinfører er den tekniske vej mod maskinstationer og store planteavlsbedrifter, med GPS, droner og præcisionsudstyr.

Tallene her ligger på plantesiden. DISCO 6111 er dyrkning af markafgrøder, så medianen afspejler markbrug mere end det intensive dyrehold. På de store husdyrbedrifter findes desuden funktioner som fodermester og driftsleder med ansvar for besætning, personale og produktionsøkonomi, og de ligger typisk over den brede median.

Landmand er en erhvervsuddannelse. Du begynder på et grundforløb på skolen, delt i to dele af hver cirka et halvt år, og fortsætter i et hovedforløb, der veksler mellem praktik på en bedrift og skoleophold. Samlet varer uddannelsen fra 2 år og 4 måneder op til knap 6 år, afhængigt af speciale og baggrund. Er du over 25, tager du den som voksenuddannelse, hvor tidligere erfaring kan afkorte forløbet.

Uddannelsen udbydes på landbrugsskoler over hele landet, blandt andet Bygholm, Gråsten, Asmildkloster, Dalum og Nordjyllands Landbrugsskole, flere af dem som kostskoler. Første trin er landbrugsassistent, næste trin er selve landmandsuddannelsen, og bygger du videre, kan du læse til produktionsleder og agrarøkonom, de klassiske veje til driftsledelse og egen bedrift. Se specialer, adgangskrav og studiesteder på UddannelsesGuiden, og se hvordan lønnen følger uddannelsen på løn efter uddannelse.

En helt nyudlært landmand starter under fagets median. Efter læretiden aflønnes du som faglært efter overenskomsten, og lønnen stiger med erfaring, ansvar og specialisering. Under selve uddannelsen får du elevløn efter satserne i overenskomsten.

Startløns-estimatet i tabellen ovenfor på 31.213 kr. er beregnet ud fra de 25 til 29-årige på arbejdsmarkedet. Den gruppe rummer også nogle med et par års erfaring, så en helt nyudlært kan sagtens ligge lidt under. Præcis hvor du lander, afhænger mest af, om du arbejder i markbrug eller i et mere krævende dyrehold.

Forskellen på at eje og at være ansat er større i landbruget end i de fleste fag. Den selvstændige gårdejer har ingen fast løn. Indkomsten er årets driftsresultat efter renter, afskrivninger og afregningspriser, og den svinger fra år til år. Derfor siger lønstatistikken her ikke meget om en gårdejers økonomi. Den handler om de ansatte på bedriften.

Du behøver ikke længere en landbrugsuddannelse eller et grønt bevis for at købe en landbrugsejendom. Kravet er afskaffet, og handel med landbrug sker i dag på almindelige kommercielle vilkår. Uddannelsen er stadig det, der gør dig i stand til at drive en bedrift fagligt og økonomisk forsvarligt, men den er ikke længere en juridisk betingelse for at eje jorden.

For de ansatte er lønnen dækket af overenskomsten på det grønne område, som forhandles mellem 3F, Den Grønne Gruppe, og arbejdsgiverne i GLS-A. Overenskomsten fastsætter en normtimeløn plus tillæg og pension, og satserne reguleres med en ny aftale hvert par år. En faglært landmand ligger over en ufaglært medarbejder, og ansvar for maskiner eller en besætning trækker yderligere op.

Timelønnen i tabellen ovenfor er en median på 223 kr. Skal du forhandle, står du stærkest med dokumenteret erfaring, maskinførerkompetencer og ansvar for dyrehold. Bruger du dit speciale aktivt, som fodermester eller markansvarlig, er det dit bedste kort. Vil du se, hvad en løn bliver til efter skat, kan du bruge lønberegneren.

Landmandens median på 35.778 kr. ligger lidt under de nære jordbrugsfag. En planteavler tjener 39.133 kr. om måneden, en gartner 39.193 kr. og en fjerkræavler 37.296 kr. Forskellen afspejler speciale og hvor meget teknik og ansvar der ligger i den enkelte stilling.

Fagene overlapper i praksis. Mange landmænd arbejder på tværs af mark og dyr, og et skifte fra markbrug til dyrehold eller et gartneri er en reel mulighed med den samme grunduddannelse i bunden.