Løn for gartner

Gartnere havde i 2024 en medianløn på 39.193 kr. om måneden. Tallet dækker DISCO-gruppen for væksthus- og anlægsgartnerarbejde, i alt 4.137 lønmodtagere, fra produktionsgartneren i drivhuset til kirkegårdsgartneren med hækkesaksen. Faglærte og ufaglærte tælles sammen, mens selvstændige med eget gartneri eller havefirma ikke indgår.

Lønnen i faget er i høj grad sat af overenskomster frem for individuel forhandling. Derfor betyder svendebrev, anciennitet og valg af sektor mere for din lønseddel end forhandlingsevner, og forskellen mellem privat og offentlig ansættelse er tydelig i tallene.

En gartner dyrker og plejer planter fra spiring til salg. I et væksthusgartneri styrer du klima, vanding og gødning for potteplanter, krydderurter, agurker eller tomater, og hverdagen følger produktionsplaner med såning, stikning, ompotning og pakning. I planteskolen arbejder du på friland med træer, buske og stauder, hvor beskæring, opbinding og opgravning fylder mest, og hvor en plante ofte først er salgsklar efter flere års pleje.

Dertil kommer de udadvendte og driftsprægede roller. I havecentret rådgiver du kunder om plantevalg og pasning. På kirkegården og i kommunens parker vedligeholder du eksisterende anlæg med hækklipning, gravstedspleje, grandækning før allehelgen og jul samt nyplantning om foråret. Fælles for det hele er kombinationen af plantefaglig viden, maskiner og et fysisk arbejdsliv udendørs eller under glas.

De private gartnerier og planteskoler er fagets kerne, og især Fyn omkring Odense har traditionelt en tæt klynge af væksthusgartnerier. Havecentre, frugtplantager, boligselskaber, golfbaner og grønne servicevirksomheder ansætter også gartnere. I det offentlige arbejder gartnere i kommunernes park- og vejafdelinger, mens kirkegårdene hører under folkekirkens menighedsråd, hvor gravere og kirkegårdsansatte har FAKK som fagforening.

Karrieren går typisk fra gartner til gartnerformand eller driftsleder med ansvar for folk og produktion, og formænd har deres eget tillæg i overenskomsten. Vil du videre ad boglig vej, er jordbrugsteknolog en toårig erhvervsakademiuddannelse, der fører mod konsulent- og lederjob, mens professionsbacheloren urban landskabsingeniør retter sig mod drift og forvaltning af byernes grønne områder.

Gartner er en erhvervsuddannelse, der tager mellem 3 år og 11 måneder og 4 år og 5 måneder afhængigt af forløb. Du begynder med grundforløbet på skolen og fortsætter i hovedforløbet, hvor du veksler mellem skoleophold og lønnet oplæring i et gartneri, en planteskole eller et havecenter. Adgangskravet er folkeskolens afgangseksamen med mindst 2,0 i gennemsnit i både dansk og matematik. Kun tre skoler udbyder uddannelsen: Jordbrugets UddannelsesCenter Århus i Beder, Kold College i Odense og Roskilde Tekniske Skoles grønne afdeling Vilvorde. Fag, adgangskrav og optagelse kan du tjekke på UddannelsesGuiden.

Er du fyldt 25, tager du uddannelsen som erhvervsuddannelse for voksne, hvor skolen vurderer din erfaring og ofte afkorter forløbet. Mange går den vej efter nogle år som ufaglært gartneriarbejder. Arbejder du allerede i branchen, kan en aftale som voksenlærling være den mest overkommelige vej til svendebrevet, fordi lønnen typisk ligger over den almindelige lærlingesats.

Startlønnen følger overenskomsterne. Gartneroverenskomsten mellem 3F Den Grønne Gruppe og DI sætter normallønnen for faglærte gartnere med et års anciennitet til 187,35 kr. pr. time fra marts 2026. Det svarer til cirka 30.000 kr. om måneden på fuld tid før pension og fritvalg. Gartnerier og planteskoler har deres egen aftale mellem 3F og arbejdsgiverforeningen GLS-A med selvstændige satser.

Sidens startlønsestimat på 34.192 kr. ligger over normallønnen, fordi det måler den samlede indtjening for de yngste i faget med pension, fritvalgsopsparing, overarbejde og lokale tillæg regnet med, og fordi gruppen også rummer gartnere med et par års erfaring. Ufaglærte ligger på 177,35 kr. i timen, så svendebrevet er 10 kr. mere i timen værd.

Privatansatte gartnere ligger på 40.996 kr. om måneden, kommunalt ansatte på 38.665 kr. og statsansatte på 36.591 kr. Samlet ligger det offentlige på 36.743 kr. Forskellen skyldes blandt andet tempoet i produktionen: gartnerier og grønne servicefirmaer betaler for sæsonspidser og overarbejde, hvor de første to timer udløser 50 procent oveni timelønnen og de følgende 100 procent.

Det offentlige svarer igen med mere forudsigelig arbejdstid og stabile opgaver året rundt. I kommunerne er lønnen aftalt mellem KL og 3F med faste grundlønstrin og lokale tillæg, mens du på det private område har pension på 11 procent fra arbejdsgiveren mod dine egne 2 procent samt en fritvalgskonto på 10,1 procent af lønnen i 2026.

Gartneren ligger øverst blandt de beslægtede grønne fag. En landmand har en median på 35.778 kr. om måneden, mens en frugtavler ligger på 39.133 kr., praktisk talt samme niveau som gartnerens 39.193 kr. Medianen for timelønnen i faget er 244 kr., og får du tilbudt et job på timesats, kan du regne timelønnen om til månedsløn, før du sammenligner. Forskellene mellem de grønne fag handler mindre om uddannelseslængde og mere om overenskomstområde, arbejdstid og adgang til tillæg.

Gartnerfaget er et normallønsområde. Satserne aftales centralt og stiger hvert år i marts i overenskomstperioden, så grundlønnen forhandler du ikke selv. Det individuelle spillerum ligger i tillæggene: overenskomsten åbner for et lokalt aftalt tillæg efter kvalifikationer, anciennitet og arbejdets karakter, og det er her, du skal sætte ind.

Stå på det konkrete. Sprøjtecertifikat, motorsavsbevis, maskinerfaring, vandingsvagter i weekender eller ansvar for lærlinge er argumenter, der flytter tillæg. Tag snakken efter højsæsonen, hvor din indsats er frisk i hukommelsen, og husk fritvalgskontoen, som du kan få udbetalt eller veksle til fridage. Med lønberegneren kan du se, hvad et par kroner mere i timen betyder udbetalt efter skat.