Løn for planteavler

Planteavler er den landmand, der har jorden og afgrøderne som sit felt frem for stalden. Tallene her dækker DISCO-gruppe 6114, dyrkning af blandede afgrøder. Det er de lønansatte i planteproduktionen, fra markmedarbejder til driftsleder, og medianen ligger på 39.133 kr. om måneden.

Tallene er løn for ansatte, og det er en vigtig skelnen. Driver du selv en gård, henter du et virksomhedsoverskud, der svinger med høstudbytte, afgrødepriser og investeringer. Det følger helt andre spilleregler end en fast månedsløn.

En planteavler dyrker afgrøder på markerne og har ansvaret for, at udbyttet bliver så stort og af så god kvalitet som muligt. Arbejdet er jordbearbejdning, valg af sorter, såning, gødskning, plantebeskyttelse og høst. En stor del af året går også med at lægge markplan, føre sprøjte- og gødningsregnskaber og holde maskinparken kørende.

Forskellen på en planteavler og en bredere landmand ligger i fokus. Planteavleren arbejder med jord, afgrøder og maskiner, mens landmanden ofte også passer husdyr. De typiske afgrøder i Danmark er korn som hvede og byg, raps, bælgsæd, frøgræs, sukkerroer og kartofler. Arbejdet følger årstiderne tæt, og især i høsten er det vejret, der bestemmer tempoet.

Planteavl deler sig først og fremmest i konventionel og økologisk drift. Konventionelle avlere bruger handelsgødning og godkendte sprøjtemidler, mens økologerne arbejder med sædskifte, mekanisk ukrudtsbekæmpelse og uden syntetiske pesticider. Begge dele kræver solid agronomisk viden, men hverdagen i marken ser forskellig ud.

Mange specialiserer sig desuden efter afgrøde. Frøavl stiller skrappe krav til renhed og sortsægthed, læggekartofler dyrkes under stramme sundhedskrav, og grovfoder som majs og kløvergræs går til kvægbedrifternes foder. Specialet slår sjældent direkte igennem på overenskomstlønnen, men mere ansvar, en større maskinpark og kontraktafgrøder med høje kvalitetskrav trækker den op.

Vejen går gennem landbrugsuddannelsen, en erhvervsuddannelse med grundforløb på en erhvervsskole og et hovedforløb som lærling på en bedrift. Du vælger specialet Landmand, planter, hvor du lærer at dyrke afgrøder som korn og kartofler, og går fra landbrugsassistent på trin 1 til faglært landmand på trin 2. Ifølge UddannelsesGuiden varer forløbet mellem 2 år og 4 måneder og knap 6 år afhængigt af din baggrund, og adgangskravet er mindst 2,0 i snit i dansk og matematik fra folkeskolen.

Skal du arbejde professionelt med sprøjtemidler, kræver det sprøjtecertifikat. Det tages på et kursus på 74 timer og er gyldigt i fire år, hvorefter det skal fornys, før du kan autorisere dig hos Miljøstyrelsen. Herfra kan du bygge videre med trin 3 som produktionsleder og trin 4 som agrarøkonom eller læse til jordbrugsteknolog eller agrobiolog. Se studiesteder og adgangskrav på UddannelsesGuiden, og hvordan lønnen følger uddannelsen på løn efter uddannelse.

En helt nyuddannet starter under fagets median. UddannelsesGuiden angiver en typisk startløn omkring 31.000 kr. om måneden for nyuddannede fra landbrugsuddannelsen, og ledigheden er lav, kun omkring 2 procent. Derfra stiger lønnen med ansvar, anciennitet og specialisering.

Startløns-estimatet i tabellen ovenfor på 34.140 kr. ligger lidt højere end den rene dimittendløn. Det skyldes, at estimatet bygger på de yngste på arbejdsmarkedet som helhed, en gruppe der også rummer nogle med et par års erfaring. En faglært med eget ansvar for marker og maskiner rykker typisk hurtigt op over startniveauet.

De fleste planteavlere er ansat på landbrugsbedrifter og maskinstationer, fra mindre familiebrug til store planteavlsbedrifter med tusinder af hektar. Karrieren går typisk fra faglært markmedarbejder til driftsleder med ansvar for planlægning, personale og økonomi og derfra videre til forpagter eller selvstændig gårdejer. En del skifter spor og bliver planteavlskonsulent i landbrugsrådgivningen, hvor lønnen ligger et godt stykke over markarbejdet.

Sammenlignet med de nære fag ligger planteavleren i den øvre ende af det grønne område. Medianen på 39.133 kr. er højere end en landmands 35.778 kr. og på niveau med en gartner på 39.193 kr. og en frugtavler på 39.133 kr. At planteavlerne ligger over den brede landmandsgruppe hænger sammen med de store maskiner og det selvstændige driftsansvar.

Sektoren rykker ved lønnen. En planteavler i det private ligger på 40.899 kr. om måneden, mod 36.821 kr. i det offentlige. Kommunerne betaler 38.665 kr. og staten 36.696 kr. De offentligt ansatte er en mindre gruppe i kommunernes og statens drift og naturpleje, mens langt de fleste planteavlere hører til i det private landbrug.

Timelønnen ligger til median på 244 kr. Meget af arbejdet er sæsonbetonet, og i så- og høstperioden fylder de lange dage på marken. Vil du regne travle uger med overarbejde om til en månedsløn, kan du bruge timeløn til månedsløn.

Lønnen i landbruget er i høj grad overenskomststof. For de grønne fag forhandler 3F's Den Grønne Gruppe med arbejdsgiverne i GLS-A, Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere, og en del bedrifter er i stedet dækket af KA's fagoverenskomst for landbrug. Overenskomsten fastlægger mindsteløn, tillæg og pension, så en stor del af rammen ligger fast, inden du forhandler.

Det, du selv kan flytte, er indplacering og tillæg. Dokumenteret ansvar for maskiner og markplan, sprøjtecertifikat og erfaring med præcisionsteknologi er dine stærkeste kort. Husk hele pakken. Fri bolig, firmabil eller kost indgår ofte i landbrugets aflønning og kan være tusinder af kroner værd oven i grundlønnen.