Løn for modelarbejde

Modelarbejde dækker meget mere end catwalken. DISCO-gruppen (5241) rummer fashion- og runway-modeller, fotomodeller til reklame og e-handel, pasformsmodeller, hånd- og delmodeller, plus-size-modeller og croquismodeller på tegneskoler. De arbejder under vidt forskellige vilkår, og derfor dækker ét medianbeløb over en stor spredning.

Tallene her gælder de modeller, der er ansat som lønmodtagere. En stor del af branchen arbejder freelance på honorar, ofte som B-indkomst, og de indtægter indgår ikke i lønstatistikken. Medianen på 41.025 kr. om måneden tegner altså især billedet af de fast ansatte inden for e-handel, showroom og pasformsarbejde, mens den enkelte booking i modebranchen svinger langt mere.

En model bruger sin krop og sit ansigt til at vise tøj, produkter eller et bestemt udtryk frem. Konkret er det castings, prøver, fittings og selve optagelsen foran kameraet eller på catwalken. En stor del af tiden går med at møde op til castings og vente, og som regel er det kun selve jobbet, der honoreres.

Hverdagen afhænger af, hvilken type arbejde du laver. En fotomodel til en webshop står i studiet en hel dag og skifter tøj i fast tempo. En runway-model går show under modeugen. En croquismodel holder stillinger, mens kursister tegner. Fælles er, at arbejdet er projektbaseret og sjældent giver en fast månedsløn.

Fashion- og runway-modeller arbejder for designere, magasiner og modehuse med shows og editorial-serier. Her er honoraret ofte lavere, end synligheden antyder, fordi værdien ligger i eksponering og portfolio. Fotomodeller og kommercielle modeller laver reklame, kataloger og e-handel, og de job betaler typisk bedre, fordi modellen bliver knyttet direkte til et brand og et salg.

Så er der de mere tekniske roller. Pasformsmodeller prøver prototyper, mens designeren retter pasformen til, og de har ofte mere almindelige mål end catwalk-modeller. Hånd- og delmodeller viser en enkelt kropsdel frem i for eksempel smykke- og kosmetikreklamer. Plus-size-modeller dækker et voksende segment, og croquismodeller står model på tegne- og malekurser. De forskellige typer deler DISCO-kode, men arbejder under helt forskellige takster.

Der er ingen uddannelse og ingen formelle adgangskrav. Du kommer typisk ind ved at blive scoutet eller ved selv at søge et modelbureau med nogle enkle billeder uden makeup: et portræt, et profilbillede og et helfigurbillede. Bureauet vurderer så, om der er et marked for din type. Store danske bureauer som Unique Models, Scoop Models og Le Management formidler både danske og internationale job, og en del scouting foregår i dag via sociale medier.

Til klassisk high fashion er der stadig fysiske normer. Kvindelige fotomodeller er som regel mellem 174 og 180 cm og passer str. 36-38, mens mænd typisk er mindst 184 cm. I reklame og kommercielt arbejde er kravene langt bredere, og her betyder alder og type mindre. Mange modeller er mellem 15 og 25 år og arbejder ved siden af skole eller studie. Du skal ikke på modelskole for at komme ind. Bureauerne kræver det ikke, og du bør være skeptisk over for dyre kurser, der lover en garanteret karriere.

Der er ingen dimittendløn, for der er ingen uddannelse bag faget. Sidens startestimat på 35.790 kr. om måneden er beregnet ud fra de yngste lønmodtagere i gruppen, de 25-29-årige, der er fast ansat. Det ligger under fagets median, fordi de nye sjældent har de bedst betalte bookinger endnu.

For freelance-modeller giver et fast månedstal ikke rigtig mening. Indtægten afhænger af, hvor mange job du får, og hvad de betaler. Nye modeller tager ofte test- og portfoliojob til lav eller ingen betaling for at bygge et navn op, og indtjeningen kan svinge kraftigt fra måned til måned. Den typiske timeløn for de fast ansatte i gruppen er 256 kr.

De fast ansatte modeller tjener mest i det private, hvor gennemsnittet er 43.707 kr. om måneden mod 41.707 kr. i det offentlige. Det private dækker modehuse, webshops og reklamebranchen, hvor langt de fleste modeljob ligger. Forskellen mellem sektorerne er lille sammenlignet med de fleste andre fag.

Den offentlige ansættelse er begrænset og dækker blandt andet croquismodeller på kunstskoler, aftenskoler og kunstakademier, hvor der undervises i tegning efter levende model. Croquisarbejde er dog oftest freelance, og modellerne sætter selv deres pris. Vil du se, hvad et beløb bliver til efter skat, kan du bruge lønberegneren.

Et modeljob afregnes som regel med et honorar for dagen plus en buyout, altså betaling for retten til at bruge billederne. Jo bredere og længere kunden må bruge materialet, jo højere buyout. Bureauet forhandler og fakturerer og tager en kommission af honoraret. Pengene kommer typisk først, når kunden har betalt, og der kan gå op til to måneder.

De fleste modeller er freelancere, og honorarerne er ofte B-indkomst. Så skal du selv sætte penge til side til skat og AM-bidrag og føre indtægten på din forskudsopgørelse. Der findes ingen overenskomst og ingen egentlig fagforening for modeller, så løn og vilkår aftales fra job til job. Din stærkeste forhandlingsposition er efterspørgsel: en stærk portfolio, en kunde, der vil have lige netop dig, og et bureau, der kender markedsprisen.

Statistisk hører modelarbejde under service- og salgsarbejde, og de nærmeste naboer er andre job i den gruppe. En salgsmedarbejder tjener 49.550 kr. om måneden, mens en telemarketingsælger ligger på 40.637 kr., altså tæt på modelarbejdets median. Længere nede i gruppen finder du tankpassere og fastfood-medarbejdere.

Sammenligningen handler mest om lønniveau, ikke om indhold, for arbejdet er meget forskelligt. Vil du stille to fag op mod hinanden på tallene, kan du sammenligne lønnen direkte.