Buschauffør vs Lastbilchauffør: hvem tjener mest?

En lastbilchauffør tjener typisk lidt mere end en buschauffør, men forskellen er mindre, end mange tror. Forklaringen er ikke, at det ene fag er sværere at lære, for de to uddannelser bygger på samme grundmodel. Den ligger i markedet og i arbejdets karakter. Godstransport er næsten udelukkende privat drevet, mens store dele af busdriften køres på offentlige udbud og kommunale kontrakter, hvor lønnen holdes stramt. Oveni udløser fjern-, nat- og weekendkørsel i lastbil flere tillæg end den planlagte rutekørsel i bus. Herunder ser vi på, hvorfor tallene lander, hvor de gør, og hvornår du bør vælge det ene fag frem for det andet.

Tre ting driver forskellen. Den første er sektoren. En buschauffør ansat i en kommune ligger på 35.077 kr. om måneden, mens en lastbilchauffør i det private tjener 42.297 kr. Gods køres stort set kun på det private marked, hvor lønnen sættes af konkurrence om arbejdskraft og ikke af et politisk udbud.

Den anden er tillæggene. Fjern-, nat- og weekendkørsel udløser genetillæg, som en fastlagt bybusrute sjældent gør. Målt på timen giver det 255 kr. for en lastbilchauffør mod 241 kr. for en buschauffør. Den tredje er markedet. Der mangler flere lastbilchauffører end buschauffører, og knapheden presser lønnen op.

Begge fag kræver et tungt kørekort og et EU-kvalifikationsbevis, men vejen derhen er ikke ens. Til bus skal du have kørekort kategori D, til lastbil kategori C og oftest C/E til vogntog. Aldersgrænsen er lavere for lastbil, hvor du kan køre fra 21 år, eller 18 år, hvis det sker som led i en erhvervsuddannelse, mens buskørsel i praksis kræver, at du er lidt ældre.

Den fulde erhvervsuddannelse til lastbilchauffør, vejgodstransportuddannelsen, varer 3,5 til 5 år. Buschaufføruddannelsen er trinopbygget og kan gennemføres på 2 til 5 år. De fleste voksne går dog genvejen via AMU-forløb og kørekort, ofte som voksenlærling, og er klar på få måneder. Beviset skal fornys med 37 timers efteruddannelse hvert femte år, og det er Færdselsstyrelsen, der står bag reglerne.

Til daglig ligner de to job ikke hinanden meget. Buschaufføren kører efter en fast køreplan, håndterer passagerer og billettering og arbejder ofte i delt tjeneste med tidlige morgener og sene aftener. Lastbilchaufføren bruger en stor del af dagen på at læsse, losse og sikre gods, planlægge ruter og køre distribution eller fjernkørsel, for nogle med international kørsel og overnatning ude.

Overlappet er der. Begge er bundet af de samme EU-regler for køre- og hviletid, begge organiseres typisk i 3F Transport, og begge sidder alene med ansvaret for et stort køretøj. Forskellen er, at buschaufføren sælger service og punktlighed, mens lastbilchaufføren leverer gods til tiden.

Begge fag er steget pænt i løn, men lastbil har trukket fra. Siden 2013 er gennemsnitslønnen for en lastbilchauffør vokset fra 29.987 til 42.289 kr. om måneden, en stigning på 41 procent. For en buschauffør er den gået fra 29.533 til 39.463 kr., altså 34 procent.

Toppen af fagene ligger også forskelligt. De bedst betalte 25 procent af lastbilchaufførerne tjener over 46.372 kr., mod 43.457 kr. blandt buschaufførerne. Vil du op i løn, hjælper specialisering. I lastbil betaler ADR-bevis til farligt gods, kranarbejde og international kørsel ekstra. I bus går vejen typisk mod kørselsdisponent eller kørelærer, væk fra rattet og over i planlægning.

Vælg ud fra hverdag og økonomi, ikke kun lønseddel. Bus passer dig, hvis du vil have en forudsigelig køreplan, kundekontakt og som regel fri, når vagten slutter, og faget er ofte lettere at gå ind i sent i arbejdslivet. Lastbil passer dig, hvis du kan lide at være på farten, foretrækker gods frem for passagerer og kan leve med lange dage, nattevagter og af og til overnatning ude.

Til gengæld ligger lønnen højere, og manglen på chauffører gør begge fag sikre at satse på. Vil du se, hvad forskellen betyder for din egen udbetaling, kan du regne den efter i vores lønberegner.