Dyrlæge vs Læge: hvem tjener mest?
En læge tjener i median 20.123 kr. (34 pct.) mere om måneden end en dyrlæge.
En dyrlæge har en medianløn på 59.906 kr. om måneden (gennemsnit 62.984 kr.), og en læge tjener 80.029 kr. i median (gennemsnit 82.193 kr.). Tallene er standardberegnet fuldtid, inkl. pension og tillæg, før skat.
En læge tjener godt 20.000 kr. mere om måneden end en dyrlæge, en median på 80.029 kr. mod 59.906 kr., omkring 34 pct. mere. Gabet handler mindre om selve faget end om tre ting. Lægen arbejder i et hospitalssystem med døgnbemanding, hvor vagt- og ulempetillæg lægger sig oven på grundlønnen. Speciallæge- og overlægevejen trækker toppen langt op. Og lægernes løn aftales i en gennemreguleret overenskomst i regionerne, mens dyrlægerne overvejende sidder i privat praksis og hos Fødevarestyrelsen. Begge er fem til seks års universitetsuddannelser med adgangskvotienter omkring 10, men de autoriseres af hver sin myndighed.
Tal for tal
| Dyrlæge | Læge | |
|---|---|---|
| Gennemsnit / md (inkl. pension) | 62.984 kr. | 82.193 kr. |
| Median / md | 59.906 kr. | 80.029 kr. |
| 25 pct. tjener under (P25) | 52.122 kr. | 59.930 kr. |
| 25 pct. tjener over (P75) | 69.240 kr. | 101.357 kr. |
| Timeløn ca. | 393 kr. | 513 kr. |
| Udvikling seneste år | +4 pct. | +4 pct. |
| Kønsgab (mænd over kvinder) | 14,0 pct. | 8,9 pct. |
Lønudvikling 2013–2025
Gennemsnitlig månedsløn pr. år. Før musen over grafen for at se begge tal. Kilde: Danmarks Statistik.
Løn efter sektor
| Sektor | Dyrlæge | Læge |
|---|---|---|
| Stat | 61.537 kr. | 79.664 kr. |
| Regioner | — | 81.951 kr. |
| Kommuner | — | 80.194 kr. |
| Privat | 63.542 kr. | 91.808 kr. |
Tom celle = for få i sektoren til at Danmarks Statistik offentliggør et tal.
Forskellen på lønnen
De midterste 50 pct. ligger mellem 52.122 kr. og 69.240 kr. om måneden for en dyrlæge, mens det for en læge er mellem 59.930 kr. og 101.357 kr. Det bredeste lønspænd er hos en læge, altså størst forskel mellem de lavest og højest lønnede i faget. Kønsforskellen fylder også forskelligt: mænd tjener i gennemsnit 14,0 pct. mere end kvinder som dyrlæge og 8,9 pct. mere som læge. Ser man på udviklingen fra 2013 til 2025, er den gennemsnitlige løn steget 32 pct. for en dyrlæge og 23 pct. for en læge.
Derfor tjener lægen mere end dyrlægen
Den største enkeltdriver er vagtarbejdet. Læger på hospital indgår i døgnbemanding med aften, nat og weekend, og vagt- og ulempetillæg lægger et fast lag oven på grundlønnen. Det ses på timelønnen, hvor medianen er 499 kr. i timen for en læge mod 374 kr. for en dyrlæge. Speciallæge- og overlægevejen trækker desuden toppen op, hvor de bedst lønnede 25 pct. af lægerne ligger over 101.357 kr. om måneden mod 69.240 kr. for dyrlægerne. I bunden ligger fagene tættere, for de lavest lønnede 25 pct. af lægerne tjener 59.930 kr., stort set det samme som dyrlægens median på 59.906 kr.
Resten ligger i, hvor de arbejder. Lægerne er forankret i det regionale sundhedsvæsen, og i privat speciallægepraksis når faget helt op til 91.808 kr. om måneden. Dyrlægerne findes ikke i regionerne. De arbejder i private dyreklinikker og på dyrehospitaler til omkring 63.542 kr. og i staten og hos Fødevarestyrelsen til omkring 61.537 kr. En del dyrlæger ejer desuden egen klinik, hvor indtjeningen er virksomhedsoverskud og ikke løn, så de bedst tjenende klinikejere tæller slet ikke med i lønmodtagertallene.
To veje ind i fagene
Dyrlægeuddannelsen er en universitetsuddannelse i veterinærmedicin på cirka fem et halvt år, tre års bachelor og to et halvt års kandidat. Kandidaten på Københavns Universitet er efter universitetets egen formulering den eneste indgang til at blive dyrlæge i Danmark. Adgangen er hård. I 2025 lå adgangskvotienten i kvote 1 omkring 10, og kravene er Dansk A, Engelsk B og Matematik A plus en kombination af naturvidenskabelige fag. Efter kandidaten autoriserer Fødevarestyrelsen dig, og så kan du arbejde med det samme.
Medicin er længere og bredere udbudt. Studiet varer seks år, tre års bachelor og tre års kandidat, og kan læses på fire universiteter i København, Aarhus, Odense og Aalborg med adgangskvotienter omkring 10-11 i 2025. Men vejen til fuld løn er længere. Efter kandidaten skal lægen igennem et års klinisk basisuddannelse, kaldet KBU, før retten til selvstændigt virke er i hus, og speciallæge kræver introduktions- og hoveduddannelse oveni. Fra studiestart til færdig speciallæge går der typisk 12-13 år. Autorisationen gives af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Dyr på klinikken, mennesker på stuegang
Dyrlægen arbejder med dyr og skifter felt efter praksis. Nogle passer smådyr som hunde og katte på klinik og dyrehospital, andre kører ud til heste eller er besætningsdyrlæger i kvæg- og svinebrug, og en gruppe sidder hos Fødevarestyrelsen med fødevarekontrol og dyrevelfærdstilsyn. Arbejdet rummer diagnostik, kirurgi og medicinering, og der er akut- og weekendvagt i dele af faget, men ikke et hospitalsdøgnsystem. Lægen dækker mennesker og hele spændet fra almen praksis til akut hospitalsmedicin med stuegang, diagnostik og ansvar, når det haster. Det er også her, de faste døgnvagter kommer fra.
Fagligt deler de to professioner et stort fundament. Anatomi, fysiologi, farmakologi, patologi og kirurgi går igen begge steder, og forskellen ligger i, om patienten er et dyr eller et menneske. De organiseres hver for sig. Dyrlægerne samles i Den Danske Dyrlægeforening, mens lægerne hører under Lægeforeningen med Yngre Læger for dem under uddannelse og Overlægeforeningen for speciallægerne.
Karriere og lønudvikling
Lønudviklingen har været stejlest hos dyrlægerne. Deres gennemsnit steg fra 47.740 kr. i 2013 til 62.984 kr. i 2025, omkring 32 pct., mens lægernes voksede fra 66.868 kr. til 82.193 kr., cirka 23 pct. fra et højere udgangspunkt. Dyrlægelønnen indhenter altså langsomt, men lægerne er stadig et godt stykke foran i kroner. Det gælder også fra første dag, hvor en nyuddannet læge i aldersgruppen 25-29 år ligger på cirka 69.321 kr. om måneden mod 51.891 kr. for en jævnaldrende dyrlæge.
Vælg først efter, hvem du vil behandle, og hvor lang en vej du vil gå. Lægevejen har det højeste lønloft og det bredeste jobmarked i sundhedsvæsenet, men koster 12-13 år frem til speciallæge og betyder vagter og akut ansvar for menneskeliv. Dyrlægefaget giver dig autorisation efter fem et halvt år og mere dagarbejde, men et lavere loft og et arbejdsmarked delt mellem privat praksis, Fødevarestyrelsen og medicinalindustrien. Vil du regne på din egen situation, kan du bruge lønberegneren eller se, hvordan uddannelseslængde slår ud under løn efter uddannelse. Skal du forhandle din første kontrakt, er der hjælp at hente om lønforhandling.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem tjener mest, en dyrlæge eller en læge?
En læge tjener mest, med en medianløn på 80.029 kr. om måneden mod 59.906 kr. for en dyrlæge — en forskel på 34 pct.
Er tallene median eller gennemsnit?
Vi bruger medianen som hovedtal (Dyrlæge: 59.906 kr., Læge: 80.029 kr.), fordi den er mindre påvirket af meget høje lønninger. Gennemsnittet er 62.984 kr. for dyrlæge og 82.193 kr. for læge.
Hvor kommer tallene fra?
Tallene er egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks lønstrukturstatistik (tabel LONS20), referenceår 2025. Det er standardberegnet fuldtidsløn inkl. pension, før skat.
Hvor lang tid tager det at blive dyrlæge sammenlignet med læge?
Dyrlæge bliver du på cirka fem et halvt år, tre års bachelor og to et halvt års kandidat i veterinærmedicin, og du kan arbejde, så snart Fødevarestyrelsen har autoriseret dig. Læge tager seks år, og oven på kandidaten skal du gennemføre et års klinisk basisuddannelse for at få ret til selvstændigt virke. En speciallæge er typisk omkring 12-13 år undervejs fra studiestart.
Kan en dyrlæge videreuddanne sig til læge?
Der er ingen formel meritvej fra veterinærmedicin til medicin. En dyrlæge, der vil være læge, skal søge ind på og gennemføre hele det seksårige medicinstudium på lige fod med andre og derefter tage klinisk basisuddannelse. De to studier deler grundfag som anatomi, fysiologi og farmakologi, men overlappet giver ikke lov til at springe medicinstudiet over.
Hvad skal man have i snit for at komme ind på dyrlæge og medicin?
Begge fag er blandt de mest adgangsbegrænsede i Danmark. I 2025 lå adgangskvotienten i kvote 1 omkring 10 for både veterinærmedicin og medicin, og på begge fag skal du have mindst 6,0 i gennemsnit for at søge i kvote 1. Kommer du ikke i mål på karakteren, er kvote 2 vejen, hvor andre kvalifikationer vægter.
Hvor kan man læse til dyrlæge i Danmark?
Du læser veterinærmedicin, og kandidaten på Københavns Universitet er den eneste indgang til autorisation som dyrlæge. Til sammenligning kan medicin læses på fire universiteter i København, Aarhus, Odense og Aalborg. Efter dyrlægekandidaten autoriserer Fødevarestyrelsen dig til at arbejde i praksis, hos myndighederne eller i medicinalindustrien.
Beslægtede sammenligninger
Se de fulde tal for dyrlæge og læge, eller sammenlign andre erhverv i vores sammenlign-værktøj.