Tandlæge vs Læge: hvem tjener mest?

Lægen tjener mest, med knap 13.000 kr. mere om måneden på medianen, omkring 20 % over tandlægen. Men gabet skyldes tre ting mere end selve faget. Lægen har en længere vej frem til fuld løn og arbejder i et hospitalssystem med vagt- og ulempetillæg. Og mange tandlæger er selvstændige klinikejere, hvis indkomst er virksomhedsoverskud og ikke løn, så de bedst tjenende tandlæger tæller slet ikke med i lønmodtagerstatistikken. Begge fag autoriseres af Styrelsen for Patientsikkerhed, men bygger på hver sin uddannelse.

Den største enkeltdriver er vagtarbejdet. Læger indgår i hospitalernes døgnbemanding, og vagt- og ulempetillæg lægger et fast lag oven på grundlønnen, mens tandlæger næsten kun arbejder i dagtimerne uden tilkald. Det ses på timelønnen, hvor medianen er 484 kr. i timen for en læge mod 403 kr. i timen for en tandlæge, og i toppen, hvor de bedst lønnede 25 % af lægerne ligger over 97.452 kr. om måneden mod 88.072 kr. for tandlægerne.

En del af forskellen er statistisk. De mange tandlæger, der ejer egen klinik, tjener virksomhedsoverskud og ikke løn, så tallene domineres af ansatte i kommunal børnetandpleje og privat praksis. Derfor ligger tandlægernes gennemsnit på 72.062 kr. et godt stykke over medianen på 64.672 kr. I regionerne ligger tandlægen faktisk højest med 81.559 kr. mod lægens 78.621 kr., fordi regionstandlægerne er få og specialiserede.

Tandlægeuddannelsen er fem år, tre års bachelor og to års kandidat i odontologi på omkring 300 ECTS, og udbydes kun på Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Adgangen er hård. På Aarhus lå kvotienten i kvote 1 på 10,5 i 2025, og kravene er dansk A, engelsk B og matematik A plus en naturfaglig kombination. Efter kandidaten giver Styrelsen for Patientsikkerhed autorisation, og efter et års ansættelse kan tandlægen få lov til selvstændigt virke og egen klinik.

Medicinstudiet er et år længere, seks år i alt, med stort set samme adgangskrav. Men vejen til fuld løn er længere. Efter kandidaten skal lægen igennem et års klinisk basisuddannelse, KBU, før retten til selvstændigt virke er i hus, og speciallæge kræver introduktionsstilling og hoveduddannelse oveni. Fra studiestart til færdig speciallæge går der typisk 12-13 år, mens tandlægen kan stå med autorisation efter fem.

Tandlægen arbejder med tænder, mund og kæber. Dagen er planlagte forløb med undersøgelser, fyldninger, rodbehandling, protetik og mindre kirurgi, og tandlægen leder et team af tandplejere og klinikassistenter. Arbejdet er sjældent akut. Lægen dækker hele kroppen og spændet fra almen praksis til akut hospitalsmedicin, med stuegang, diagnostik og ansvar, når det haster, og det er her døgnvagterne kommer fra.

Fagene er også organiseret hver for sig. Tandlægerne samles i Tandlægeforeningen, der på en gang er brancheforening for klinikejerne og fagforening for de ansatte. Lægerne hører under Lægeforeningen med Yngre Læger og Overlægeforeningen, og deres løn aftales i kollektive overenskomster med Danske Regioner og kommunerne.

Vælg efter hvor lang en vej du vil gå, og hvordan du vil arbejde. Lægevejen har det højeste loft og den bredeste jobflade, men koster 12-13 år til speciallæge og betyder vagter og akut ansvar. Allerede som nyuddannet i aldersgruppen 25-29 år ligger lægen dog foran med cirka 67.722 kr. om måneden mod 56.420 kr. for en jævnaldrende tandlæge. Tandlægefaget er hurtigere og giver dagarbejde uden tilkald, og den store opside ligger i at eje egen klinik, uden for de lønmodtagertal du ser her.

Lønudviklingen har historisk været stejlest hos tandlægerne. Deres gennemsnit steg fra 57.241 kr. i 2013 til 72.062 kr. i 2024, knap 26 %, mens lægernes voksede fra 66.868 kr. til 78.883 kr., omkring 18 %. Vil du regne på din egen situation, så brug lønberegneren, se effekten af uddannelse under løn efter uddannelse, eller læs om lønforhandling.