Elektriker vs VVS-installatør: hvem tjener mest?

VVS'eren tjener godt 5 % mere end elektrikeren om måneden, og forskellen er mindre, end den ser ud. De to fag ligger i samme jobfamilie, tager næsten lige lang tid at uddanne sig til og arbejder begge overvejende i den private sektor. Forskellen skyldes derfor ikke offentlig mod privat. Den kommer især fra, at VVS-arbejde betaler lidt bedre inden for det private, rummer mere udkald og overarbejde omkring vand og varme, og trækkes op af efterspørgslen fra varmepumper og fjernvarme.

Det meste af forskellen ligger inden for den private sektor, hvor begge fag har flest ansatte. Her er VVS-medianen 50.009 kr. om måneden mod elektrikerens 47.127 kr. Sektormikset forklarer altså ikke gabet, for begge er private fag. VVS'eren ligger foran hele vejen op. De bedst lønnede 25 % tjener over 57.307 kr. om måneden mod 54.602 kr. for elektrikeren, og timelønnen er 314 kr. mod 298 kr.

En del af timelønsforskellen er udkald og overarbejde. Vand- og varmesvigt skal ofte udbedres akut, og det udløser gene- og overtidsbetaling. Oveni kommer et marked i medvind. Udfasningen af gas- og oliefyr til fordel for varmepumper og fjernvarme har øget efterspørgslen på netop VVS-kompetencer.

Begge fag går gennem en erhvervsuddannelse med skoleophold og lærlingetid i en virksomhed. Elektrikeruddannelsen tager 4½ til 5 år, VVS-energiuddannelsen omkring 4½ år, og begge begynder med et grundforløb, du kan tage direkte efter 9. eller 10. klasse. Adgangskravet er mindst 2,0 i gennemsnit i både dansk og matematik. Varigheden står på UddannelsesGuiden.

Hverken elektriker eller VVS'er er en beskyttet titel i sig selv. Til gengæld må autorisationskrævende installationer kun udføres af en autoriseret virksomhed, og det kræver en autoriseret el- eller VVS-installatør. Den titel får du med en videregående akademiuddannelse i el- eller VVS-installation oven på svendebrevet, typisk 2 til 3 år på deltid. Sikkerhedsstyrelsen fører autorisationerne.

Elektrikeren arbejder med strøm, VVS'eren med vand, varme og sanitet, som forkortelsen står for. En elektrikerdag går med installationer, tavler, fejlfinding, belysning og i stigende grad ladestandere, solceller og intelligente bygningsinstallationer. VVS'eren lægger rør, installerer og servicerer varmeanlæg, sanitet og ventilation og arbejder med gas, fjernvarme og varmepumper.

Fagene mødes omkring energi og klima. En varmepumpe kræver både en VVS'er til vandsiden og en elektriker til el-tilslutningen, og på en byggeplads er de tit på samme opgave. I kernen er skellet klart. Den ene har ansvaret for el-installationen, den anden for rør, vand og varme.

Begge fag er steget solidt siden 2013. Elektrikerens gennemsnit voksede fra 33.288 kr. til 47.120 kr. om måneden, VVS'erens fra 35.078 kr. til 49.973 kr. Det er omkring 42 % til begge, og VVS'eren har holdt sit forspring hele vejen. Lønnen stiger altså ikke voldsomt forskelligt i de to fag.

Karrierestigerne ligner også hinanden. Med akademiuddannelsen til installatør kan du få autorisation, blive fagligt ansvarlig, køre projekter eller starte egen virksomhed. Derfra går vejen mod energikonsulent, projektleder eller arbejdsmiljø. Vil du se, hvordan uddannelse slår ud på lønnen, så kig på løn efter uddannelse, og skal du forhandle, er der hjælp til lønforhandling.

Vælg efter, hvad du helst laver, for lønforskellen er lille. Kan du lide strøm, styring og de nye el-teknologier, passer elektrikervejen. Trives du med vand, varme og at rykke ud, når noget svigter, er VVS det rigtige. Som nyuddannet i 25-29-årsalderen starter de to fag tæt på hinanden, omkring 43.892 kr. om måneden som VVS'er og 41.671 kr. som elektriker.

Arbejdstiderne trækker lidt hver sin vej. VVS'eren har oftere vagt og udkald, elektrikeren mere planlagt installationsarbejde. Begge fag er efterspurgte, og virksomhederne melder ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering løbende om forgæves rekruttering i begge. Vil du regne på din egen situation, kan du bruge lønberegneren.