Elektriker vs Mekaniker: hvem tjener mest?

Elektrikeren ligger højere, fordi elarbejde er autorisationskrævende og efterspørgslen bliver presset op af elektrificeringen. Forskellen i median er godt 5.000 kr. om måneden. En elektrikers timeløn ligger i midten på 298 kr. mod mekanikerens 264 kr. Begge er klassiske håndværksfag med flerårige vekseluddannelser, men elektrikerens arbejde er reguleret af Sikkerhedsstyrelsen på en måde, mekanikerens ikke er, og det ansvar afspejles i lønnen.

Tre ting driver forskellen. Autorisation er den første. Elinstallationsarbejde er autorisationskrævende og udføres under en virksomheds autorisation og en fagligt ansvarlig, med Sikkerhedsstyrelsen som myndighed. En fejl kan koste liv eller starte brand, og det ansvar honoreres. Reparation af biler er derimod ikke autorisationskrævende, selv om mekanikeren skal have certifikater til for eksempel kølemiddel og højvolt.

Efterspørgslen er den anden. Varmepumper, ladestandere og bygningsautomatik trækker hårdt i elektrikere, og manglen presser lønnen op. Den tredje er loftet. Den bedst betalte fjerdedel af elektrikerne tjener over 54.602 kr. om måneden mod mekanikerens 50.060 kr., og bunden ligger også højere, 40.682 kr. mod 35.037 kr.

Begge er erhvervsuddannelser, hvor skole veksler med oplæring i en virksomhed. Elektrikeruddannelsen tager 4½ til 5 år og bygger på et grundforløb på 20 plus 20 uger og et hovedforløb, hvor du specialiserer dig som Elektriker 1 med installationer i boliger eller Elektriker 2 med store bygninger og industri. På grundforløbets anden del skal du op på matematik D, dansk E og fysik E for at komme videre. Varigheden står på UddannelsesGuiden.

Mekanikeruddannelsen er trindelt. Efter cirka to et halvt år kan du gå ud som personvognsmontør, mens den fulde personvognsmekaniker tager omkring fire år. Fra august 2026 skifter faget navn til personvognstekniker med et spor for benzin og diesel og et for elbiler. Begge fag kræver mindst 2,0 i gennemsnit i både dansk og matematik samt en læreplads. Vil du dybere ned i el, kan du bygge den toårige elinstallatør ovenpå og søge personlig autorisation. Uddannelseslængden slår tydeligt igennem på løn efter uddannelse.

Elektrikeren arbejder på faste installationer. Tavler, ledningsføring, fejlfinding, bygningsautomatik, industristyring og ladestandere, ofte på skiftende byggepladser og kundeadresser. Mekanikeren står på et værksted og servicerer og reparerer motor, bremser, styretøj og elektronik med diagnoseudstyr, i stigende grad på elbiler og hybrider med højvolt.

Overlappet ligger i elektronikken. Begge fejlfinder elektriske systemer med måleudstyr, og elbilerne trækker mekanikeren tættere på egentlig el-teknik. Skellet er alligevel klart. Elektrikeren arbejder på bygninger og anlæg, mekanikeren på køretøjer.

Begge fag er steget pænt, men elektrikeren mest. Fra 2013 til 2024 gik elektrikerens gennemsnitsløn fra 33.288 til 47.120 kr. om måneden, en stigning på 42 procent. Mekanikeren gik fra 31.482 til 42.514 kr., svarende til 35 procent. Elektrikeren startede højere og har trukket fra.

Elektrikeren kan videreuddanne sig til elinstallatør med egen autorisation og virksomhed, til stærkstrømstekniker eller automationsteknolog. Mekanikeren kan gå mod autoteknolog, værkfører, diagnosetekniker eller elbilspecialist og på sigt eget værksted. Overenskomsten adskiller dem også. Elektrikeren hører under Dansk El-Forbund med aftale hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, mekanikeren under Dansk Metal og industriens overenskomster.

Vælg efter hvad der trækker dig, og hvordan du vil have din hverdag. Kan du lide biler, motorer og et fast værksted, er mekaniker vejen, og du kan være færdig som montør allerede efter cirka to et halvt år. Vil du arbejde med strøm, installationer og styring på skiftende pladser, og vægter du løn og et reguleret fag, betaler elektrikersporet sig typisk bedre.

Startlønnen bekræfter det. En elektriker på 25-29 år ligger på 41.671 kr. om måneden mod mekanikerens 36.965 kr. Begge er mangelfag, så jobbet er der uanset valget, og elbilomstillingen løfter mekanikerfaget teknisk. Regn på din egen situation med en lønberegner.