Elektriker vs Mekaniker: hvem tjener mest?
En elektriker tjener i median 4.884 kr. (11 pct.) mere om måneden end en mekaniker.
En elektriker har en medianløn på 49.715 kr. om måneden (gennemsnit 48.682 kr.), og en mekaniker tjener 44.831 kr. i median (gennemsnit 44.498 kr.). Tallene er standardberegnet fuldtid, inkl. pension og tillæg, før skat.
Elektrikeren ligger højere, fordi elarbejde er autorisationskrævende og efterspørgslen bliver presset op af elektrificeringen. Forskellen i median er knap 5.000 kr. om måneden. En elektrikers timeløn ligger i midten på 310 kr. mod mekanikerens 280 kr. Begge er klassiske håndværksfag med flerårige vekseluddannelser, men elektrikerens arbejde er reguleret af Sikkerhedsstyrelsen på en måde, mekanikerens ikke er, og det ansvar afspejles i lønnen.
Tal for tal
| Elektriker | Mekaniker | |
|---|---|---|
| Gennemsnit / md (inkl. pension) | 48.682 kr. | 44.498 kr. |
| Median / md | 49.715 kr. | 44.831 kr. |
| 25 pct. tjener under (P25) | 42.111 kr. | 37.091 kr. |
| 25 pct. tjener over (P75) | 56.661 kr. | 51.819 kr. |
| Timeløn ca. | 304 kr. | 278 kr. |
| Udvikling seneste år | +3 pct. | +5 pct. |
| Kønsgab (mænd over kvinder) | 18,6 pct. | 14,9 pct. |
Lønudvikling 2013–2025
Gennemsnitlig månedsløn pr. år. Før musen over grafen for at se begge tal. Kilde: Danmarks Statistik.
Løn efter sektor
| Sektor | Elektriker | Mekaniker |
|---|---|---|
| Stat | 50.280 kr. | 41.777 kr. |
| Regioner | 48.099 kr. | — |
| Privat | 48.667 kr. | 44.544 kr. |
Tom celle = for få i sektoren til at Danmarks Statistik offentliggør et tal.
Forskellen på lønnen
De midterste 50 pct. ligger mellem 42.111 kr. og 56.661 kr. om måneden for en elektriker, mens det for en mekaniker er mellem 37.091 kr. og 51.819 kr. Det bredeste lønspænd er hos en mekaniker, altså størst forskel mellem de lavest og højest lønnede i faget. Kønsforskellen fylder også forskelligt: mænd tjener i gennemsnit 18,6 pct. mere end kvinder som elektriker og 14,9 pct. mere som mekaniker. Ser man på udviklingen fra 2013 til 2025, er den gennemsnitlige løn steget 46 pct. for en elektriker og 41 pct. for en mekaniker.
Hvorfor tjener en elektriker mere end en mekaniker
Tre ting driver forskellen. Autorisation er den første. Elinstallationsarbejde er autorisationskrævende og udføres under en virksomheds autorisation og en fagligt ansvarlig, med Sikkerhedsstyrelsen som myndighed. En fejl kan koste liv eller starte brand, og det ansvar honoreres. Reparation af biler er derimod ikke autorisationskrævende, selv om mekanikeren skal have certifikater til for eksempel kølemiddel og højvolt.
Efterspørgslen er den anden. Varmepumper, ladestandere og bygningsautomatik trækker hårdt i elektrikere, og manglen presser lønnen op. Den tredje er loftet. Den bedst betalte fjerdedel af elektrikerne tjener over 56.661 kr. om måneden mod mekanikerens 51.819 kr., og bunden ligger også højere, 42.111 kr. mod 37.091 kr.
To veje ind i fagene
Begge er erhvervsuddannelser, hvor skole veksler med oplæring i en virksomhed. Elektrikeruddannelsen tager 4½ til 5 år og bygger på et grundforløb på 20 plus 20 uger og et hovedforløb, hvor du specialiserer dig som Elektriker 1 med installationer i boliger eller Elektriker 2 med store bygninger og industri. På grundforløbets anden del skal du op på matematik D, dansk E og fysik E for at komme videre. Varigheden står på UddannelsesGuiden.
Mekanikeruddannelsen er trindelt. Efter cirka to et halvt år kan du gå ud som personvognsmontør, mens den fulde personvognsmekaniker tager omkring fire år. Fra august 2026 skifter faget navn til personvognstekniker med et spor for benzin og diesel og et for elbiler. Begge fag kræver mindst 2,0 i gennemsnit i både dansk og matematik samt en læreplads. Vil du dybere ned i el, kan du bygge den toårige elinstallatør ovenpå og søge personlig autorisation. Uddannelseslængden slår tydeligt igennem på løn efter uddannelse.
Arbejdsdagen i de to fag
Elektrikeren arbejder på faste installationer. Tavler, ledningsføring, fejlfinding, bygningsautomatik, industristyring og ladestandere, ofte på skiftende byggepladser og kundeadresser. Mekanikeren står på et værksted og servicerer og reparerer motor, bremser, styretøj og elektronik med diagnoseudstyr, i stigende grad på elbiler og hybrider med højvolt.
Overlappet ligger i elektronikken. Begge fejlfinder elektriske systemer med måleudstyr, og elbilerne trækker mekanikeren tættere på egentlig el-teknik. Skellet er alligevel klart. Elektrikeren arbejder på bygninger og anlæg, mekanikeren på køretøjer.
Karriere og lønudvikling
Begge fag er steget pænt, men elektrikeren mest. Fra 2013 til 2025 gik elektrikerens gennemsnitsløn fra 33.288 til 48.682 kr. om måneden, en stigning på 46 procent. Mekanikeren gik fra 31.482 til 44.498 kr., svarende til 41 procent. Elektrikeren startede højere og har trukket fra.
Elektrikeren kan videreuddanne sig til elinstallatør med egen autorisation og virksomhed, til stærkstrømstekniker eller automationsteknolog. Mekanikeren kan gå mod autoteknolog, værkfører, diagnosetekniker eller elbilspecialist og på sigt eget værksted. Overenskomsten adskiller dem også. Elektrikeren hører under Dansk El-Forbund med aftale hos TEKNIQ Arbejdsgiverne, mekanikeren under Dansk Metal og industriens overenskomster.
Hvornår skal du vælge hvad
Vælg efter hvad der trækker dig, og hvordan du vil have din hverdag. Kan du lide biler, motorer og et fast værksted, er mekaniker vejen, og du kan være færdig som montør allerede efter cirka to et halvt år. Vil du arbejde med strøm, installationer og styring på skiftende pladser, og vægter du løn og et reguleret fag, betaler elektrikersporet sig typisk bedre.
Startlønnen bekræfter det. En elektriker på 25-29 år ligger på 43.063 kr. om måneden mod mekanikerens 38.833 kr. Begge er mangelfag, så jobbet er der uanset valget, og elbilomstillingen løfter mekanikerfaget teknisk. Regn på din egen situation med en lønberegner.
Ofte stillede spørgsmål
Hvem tjener mest, en elektriker eller en mekaniker?
En elektriker tjener mest, med en medianløn på 49.715 kr. om måneden mod 44.831 kr. for en mekaniker — en forskel på 11 pct.
Er tallene median eller gennemsnit?
Vi bruger medianen som hovedtal (Elektriker: 49.715 kr., Mekaniker: 44.831 kr.), fordi den er mindre påvirket af meget høje lønninger. Gennemsnittet er 48.682 kr. for elektriker og 44.498 kr. for mekaniker.
Hvor kommer tallene fra?
Tallene er egne beregninger baseret på Danmarks Statistiks lønstrukturstatistik (tabel LONS20), referenceår 2025. Det er standardberegnet fuldtidsløn inkl. pension, før skat.
Hvor lang tid tager det at blive elektriker eller mekaniker?
Begge er erhvervsuddannelser, hvor skole veksler med oplæring i en virksomhed. Elektrikeruddannelsen tager 4½ til 5 år afhængigt af speciale. Mekanikeren kan stoppe som personvognsmontør efter cirka to et halvt år eller fortsætte til fuld personvognsmekaniker på omkring fire år. Begge kræver en læreplads for at komme videre fra grundforløbet.
Kan en mekaniker skifte til elektriker bagefter?
Ja, men det kræver en ny erhvervsuddannelse. Fagene deler ikke pensum eller autorisation, og elinstallationsarbejde må kun udføres af en elektriker under en virksomheds autorisation. En mekaniker kan få merit for dele af grundforløbet og sin erfaring med fejlfinding, men hovedforløbet til elektriker skal tages. Springet er realistisk, hvis du er indstillet på en ny læretid.
Er der mangel på elektrikere og mekanikere?
Ja, begge fag er mangelfag i Danmark. Elektrikere er særligt efterspurgte, fordi den grønne omstilling med varmepumper, ladestandere og elektrificering kræver flere hænder. Mekanikere er også svære at skaffe, og elbilomstillingen øger behovet for nye kompetencer i faget.
Beslægtede sammenligninger
Se de fulde tal for elektriker og mekaniker, eller sammenlign andre erhverv i vores sammenlign-værktøj.